Det bliver endelig en mellemform, den korte roman eller lange novelle, som på engelsk kaldes novella , der egner sig bedst for Salinger. Franny and Zooey (1961, da. Franny og Zooey) er sammenstillet af den korte ’’Franny’’ og den næsten boglange ’’Zooey’’. Teksterne kompletterer hinanden og portrætterer pigerne i Glass-familien. Samtidig giver de indirekte et billede af Buddy Glass’ udvikling som forfatter.
Dette aspekt bliver et hovedmotiv i Salingers sidste udgivne værk, Raise High the Roof Beam, Carpenter and Seymour: An Introduction (1963, dansk: Der skal være højt til loftet, tømrer og Seymour - en introduktion). Her samles to lange tekster, begge signeret og til overflod kommenteret af Buddy Glass. De kredser, besværgende kærligt og monomant, om broderen Seymour, som tog sig af dage i A Perfect Day for Bananafish.
Dog bruger Buddy lige så megen energi på at reflektere over skriveprocessen. Han henviser hyppigt til østerlandsk visdom, taoismen og zen -filosofien, som tilsyneladende opslugte Salinger, da han trak sig ind i sneglehuset og byggede en mur om sin landejendom i Cornish, New Hampshire, for at holde læserne ude. Hans sidste gave til os er en ’’ uprætentiøs buket af tidligt blomstrende parenteser ’’. Den ser sådan her ud:
(((0))).