Evig troskab

Citat
“Det var et valg mellem lyset og mørket. Camilla hørte til min mørke side, og hvis jeg stod foran biografen og skulle vælge mellem en film hvor heltinden redder ti døde gråspurve fra at blive kørt over af et damplokomotiv, og én hvor helten forsvinder ned i en mørk kælderskakt med en mørkhåret pige med grønne øjne, ved jeg godt hvilken jeg ville vælge.”
“Evig troskab”, side 180.

Idyllen er intakt for den 14-årige Christoffer i starten af romanen “Evig troskab” fra 2006. Men hurtigt bliver luften harsk og mørk i rigmandsvillaen nord for København: Christoffer fylder 15, er småliderlig og forelsket, og et bandeopgør sender storebroderen på voldelig deroute, mens en usandsynlig hemmelighed får luften i familien til at rådne.

“Evig troskab” er en klassisk pubertetsroman fra Elvis-årene tilsat Sabroes smag for det let groteske plot. Christoffer vokser fra unge fodbolddrømme ind i en kompliceret voksen virkelighed, hvor mørk forråelse og lys ømhed er i åben brydekamp på en spinkel jernbanebro. Mørket kommer fra Christoffer selv, men også fra ’bunkeren’ på den anden side af broen: Her bor de lavere sociale lag, herfra kommer banden, der har kostet ham en tand og en storebror, og herfra kommer Camilla, en ægte femme fatale i teenageaftapning, der bliver mål for Christoffers korrumperende liderlighed. Lyset i Christoffer møder pigen Jessica fra villaen ved siden af; hende sværger Christoffer evigt troskab. Men en 15-årig kan have svært ved at holde balancen, jalousi vokser om kap med kærlighed.

26481953

Da en mystisk gammel mand dukker op i kvarteret og hvisker sære antydninger til Christoffer, svimler verden. En dyb hemmelighed bliver afsløret, og det får alt til at falde fra hinanden. Hjemmet går i opløsning, og Christoffer bliver nærmest voksen på den hårde måde.

Hemmeligheder skal man holde så længe man kan, og hemmeligheden, der oprulles på bogens sidste sider, er mest festligt krydderi i skildringen af Christoffers overgangsrite fra barn til voksen. Det er her bogen har sin styrke, for den starter som en 50’er-kliche om drengeliv, men tager hurtigt sin hovedperson gravalvorligt – som man bør med mennesker i den alder. Måske er der noget selvoplevet på spil hos Sabroe, men der er ingen sødsuppe i tilbageblikket, som der ellers er tendens til, når midaldrende handyr ser tilbage på dengang, da hår begyndte at gro de særeste steder. Christoffer er underligt usympatisk og følsom på samme tid, og helt nøgen på broen, hvor han må lære at holde balancen.