Charlotte Roche blev født i 1978 i High Wycombe, England. Hendes far er ingeniør, og moren er kunstner og politisk aktiv feminist. Familien boede i London og flyttede siden til Holland og derfra til Tyskland, da Charlotte var otte år. Roche voksede op i den sydlige Rhin-region, der grænser op til Holland, i et miljø præget af alternative kulturer og af familiens frisind.
I skolen blev Roche fascineret af teater og optrådte bl.a. med en “antikapitalistisk mavedans” i Shakespeares “En skærsommernats drøm”. Hun var også meget musikinteresseret og i 1993, da hun var bare 15 år, forlod hun barndomshjemmet og startede garage-punk-bandet “The Dubinskis” sammen med tre veninder. Efter en række mindre optrædener gik bandet i opløsning.
Charlotte Roche droppede ud af gymnasiet, og i en periode prøvede hun grænser af bl.a. ved at skære i sig selv og male med sit eget blod, eksperimentere med stoffer og barbere sit hoved – alt sammen i et forsøg på at chokere. I 1998 blev hun ansat som vært på den tyske musikkanal VIVA, hvor hun hurtigt fik succes og blev nomineret til den tyske Adolf Grimme-tv-pris. I 2002 modtog hun Den Bayerske Fjernsyns-pris, ligesom hun i 2004 modtog Grimme-prisen for sit værtsskab i VIVA-programmet Fast Forward. På VIVA blev Roche kendt for sin originale, utraditionelle interviewstil, og den tyske talkshow-konge Harald Schmidt døbte hende “Dronningen af tysk pop-tv”.
Da hun udsendte sin voldsomme debutroman i hjemlandet i februar 2008, der på tysk fik titlen ”Feuchtgebiete”, chokerede hun en offentlighed, der hidtil havde opfattet hende som en sød, om end lidt fræk, men under alle omstændigheder ufarlig tv-personlighed. På bogmessen i Leipzig, svarede Roche på forargelsen over bogens eksplicitte passager, som af flere blev opfattet som den rene pornografi: ”Der er i det her samfund en tilsyneladende frigørelse. Samfundet er overseksualiseret, men de billeder, vi ser, giver os komplekser. Jeg har sågar hørt om unge piger, der får afkortet deres skamlæber, fordi de hænger langt ned, og de tror, at det er unormalt. Jeg synes ikke, at der kan tales og skrives for meget om ægte kroppe og ægte sex.” (Henriette Harris; Kvinder synes, at deres kønsorganer stinker. Information, 2008-04-03).