Morten Sabroe er en ener i dansk litteratur. De flydende grænser mellem virkelighed og opspind præger både journalistikken og det skønlitterære forfatterskab, og den stil giver plads til uforlignelig sproglig jongleren og blik for absurde optrin.
Hans forfattervirke spænder genremæssigt bredt. Han har bevæget sig på fiktionens grund med bl.a. en pubertetsroman, en psykologisk thriller, en skæbnefortælling og arketypiske krimier. Han har udgivet artikelsamlinger i bogform, hvor han udleverer danskerne og deres fremmedhad, selvglæde og egoisme, men altid tager parti for de svageste i samfundet.
Overalt i Morten Sabroes forfatterskab findes spor, der direkte eller indirekte fører tilbage til hans eget liv. I de seneste udgivelser tager han skridtet fuldt ud og beskriver sit eget opgør med fortid og familie.
Sabroe er kendt for den journalistiske stil gonzo-journalistik, hvor traditionelle journalistiske værdier som objektivitet og distance er erstattet af stemning, personligt engagement og følelser. Sabroe som fortæller er i centrum.
Han springer ofte ind og ud af historierne, frem og tilbage i tiden og stør om sig med citater fra film og sange. Somme tider tangerer skrivestilen til ”stream of consciousness” (bevidsthedsstrømme og indre monologer).
Tematisk bevæger Morten Sabroe sig ofte rundt i store emner som had/kærlighed, død, tilgivelse og identitet. Kærlighed og kvinder er to tilbagevendende mysterier i forfatterskabet, som vrimler med uudgrundelige kvinder. Herudover er familie et tilbagevendende tema: Roller, opgør, svigt og tilgivelse. Sabroe forholder, kritiserer og forsøger at afdække tidligere tiders såvel som nutidens forældre- og kønsroller og prøver på den måde at komme tættere på en afklaring af sine egne roller som søn, far, ægtemand – og mand.