Marina Cecilie Ronés debutterede med novellesamlingen “Ud af et skød” fra 1990. Bogen indeholder ni noveller, der alle – set fra barnets synsvinkel – handler om seksualitet og barnets forhold til de voksne, specielt forældrene. Som titlen symboliserer, er novellerne skrevet ud fra den grundtanke, at barnet er et produkt af de voksne; det er kommet ud af moderens skød. Barnet er skabt af seksualiteten, som det bærer naturligt i sig.
Det er især forholdet til det modsatte, voksne, køn, som behandles i samlingen, hvilket novellen “Fjern hende” et eksempel på. “Fjern hende” handler om den lille pige Apoline, der er på stranden med sin far og hans ven. Pigen er meget betaget af vennen, som novellen igennem benævnes ‘Ham’. Da en anden lille pige viser interesse for vennen, slår Apoline hende, og vennen skælder Apoline ud. Pludselig er betagelsen af vennen vendt til had. “Fjern hende” beskriver, hvilken enorm betydning, en tilbedt voksen kan have for et barn. For Apoline består lykken ikke mindst i at have vennen for sig selv. Hendes jalousi afslører en besidderfølelse, som både kan eksistere hos børn og voksne. På den måde skildrer novellen et almenmenneskeligt tema, nemlig vanskeligheden i at dele det, vi holder allermest af, med andre.
Historien “Vinterfredag” beskæftiger sig mere direkte med barnets seksualitet. Novellen handler om den lille pige Eliza, hvis mor har skiftende kærester, der kommer og går i hjemmet. En aften beder Eliza en af moderens kærester om at nusse hende på ryggen. Mens kæresten nusser op og ned af hendes nøgne ryg, presser Eliza munden mod hans skridt og ånder tungt, mens hun lader som om, hun sover. Dette resulterer i en hårdhed mellem hans ben, en følelse mod Elizas mund og en lugt af mand, som den lille pige tilsyneladende også har oplevet med andre af moderens kærester.
Novellen tematiserer skillelinjen mellem barn og voksen. Eliza overskrider den grænse, der er mellem børns og voksnes seksualitet. Hvis en voksen kvinde havde presset munden mod en voksen mands skridt, havde det været en åbenlyst seksuel tilnærmelse. Handlingen er imidlertid udført med barnets uskyldighed. Længslen efter maskulin nærhed og nysgerrigheden efter de voksnes verden med dens hemmeligheder, herunder seksualiteten, fører Eliza ind i en farlig leg med moderens kæreste.
Novellerne bliver fortalt af en alvidende tredjepersons fortæller, der beskriver hovedpersonernes tanker og følelser. Sproget afspejler barnets synsvinkel med termer, der harmonerer med et barns ordvalg og forståelsesramme. Novellerne er fortalt i nutid og repræsenterer på denne måde barnets liv, hvor opmærksomheden er rettet mod det, der sker lige nu og her.