Bogen fik enorm betydning i samtiden, ændrede med ét slag traditionen og satte en ny standard for generationsromaner, skabte for så vidt sin helt egen genre. Den kom dog ikke ud af det blå. Holdens henkastede henvendelsesform har mange litterære aner. Han peger selv på et par stykker, bl.a. Nick Carraway, fortælleren i F. Scott Fitzgeralds Den store Gatsby (1925), som ganske vist ikke er teenager, men opererer i samme stemmeleje med en lignende lyrisk-moralsk optik.
Holdens store forgænger er dog Huckleberry Finn (1884) af Mark Twain. Også Huck Finn opererer i forklædning. Han taler dybt og stærkt om vigtige ting, men gør det i en besnærende jargon og under dække af at berette om sine og Tom Sawyers eventyr.
Forbandede ungdom er ikke og har aldrig været tænkt som en egentlig ungdomsbog. Snarere indvarsler den de absurdistiske værdiafsøgninger, som følger i kølvandet på 2. verdenskrig, romaner som Joseph Hellers Punkt 22 (1961). Til syvende og sidst er Holden Caulfield jo en påfaldende reflekteret fortæller. Om de voksnes løgne siger han for eksempel: ’’ Selv om man havde en million år til det, kunne man ikke engang få visket halvdelen af alverdens mure og vægge rene. ’’ Andetsteds hedder det:
’’ Egentlig er jeg nærmest glad over, at atombomben er opfundet. For hvis der nogen sinde bli´r krig igen, vil jeg sidde på toppen af den forbandede bombe, når den eksploderer. Jeg melder mig frivilligt til det, det kan De bande på. ’’ (149)