Marina Cecilie Roné

journalist Signe Juul Kraft, iBureauet/Dagbladet Information. 2010.
Main image
Roné, Marina Cecilie
Foto: Martin Lehmann / Polfoto

Indledning

Hvad sker der, når hverdagen bliver slået i stykker af sygdom og død, og man skal vænne sig til, at det trygge og velkendte for evigt er forandret? Det er et af de temaer, Marina Cecilie Roné beskæftiger sig med i sit forfatterskab. Roné har selv mistet sin mand, som døde af kræft, hvilket hun tematiserede i den prisbelønnede roman “N.I.M.B.Y. Not in my backyard” fra 2007, der handler om en familie, hvor faderen er dødeligt syg. I 2010 udkom den uafhængige opfølger “Det skete”, som også fik en flot modtagelse.

 

39531348

Blå bog

Født: 4. marts 1967 i København.

Uddannelse: Skuespiller fra l’Ecole Florent i Paris, 1990.

Debut: Ud af et skød. Lindhardt og Ringhof, 1990. Noveller.

Litteraturpriser: En delt andenplads i Danske Banks Litteraturpris for romanen N.I.M.B.Y. Not in my backyard, 2008.

Seneste udgivelse: Om rovdyr og andre realiteter. Gladiator, 2021. Noveller.

Artikel type
voksne

Baggrund

“Hendes mor ville aldrig kunne være blevet enke. Hun selv ville heller ikke blive enke. Hun ville blive en kvinde, der havde mistet sin mand. En ene og Helene stork. Hun håbede, hun ville bevare glæden ved damp. Hver dag forestillede hun sig, hvordan det ville blive. Hun øvede sig i det. At lave sig en kop kaffe. At gå fra stuen og ud i køkkenet, hen til elkedlen.”
“N.I.M.B.Y. Not in my backyard”, s. 58

Marina Cecilie Roné er født den 4. marts 1967 i København. Hun voksede op i og omkring København med en ældre bror, en far, der var fotograf, og en mor, der var hjemmegående. Som 20-årig flyttede hun til Sorbonne for at studere fransk sprog og kultur, men fik i stedet et stipendiat ved skuespilskolen l’Ecole Florent i Paris, hvorfra hun dimitterede i 1990. Hun har dog aldrig brugt sin skuespiluddannelse.

1990 var også året, hvor hun debuterede med novellesamlingen “Ud af et skød”, som, med sine skildringer af børns seksualitet, vakte stor debat. I 1991 blev Roné ansat som kritiker på Politiken og skiftede tre år efter over til Information, hvor hun var debatredaktør frem til 1996. I mellemtiden skrev hun romanen “Skrifte til min elskede”, der udkom i 1993.

I årene 1996-1998 var Roné medlem af Det Etiske Råd, mens hun arbejdede på Jyllands-Posten, og i 1999 kom hendes næste skønlitterære udspil i form af skæbneromanen “Lyng”. Hun forsøgte sig herefter inden for lyrikken, hvilket resulterede i digtsamlingen “Kaktushænder”, der blev udgivet i 2000. Året efter udkom romanen “Terkels testamente” og fem år efter igen novellesamlingen “Blomsterbørnene”.

På trods af den omskiftelige karriere var forfattergerningen ikke noget tilfælde: “Det er egentlig ikke noget, jeg har fundet ud af. Jeg har bare altid gjort det og så er jeg blevet ved med det.” (Mailinterview med Signe Juul Kraft, januar 2009).

I 2006 mistede Roné sin mand gennem 10 år, Erling, som døde af en kræftsvulst i hjernen. Sygdomsforløbet inspirerede hende til at skrive romanen “N.I.M.B.Y. Not in my backyard”, der i 2008 blev nomineret til Danske Banks Litteraturpris, og hun endte med at få en delt andenplads og 50.000 kroner. Ronés fokus i romanen er, hvordan livet går videre, selvom den, man elsker, dør: “Kræft er blevet billedet på det værste, der kan ske. Vi frygter den sygdom, for de fleste har set nogen tage elevatoren ned. Men når man selv står midt i sygdommen, er det også et liv som alt andet, så ændrer perspektivet sig. Der er dage, der skal ordnes, børn, der skal hentes og “gud, han fylder fire om nogle få dage”, siger hun. (Mads Würtz Gammelmark: “Bøger kan skrives alle steder”. Dagbladet Holstebro-Struer, 2005-02-08).

I 2010 udkom den uafhængige opfølger “Det skete”, hvis budskab er, at livet går videre, selv efter man har mistet den, man elsker.

Roné ønsker ikke at tegne et billede af, hvor forfærdeligt det er at miste, men derimod at beskrive nuancerne i et alvorligt sygdomsforløb: “Jeg synes ofte, at døden bliver fremstillet sådan lidt ketoganer-op-i-røven-agtigt og puh, hvor det lugter. Det ønskede jeg ikke at gøre, for jeg synes ikke, at det var det, der var det værste ved min mands sygdom. Det var derimod de små tab, som hele tiden fandt sted. Men sådan et liv har nuancer som alle andre liv, og det er den historie, jeg har fortalt,” siger Roné. (Mads Würtz Gammelmark: “Bøger kan skrives alle steder”. Dagbladet Holstebro-Struer, 2005-02-08)

I dag bor Roné lidt syd for Gilleleje. Hun har fire børn, der er født i 1988, 1991, 1992 og 2000.

Ud af et skød

“Hånden er varmere end ryggen nu. Eliza glemmer filmen. Hun lader sig falde i søvn. Hun tæller til hundrede to gange uden at røre sig, uden at give små lyde fra sig. Så gør hun sin vejrtrækning rolig og regelmæssig. Hånden bliver ved med at stryge hen over ryggen. Eliza vender ansigtet ind mod skridtet af kæresten. Hun trækker vejret gennem stoffet i bukserne. Den varme ånde trænger igennem.”
Marina Cecilie Roné: “Ud af et skød”, side 54

Marina Cecilie Ronés debutterede med novellesamlingen “Ud af et skød” fra 1990. Bogen indeholder ni noveller, der alle – set fra barnets synsvinkel – handler om seksualitet og barnets forhold til de voksne, specielt forældrene. Som titlen symboliserer, er novellerne skrevet ud fra den grundtanke, at barnet er et produkt af de voksne; det er kommet ud af moderens skød. Barnet er skabt af seksualiteten, som det bærer naturligt i sig.

Det er især forholdet til det modsatte, voksne, køn, som behandles i samlingen, hvilket novellen “Fjern hende” et eksempel på. “Fjern hende” handler om den lille pige Apoline, der er på stranden med sin far og hans ven. Pigen er meget betaget af vennen, som novellen igennem benævnes ‘Ham’. Da en anden lille pige viser interesse for vennen, slår Apoline hende, og vennen skælder Apoline ud. Pludselig er betagelsen af vennen vendt til had. “Fjern hende” beskriver, hvilken enorm betydning, en tilbedt voksen kan have for et barn. For Apoline består lykken ikke mindst i at have vennen for sig selv. Hendes jalousi afslører en besidderfølelse, som både kan eksistere hos børn og voksne. På den måde skildrer novellen et almenmenneskeligt tema, nemlig vanskeligheden i at dele det, vi holder allermest af, med andre.

Historien “Vinterfredag” beskæftiger sig mere direkte med barnets seksualitet. Novellen handler om den lille pige Eliza, hvis mor har skiftende kærester, der kommer og går i hjemmet. En aften beder Eliza en af moderens kærester om at nusse hende på ryggen. Mens kæresten nusser op og ned af hendes nøgne ryg, presser Eliza munden mod hans skridt og ånder tungt, mens hun lader som om, hun sover. Dette resulterer i en hårdhed mellem hans ben, en følelse mod Elizas mund og en lugt af mand, som den lille pige tilsyneladende også har oplevet med andre af moderens kærester.

Novellen tematiserer skillelinjen mellem barn og voksen. Eliza overskrider den grænse, der er mellem børns og voksnes seksualitet. Hvis en voksen kvinde havde presset munden mod en voksen mands skridt, havde det været en åbenlyst seksuel tilnærmelse. Handlingen er imidlertid udført med barnets uskyldighed. Længslen efter maskulin nærhed og nysgerrigheden efter de voksnes verden med dens hemmeligheder, herunder seksualiteten, fører Eliza ind i en farlig leg med moderens kæreste.

Novellerne bliver fortalt af en alvidende tredjepersons fortæller, der beskriver hovedpersonernes tanker og følelser. Sproget afspejler barnets synsvinkel med termer, der harmonerer med et barns ordvalg og forståelsesramme. Novellerne er fortalt i nutid og repræsenterer på denne måde barnets liv, hvor opmærksomheden er rettet mod det, der sker lige nu og her.

Skrifte til min elskede

“Det var jo ikke en moders kærlighed, der bandt mig til dig, det var det ældgamle instinkt, du vækkede, moderinstinktet, menneskets ydmygende trang til at adlyde, kvindens skjulte længsel efter at afgive sin magt. Men jeg ønskede ikke den korteste vej gennem livet. I samme øjeblik du selv kunne tænke, forvandledes jeg til slangen i mit eget paradis, og i dit.”
Marina Cecilie Roné: “Skrifte til min elskede”, side 34

Anden udgivelse i Marina Cecilie Ronés forfatterskab er romanen “Skrifte til min elskede” fra 1993 Bogen er en monolog fra en mor, kvinde og elskerinde. I monologen opruller kvinden sit liv i seks forskellige tidsepoker for og med de seks børn, hun har med seks forskellige mænd. Der er så godt som ingen egentlig handling i bogen, kun glimtvise beskrivelser af kvindens børn og en række tilskuere, der står omkring kvinden og snerrer af hende. De omkringstående mennesker og kvindens monolog giver indtryk af, at hun står over for en slags henrettelse og har fået en sidste chance for at skrifte sine synder. Dog siger kvinden til sidst, at hendes skriftemål ikke har været for at rense eller revse, hverken hende selv eller andre. Ifølge kvinden har hun kun ‘skriftet’ for at brænde broer. Hun ønsker altså at forlade et kapitel i sit liv og ikke lade noget tilbage efter sig, når hun begynder et nyt.

Titlen henviser til romanens form, der er som et langt skrifte. Romanen kan dermed læses som den bekendelse, kvinden mener, hun bør foretage, før hun kan opnå tilgivelse og accept fra modtageren, som ifølge titlen er hendes elskede. Kvinden må bekende sine synder, før hendes elskede kan elske hende for den, hun er, på godt og ondt.

Lyng

“Det er naturens orden at vide uendelig lidt om hinanden. Vi har talt om det. Så komplekse som vi er og så kort livet er. Alt det ved jeg godt, Jonathan. Men hvorfra kan du vide, hvilken musik, der passer til mig i hundredvis af forskellige øjeblikke? Det er noget du altid har vidst.”
Marina Cecilie Roné: “Lyng”, side 66

Marina Cecilie Ronés tredje udgivelse er romanen “Lyng”, der udkom i 1999. Den handler om, hvordan den afdøde pige Lyng efter mere end tyve år stadig lever videre i de efterladtes tanker. Romanen fortælles i fire dele af henholdsvis Lyngs barndomsveninde, Hannah (start- og slutdelen), som var vidne til dødsfaldet, Lyngs mor, Elisa, og hendes far, Jonathan.

Elisa er passioneret møbelsnedker og opholder sig dagen lang i kælderen, hvor hun laver smukke møbler. Hun skjuler sig for ikke at skulle forholde sig til sin mand og den ubearbejdede sorg over Lyngs død. Også sine tanker har Elisa gemt, som notater i et skrin. Notaterne beskriver, hvordan tabet af Lyng har påvirket Elisa og hendes ægteskab. For eksempel fremgår det, at hun blev indlagt på en psykiatrisk afdeling efter, hun fandt ud af, at Jonathan havde en affære.

Jonathans fortælling finder tidsmæssigt sted omkring ti år efter Lyngs død, i perioden hvor Elisa bliver indlagt. Han er frustreret over Elisas håndtering af Lyngs død og har et had/kærlighedsforhold til den somme tider temmelig excentriske kvinde. Jonathan flygter ind i en affære med en anden kvinde, men kan på trods af affærens seriøsitet ikke få sig selv til at gå fra Elisa.

Hannah bor i Paris, men har stadig kontakt til Elisa, som hun fik et mor/datterforhold til i perioden efter Lyngs død. Da der sker et dødsfald i Danmark, beslutter Hannah at se fortiden i øjnene og komme hjem. Hendes hjemkomst vender op og ned på personernes forhold til hinanden og til Lyngs død.

23094509

Sorgbearbejdning er et centralt tema i romanen. Ved hjælp af forskellige synsvinkler fremstiller og problematiserer forfatteren, hvor forskelligt folk reagerer og efterfølgende bygger deres liv op efter at have været ude for en tragisk hændelse. Romanen giver i den forbindelse ingen færdige løsninger eller udstøder domme over personerne. Dette sker blandt andet, fordi personerne selv kommer til orde i bogen, og læseren dermed tvinges til at danne sin egen mening. Romanen illustrerer som helhed betragtet, hvordan mennesker, der har oplevet noget voldsomt sammen, er vævet sammen i en form for skæbnespind. Et spind, de ikke kan slippe ud af, fordi det er vævet af deres fælles fortid.

Et andet tema i romanen er kærlighed, som skildres som et meget kontrasteret og konfliktfyldt område. Elisa og Jonathan går nogle hårde tider igennem sammen, både mens de har Lyng, i tiden umiddelbart efter hendes død og i årene derefter. Romanen skildrer, hvor forskellige opfattelser de to personer har af deres forhold. Elisa elsker Jonathan, men har svært ved at tackle at skulle være tæt på ham. Jonathan nærer en enorm ambivalens over for Elisa. Han bærer på en masse vrede over den måde, hun somme tider behandlede Lyng på, men er samtidig ikke i stand til at forlade hende. Måske på grund af kærlighed. Måske fordi de er fanget i det samme skæbnespind.

Kaktushænder

“Yderst på molen/går en dreng/omkring alene/med sine kinder/kysset mørke/af skam fordi/kærlighed ikke/kan gives tilbage.”
Marina Cecilie Roné: “Kaktushænder”, side 30

Digtsamlingen “Kaktushænder” fra 2000 er en lille samling digte om kærlighed og barndom kontra voksenliv. Digtene er korte og beskriver i mange tilfælde barnets følelser og tanker, der stadig findes i den voksne. For eksempel beskriver digtet “Skrig for sprog”, hvordan barnets frygt sidder i den voksne, som dog har lært at kontrollere det: “Som rovdyrene under min tremmeseng/der en dag ikke længere lod sig tæmme/springer nattens skygger frem/og fuldbyrder endnu en voldtægt foretaget i tavshed siden/jeg byttede mit skrig for sprog.” Fortælleren føler sig stadig ‘voldtaget’, altså tvunget til noget mod sin vilje, selvom hun er voksen og har lært at undertrykke sin angst, hvilket er udtrykt ved, at hun har byttet sit skrig og sine instinktive reaktioner med ord og selvkontrol. Barnet var bange for ‘rovdyr under sengen’, mens den voksnes frygt skyldes ‘nattens skygger’, som kan læses som en metafor for ubehagelige tanker og følelser. Det, fortælleren var bange for som barn, er noget andet end det, hun er bange for som voksen, men følelsen af en lammende frygt er den samme.

22976966

Kærlighed er et andet tema i digtsamlingen. Digtet “Jeg ledte efter spor” beskriver fundet af kærligheden. Fortælleren beskriver, hvordan hun førhen ledte efter spor i græsset, hvilket kan symbolisere, at hun søgte efter svar på noget, der er sket i hendes fortid: “Jeg ledte efter spor i græsset/indtil manden fandt dem/for mig og fuldbyrdede det skete”. Som en detektiv leder efter spor af gerningsmanden til en forbrydelse, leder fortælleren efter spor af hendes ‘gerningsmand’. Så dukker kærligheden imidlertid op i form af ‘manden’ og får hende til at se sin fortid klart. Han viser fortælleren de sammenhænge i hendes liv, hun ledte efter, og fortælleren får en form for fred: “selve dødens faser/forekom at være et helt/langt levet liv bag os nu/foran er kun græsset/og fjeldenes evige sne”. Fortælleren beskriver, hvordan hendes møde med kærligheden overvinder selv dødsfrygt, og hvordan fremtiden nu ser lys og fredfyldt ud.

Digtsamlingens titel kan læses som nogle hænder, man stikker sig på, ligesom man gør på en kaktus. Den kan symbolisere fortælleren selv eller nogen, der optræder i bogen, som på en eller anden måde skader andre. Titlen kan dog også henvise til nogle hænder, der, ligesom en kaktus, ikke behøver meget vand eller næring for at leve. På den måde kan titlen symbolisere, at karaktererne overlever trods følelsesmæssig eller intellektuel tørke.

Terkels testamente

“Han lyste langsomt rundt i svælget og så langt om bag drøvlen det var muligt, før åbningen bøjede af og forsvandt i et sort hul. Så vidt han vidste havde han aldrig set sin hals indefra før, men den forekom ham at se ud som en hals skulle. Blødt, fugtigt kød og så denne tap der hang øverst lige foran mørket. Der var ingen hævelser, ingen sorte gevækster hverken med eller uden hår på, konstaterede han.”
Marina Cecilie Roné: “Terkels testamente”, side 29

Romanen “Terkels testamente” fra 2001 handler om Terkel, der er direktør i Den store Koncern og gift med Ghita. En dag føler Terkel en ærtlignende ting i sin hals og forbereder sig på, at han nok snart får influenza. ‘Ærten’ forsvinder dog ikke, men synes i stedet at vokse, og Terkel beslutter til sidst at få sin hals undersøgt. Terkels tilstand medfører en masse tanker om, hvordan han har valgt at leve sit liv. Nogle af tankerne skriver han ned på postkort til Ghita og gemmer dem i hendes chatol, hvor det er meningen, at hun skal finde dem, når han er død. Brevene skal altså fungere som en slags testamente, deraf bogens titel.

Sproget i romanen er humoristisk og minimalistisk, med korte sætninger og kun få miljøbeskrivelser. Det indeholder en del dialoger, både mellem Terkel og Ghita og mellem Terkel og hans ansatte. Romanen skifter mellem dialog, beskrivelser af Terkels handlinger og tanker samt Terkels breve. Dermed bliver historien både fortalt af en tredjepersonsfortæller og en jeg-fortæller i form af Terkel.

“Terkels testamente” handler om, hvordan tanker og følelser forandrer sig, når vi hives ud af hverdagens rutiner og mønstre, hvor det er småt med plads til tanker omkring, hvorfor vi har valgt at leve, som vi gør. Først da Terkel tror, han kun har kort tid tilbage at leve i, går han i gang med at tænke over sit liv. Dette symboliserer en, måske almenmenneskelig, tendens til først at handle, når det (næsten) er for sent.

Blomsterbørnene

“Det mærkelige er, at hvis en tandlæge eller en læge undlader at holde lukket midt på dagen, regnes han for fattig og ikke én af dem, man bør konsultere. Det er de særeste regler, mennesker laver for sig selv, på ingen måde mindre fjollede end nu dette med, at jøder kun må behandle jøder. Man skal lade være med at tage det personligt. Restriktioner mod jøder er historien fuld af. Det kan man trøste sig ved.”
Marina Cecilie Roné: “Blomsterbørnene”, side 80

“Blomsterbørnene” fra 2005 indeholder ni noveller. Novellen “Easy Jet” udgør bogens første del og handler om Johanna, der på en flyrejse kommer til at sidde ved siden af et uhøfligt tysk ægtepar. Ved mødet konfronteres hun med de fordomme om tyskere, som er gået i arv fra hendes morfar. Johanna reflekterer over sine egne fordomme og om, hvor svært det må være at være tysker efter Anden Verdenskrig. Johannas sidste tanke i novellen er “Hvor er det godt, man ikke er tysker”, og denne sætning fungerer som optakt til resten af novellesamlingen. De otte resterende noveller handler om almindelige mennesker i 1930'ernes Tyskland og deres hverdag præget af en fremspirende nazistisk ideologi. En symptomatisk novelle for samlingen er titelnovellen “Blomsterbørnene”. Den handler om pigen Eva, der er udvalgt til at være blomsterbarn til en fest, hvor Hitler kommer. Alle børnene er delt op i blomsterbørn, der skal bære blomsterkranse, og fanebørn, der skal bære faner til festen. For Evas familie og alle de andre familier, der er med til at arrangere festen, er Hitlers ankomst lig med ny optimisme efter Første Verdenskrig. Nazismen har skabt et fællesskab hos det tyske folk og samlet mennesker op, der ellers syntes fortabt efter krigens traumer.

26102073

Mens nazismens indtog for mange af personerne i novellerne opleves som noget positivt, nærer andre en vis skepsis over for de nye strømninger i samfundet. En af dem er hovedpersonen i novellen “En byld er en byld”, der handler om den jødiske tandlæge Herbert Wenzel. Han symboliserer nogle af de befolkningsgrupper, der ved nazismens indtog blev pålagt en række restriktioner. I novellen, der foregår i 1938, får Herbert Wenzel at vide, at han kun må behandle jøder fremover og desuden skal skilte med, at han er jøde.

Novellerne er fortalt af alvidende tredjepersonsfortællere, og hovedpersonerne er både små piger og voksne mænd og kvinder. Det er fra hovedpersonernes synsvinkler, novellerne fortælles. På den måde giver  bogen et bredt og nuanceret indblik i 1930’ernes Tyskland. Sproget er tilpasset de forskellige hovedpersoner, hvad angår ordvalg, sætningernes kompleksitet med videre, hvilket øger identifikationen med personerne.

Det brede persongalleri og den høje grad af identifikation med personerne giver læsere i alle aldre, nationaliteter og tidsaldre mulighed for at genkende noget af sig selv. Bogen illustrerer menneskets evne til at tilpasse sig vanskelige vilkår og bliver på den måde et studium i menneskets reaktioner og tanker, når det bliver stillet over for svære udfordringer.

N.I.M.B.Y. Not in my backyard

“Hud røbede ingenting. Anders var gylden og glat, helt indtil han fik kemo. Så blev han dejagtig. Hun strøg sig, fandt skønhedspletten under venstre arm og den nederst på ryggen midtfor. Hun kunne ikke lide at røre dem. De hørte ikke til. Det var selvsåede gevækster. Ellers var der ikke noget at bemærke. Men sygdommen sad et sted, som en mulighed. Ligesom heldet og glæden.”
Marina Cecilie Roné: “N.I.M.B.Y. Not in my backyard”, side 52

I 2007 udkom Marina Cecilie Roné med sin gennembrudsroman “N.I.M.B.Y. Not in my backyard”. Den handler om en familie, hvor faderen, Anders, bliver ramt af lungekræft. Historien fortælles først og fremmest af Anders’ kone Helene, men nogle af kapitlerne fortælles fra Anders’ og de tre sønner, Johans, Sejrs og Askes synsvinkler. I et enkelt kapitel er fortælleren en person uden for familien, i form af Lise, som er mor til Sejrs ven Asbjørn. Dette kapitel handler om Lises tanker omkring Sejrs families tragedie. De forskellige synsvinkler giver et indblik i, hvordan sygdomsforløbet opleves forskelligt afhængigt af alder, køn og hvor tæt på sygdommen, man er.

Handlingen strækker sig over et år. Hvert kapitel er en lille navngivet historie for sig selv, der på sin egen måde beskriver et aspekt i sygdomsforløbet. For eksempel handler et af kapitlerne om Sejrs sejltur med Asbjørns familie, mens et andet beskriver Helene, der står på badeværelset og tjekker hele sin krop grundigt for tegn på sygdom. I det kapitel, hvor der fortælles fra Anders’ synsvinkel, føres læseren ind i hans tanker omkring sin barndom og det, han kommer til at efterlade sig, når han dør.

Sproget i bogen er præcist, ligetil og med mange dialoger, som synliggør personernes relationer. Man fornemmer som læser det, der står mellem linjerne og aldrig bliver sagt højt, enten fordi det ikke nytter noget, eller af hensyn til andre.

“N.I.M.B.Y. Not in my backyard” koncentrerer sig ikke om at beskrive smerten ved at miste en elsket mand og far. Det er en roman om, hvordan hverdagen – livet – fortsætter, selvom tragedien er rykket helt ind i dagligstuen, og ikke bare optræder i fjernsynet eller hos nogle bekendte. Titlen refererer til en, måske almenmenneskelig, tendens til at tro, at det dårlige altid sker for naboen og ikke for én selv. Dermed er titlen et udtryk for, hvad menneskerne omkring den sygdomsramte familie tænker, eller måske hvad familien tænkte, før de selv blev ramt af Anders’ sygdom. Titlen kan også læses som et udtryk for en forfærdelse og en fornægtelse; det her sker bare ikke for mig.

Romanen udtrykker en stor sorg, men samtidig fornemmer man en stille accept af, at tingene er, som de er, og det må man lære at leve med. Romanen beskriver arbejdet med at fortsætte livet, selv når man står midt i det mest forfærdelige, man kan forestille sig. Man bliver ved med at køre børnene i skole, tage på arbejde, til sammenkomster, lave kaffe. Det er en af Helenes erkendelser i bogen – at hun stadig vil skulle gøre alle de samme ting, når Anders er død. På den måde tematiseres det at miste som noget, der både forandrer ingenting og alting. Hverdagen findes stadig, men personen er væk for altid.

Det skete

“Hvis det så bare havde været kaninen, hun skammede sig over. Men hun havde mistet noget. En friskhed, det adrætte svar på en morsomhed. Strengheden, al den strenghed der skulle til, det blev som en slags nyresten i sindet. Små, fine sandkorn der sleb nye facetter frem og andre af. Hun stod dér og opdagede det foran ham. At hun var forandret. At det havde forandret hende.”
Marina Cecilie Roné: “Det skete”, side 72.

Marina Cecilie Ronés “Det skete” fra 2010 er en uafhængig fortsættelse af romanen “N.I.M.B.Y. Not in my backyard”. Den handler om 44-årige Helene, der tager fire uger alene til Fanø omkring et år efter sin mands død for at teste, hvordan hun vil klare sig uden madpakker, der skal smøres og skoletasker, der skal pakkes. Vil hun synke til bunds i sin sorg uden dagligdagens sysler til at aflede opmærksomheden fra hendes sorg? På Fanø får hun tid til at tænke over sit liv, fra barndom og ungdom til mødet med sin mand og senere hen hans sygdomsforløb. Hun adopterer en vild kanin og møder kirurgen Mads, som gemmer på en tragisk hemmelighed.

“Det skete” springer i tid, somme tider fra afsnit til afsnit, fra situationer i Helenes barndom og ungdom til tanker og oplevelser på Fanø. Beskrivelserne fra fortiden giver læseren en større forståelse for og identifikation med Helene, fordi der kan trækkes tråde mellem begivenhederne. F.eks. spiller seksuelle oplevelser i den tidligere pubertet med faderens ven, F., stadig en rolle for Helenes opfattelse af sig selv, begær og mænd, ligesom det har indflydelse på hendes forhold til forældrene.

28160666

Sproget er, ligesom i den forrige roman, enkelt og ukompliceret med korte sætninger og mange dialoger, men det har flere lag. Man fornemmer som læser, at ikke alt bliver sagt, og man må derfor selv udfylde hullerne i teksten. F.eks. udtrykkes de svære følelser sjældent eksplicit i teksten, de kommer derimod til udtryk i personernes dialoger og beskrivelserne af deres reaktioner på hinanden.

Romanen beskæftiger sig med temaer som seksualitet, lyst og kærlighed. Ligesom i debutudgivelsen “Ud af et skød” berører “Det skete” på en subtil og samtidig ligefrem måde den hårfine grænse mellem barn og voksen samt barnets nysgerrighed over for det seksuelle. Den manglende, eller svage, faderfigur er, ligesom i debuten, også et træk i denne roman. Ensomheden og den vedvarende sorg ligger under romanens beskrivelser af tanker, oplevelser og dialoger, som en grundtone i bogen. Ikke kun sorgen over at miste den mand, hun elsker og savner, men også sorgen over forældrenes mislykkede ægteskab samt sorgen over at miste uskyld.

Ligesom Marina Cecilie Ronés forrige roman er grundtanken i “Det skete”, at livet går videre, uanset hvad der sker for os af gode og dårlige ting. Selv om det kan være svært at forstå, acceptere og leve med.

Forfatterskabets tematikker

Marina Cecilie Ronés bøger kredser fortrinsvist om temaerne barndom kontra voksenliv samt død og sorgen over at miste. Forfatterskabet skildrer forholdet mellem barn og voksen, herunder seksualitet, kærlighed og grænser. Gennem både lyrik og prosa tematiserer Roné, at selvom mennesket gennem årene bevæger sig fra barndom til voksenliv, forsvinder barnet aldrig helt. Der er stadig en rest tilbage i den voksne krop, selvom barnets frygt, jalousi og andre følelser kommer til udtryk på en mere voksen og kontrolleret måde. Følelsen er den samme, men udtrykket er forandret.

Et andet vigtigt tema i forfatterskabet er død og sygdom, og hvad det gør ved de omkringstående mennesker, på godt og ondt.

Det er ofte det frastødende ved døden, vi er optagede af. Det er ikke, fordi den skal glorificeres eller gøres hellig. Men vi kan ikke komme udenom, at døden findes. Sådan er det. Og der findes en intimitet inden i det, der er storslået,” siger Marina Cecilie Roné om sin optagethed af døden. (Dorte Remar: “Man diskuterer ikke med havet”. Kristeligt Dagblad, 2007-09-21)

Roné beskriver på en ligefrem og usentimental måde, hvordan hverdagen både forandres og kører videre som vanligt, når en dødelig sygdom flytter ind, og hvordan det påvirker de implicerede.

Ronés forfatterskab tematiserer også fordomme og den mangel på nuancering, de indebærer, primært i “Blomsterbørnene” og “N.I.M.B.Y. Not in my backyard”. I “Blomsterbørnene” portrætteres fordomme over for bestemte nationaliteter udtrykt i hovedpersonens tanker om, at tyskere partout er dumme. I anden del af bogen optræder fordomme for eksempel i forhold til den begyndende diskriminering af jøder i 1930’ernes Tyskland. “N.I.M.B.Y. Not in my backyard” berører fordomme om, hvordan en kræftramt familie er. Selve titlen symboliserer indstillingen, at det er de andre, der rammes af kræft.

Beslægtede forfattere

Litteraturhistorisk indskriver Marina Cecilie Roné sig i 1990’erne og begyndelsen af det 21. århundrede. Ligesom meget andet forandres i denne periode, kan man også se en, især stilistisk, udvikling i Ronés forfatterskab. De første bøger er skrevet i et mere traditionelt romansprog, ofte set fra kvindens synspunkt, og kan minde om for eksempel Suzanne Brøggers forfatterskab. Det er “Ud af et skød” og “Lyng” de bedste eksempler på. De senere udgivelser, især “Terkels testamente” og “N.I.M.B.Y. Not in my backyard”, kan med deres minimalistiske sprog og korte format minde om nogle af de forfattere, der debuterede omkring årtusindskiftet, for eksempel Helle Helle. Det knappe format og det, somme tider, nøgternt registrerende sprog beskriver almenmenneskelige tematikker uden at svælge og sentimentalisere i selv de allersværeste og tungeste emner.

Ligesom formen ændrer sig gennem forfatterskabet, ændrer indholdet sig. Roné mister selv sin mand i 2006, og det kan mærkes på de efterfølgende bøger, der begge på indlevende og troværdig vis beskriver enken Helene. Roné understreger, at bøgerne ikke er selvbiografiske, men erkender, at det, der har optaget hende, efter hun mistede sin mand, også fylder meget i historierne.
“Tabet er voldsomt, og det bliver det ved med at være. Men der kan godt være ting ved siden af. I virkeligheden åbner tabet for refleksion. De kort, Anders og Helene, har tegnet sammen. De historier, de har fortalt med deres liv. Det hele åbner sig og bliver til spørgsmål, hvor svarene ikke er givet på forhånd. Han er død, og i det ligger, at hun - hvad enten hun bryder sig om det eller ej - er fri af ham og fri af sig selv for en stund,” siger Marina Cecilie Roné (Bine Madsen: “Grundinterview: Døden udvider livet”. Dagbladenes Bureau, 2010-02-24).

En lignende tematisering af døden med et selvbiografisk afsæt findes i nordmanden Karl Ole Knausgårds roman “Min kamp”, der handler om tabet af en far og bl.a. problematiserer det dobbelte forhold til døden, der hersker i den vestlige verden: På den ene side møder vi hele tiden døden, i f.eks. medierne, på den anden side er den konkrete død tæt på os stadig omgærdet af tavshed og tabu.

Bibliografi

Roné, Marina Cecilie:
Ud af et skød. 1990. Noveller.
Roné, Marina Cecilie:
Skrifte til min elskede. 1993. Roman.
Roné, Marina Cecilie:
Lyng. 1999. Roman.
Roné, Marina Cecilie:
Kaktushænder. 20000. Digte.
Roné, Marina Cecilie:
Terkels testamente. 2001. Roman.
Roné, Marina Cecilie:
Blomsterbørnene. 2006. Noveller.
Roné, Marina Cecilie:
N.I.M.B.Y. Not in my backyard. 2007. Roman.
Roné, Marina Cecilie:
Det skete. Gyldendal, 2010. Roman.
Roné, Marina Cecilie:
Om rovdyr og andre realiteter. Gladiator, 2021. Noveller.
Find Marina Cecilie Roné i:

Om Marina Cecilie Roné

Links

Forlaget, som Marina Cecilie Ronés første to bøger er udgivet på.
Forlaget som Marina Cecilie Ronés øvrige bøger er udgivet på.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Marina Cecilie Roné

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Madsen, Bine:
Døden udvider livet. Dagbladenes Bureau, 2010-02-24.
Kraft, Signe Juul:
Mailinterview med Marina Cecilie Roné januar 2009.
Remar, Dorte:
Man diskuterer ikke med havet. Kristeligt Dagblad, 2007-09-21.
Gammelmark, Mads Würtz:
Bøger kan skrives alle steder. Dagbladet Holstebro-Struer, 2005-02-08.