Også Salinger tog tilløb til Forbandede ungdom. Som nævnt var forfatterens tidlige tekster noveller, der blev trykt i magasiner som The New Yorker . To af disse, I’m Crazy (1945) og Slight Rebellion off Madison (1946), præsenterer Holden Caulfield og bliver senere til kapitler i The Catcher in the Rye. Alle Salingers øvrige arbejder har at gøre med børnene i familien Glass, ’’de syv afkom af Les og Bessie (Gallagher) Glass, tidligere varietékunstnere ved Pantages teaterselskab’’.
Medlemmerne af familien Glass optræder, både som hoved- og bipersoner, i resten af Salingers udgivne værker. Nine Stories (1953, dansk: Tilegnet Esmé og andre noveller), som udkom to år efter gennembrudsromanen, samler de vigtigste af novellerne fra The New Yorker og åbner med en anden af Salingers hyppigst aflæste tekster. A Perfect Day for Bananafish skildrer med næsten nonchalent distance, hvordan den 31-årige Seymour Glass effektivt melder sig ud af tilværelsen ved at tage sit liv på hotellet i Florida, hvor han og hustruen Muriel holder ferie.
Novellen fortælles i tredje person og holder sig på behørig afstand af begivenhederne. Siden blander fortælleren sig, og gradvis smelter forfatteren sammen med Buddy Glass, Seymours lillebror og krønikeskriveren i familien, der er helt normalt gal på en måde, som siden bliver konvention i 60’ernes og 70’ernes amerikanske roman. John Irvings første bøger, især Verden ifølge Garp og Hotel New Hampshire , er stærkt inspireret af de kærlige, neurotiske relationer i familien Glass. Vil man se den i noget nær levende live, kan Wes Andersons film om The Royal Tenenbaums (2002) anbefales.