Fingeren i flammen

Citat
“Ville han nogensinde kunne gå på gaden igen, eller vise sig i et supermarked, uden at folk ville se på ham og tænke på det? Ville de kunne høre ham spille? Kunne han lige så godt aflyse alle koncerter, han havde i Danmark de næste år? (…)Han måtte holde sig til udlandet, Europa og USA, medmindre rygtet ville brede sig også dér; han så en flok rasende kvinder for sig i demonstration foran en koncertsal."
“Fingeren i flammen”, s. 86-87.

Astrid Saalbach udgav i 2005 romanen “Fingeren i flammen” , hvor en anklage om sexchikane ændrer en række menneskers liv. Den udsædvanlig smukke Claire spiller violin og går på Musikkonservatoriet. En dag anklager hun en af sine lærere, den anerkendte musiker Tobias Lund, for at have forgrebet sig på hende. Anklagen får vidtrækkende konsekvenser for alle de involverede.

Saalbach benytter sig i romanen af en fortælleteknik, der lader synsvinklen skifte fra kapitel til kapitel, og som både indeholder dialoger og stiller skarpt på hovedpersonernes tanker og følelser. I løbet af romanen skildres Claires liv med sønnen Jeppe, som hun er alene med, og i tilbageblik oprulles brudstykker af Claires barndom og ungdom, hvor hendes skønhed har spillet en væsentlig rolle. I andre kapitler kommer man som læser tæt på musikeren Tobias Lund og hans familie og på konservatoriets rektor og hans tilværelse. Fortælleteknikken medfører, at identifikationen og sympatien ikke placeres hos en af romanens figurer, men skifter fra kapitel til kapitel. Det bliver aldrig helt klart, hvad der egentlig skete den aften i skoven, som er udgangspunktet for alle de begivenheder, som den fører med sig.

25960750

Forud for romanen er gået en omfattende research, forklarer Astrid Saalbach og fremhæver samtidig, at hendes interesse for emnet hænger sammen med, at det peger på nogle tidstypiske problemstillinger: “Jeg har læst en bunke af artikler om sexchikane. Det, der fascinerer mig ved emnet, er, at det berører nogle typiske tendenser i tiden. Vi har som samfund så meget overskud, at vi forsøger at justere helt ned i finmekanikken i menneskers samspil. Vi fælder gerne dom, når vi mener, nogen går over stregen, men samtidig har vi så svært ved at sige, nøjagtig hvad det er, man ikke må. Jeg synes, det siger noget om vores forventninger til livet, at vi prøver at civilisere kønslivet på den måde. Det er et udtryk for manglende selvindsigt. Vi bilder os ind, at vi kan regulere og forbyde sexchikane og mobning og tror, at vi er finere væsener, end vi egentlig er.” (Michael Jannerup Andersen: En slagmark på ti kvadratmeter. Berlingske Tidende, 2006-01-07).

I samme artikel fremhæver Saalbach også et af de tragiske elementer af fortællingen: “Moralen er, at hun måske gifter sig med en mand, der har gjort noget, der er meget værre end den mand, hun har anklaget, og hvis liv hun har ødelagt”. Så forskellige tematikker som seksuel chikane, skønhedens problem og kunstneridentitet udfoldes i romanen samtidig med, at Saalbach med sin fortælleteknik fastholder, at der ikke findes én sand udgave af et begivenhedsforløb.