Salinger synliggjorde teenageren og gav 50’er-generationens fremmedgjorte utilfredshed en stemme. Det er ikke kun i amerikansk litteratur, at hans indflydelse gør sig gældende. Herhjemme fik Forbandede ungdom stor betydning for 60’ernes modernister. Klaus Rifbjergs nyklassiker Den kroniske uskyld (1958) er Salinger megen tak skyldig, og David Dechel i Leif Panduros Rend mig i traditionerne (1958) nedstammer direkte fra Holden Caulfield.
Også novellerne om familien Glass har sat sig danske spor. Omkring 1970 skrev Nils J.A. Schou en serie meget vellykkede bøger om familien Claussen - romanen Tapre Hans (1968), novellekredsen Skoleorkesteret (1970) og svendestykket Pianisten i parken (1974), der er en af årtiets oversete romaner - som behændigt tager afsæt i Salingers måde. På besnærende enkel, bittersød vis lader Schou gymnasieleven Georg Karl Claussen fortælle om sit liv og sin familie. Det er meget som at høre Salinger tale med dansk accent.