Hans Scherfig debuterede som romanforfatter i 1937 med Den døde mand.
I denne roman skildrer han en række mystiske eksistenser i Københavns "minefelt". Der er den "kunstneriske" madopskriftforfatter fru Drusse, den sleske plattenslager og kritiker Volbeck og ikke mindst en maler med grønt hår og bøjelig parafinnæse ved navn Hakon Brand, som på det bestemteste påstår, at han er morder.
Romanen ironiserer over disse typers opblæsthed og tidens åndelige strømninger i øvrigt.
21577324
Året efter udkom Den forsvundne fuldmægtig. Heri følger vi fuldmægtig Amsted, der ved et tilfælde får mulighed for at slippe ud af sin borgerlige tilværelse som embedsmand og familiefader, men ikke formår at udnytte sin nyvundne frihed.
Først da han påtager sig skylden for et mord og får livsvarigt fængsel, bliver han lykkelig. I cellen finder han endelig den regelbundethed og tryghed, som han har lært er livets mål.
I Det forsømte forår, 1940 uddyber Hans Scherfig den personlighedsforkvakling, Amsted har været udsat for. En række veletablerede borgere mødes til studenterjubilæum. En af dem har i sin tid aflivet den forhadte lektor Blomme med et forgiftet maltbolsje. Kriminalintrigen bruges dog kun som et påskud for at give en sviende kritik af det borgerlige uddannelsessystem.
I romanen beskrives det, hvordan de sagesløse skoleelever gennem terperi og fysisk afstraffelse fratages enhver form for fantasi og kreativitet for at ende som viljeløse og bekvemme undersåtter i samfundssystemet. Denne uhyre veloplagte roman har klare referencer til Hans Scherfigs egen skoletid, og her som i mange af hans andre romaner forekommer personer, som er skabt efter levende model.
Hans Scherfigs næste roman Idealister fik en lang og trang vej til de danske læsere. Den skulle være udkommet i 1941 men blev forsinket på grund af Hans Scherfigs fængsling d. 22. juni, da alle danske kommunister skulle interneres.
Da romanen endelig lå klar til udgivelse nedlagde Udenrigsministeriet forbud mod den, men et udsmuglet eksemplar udkom i 1944 i Sverige. Først i 1945 udkom romanen på dansk.
Den foregår i 1938 og også her gælder Hans Scherfigs satire de åndelige og materielle udbyttere. I den excentriske bogtrykker Damaskus´ trykkeri møder vi en række gale mennesker med hvert sit fantastiske forslag til, hvordan verden kan frelses. Et andet handlingscenter er et sydsjællandsk sogn, hvor godsejeren og fabrikanten C.C. Skjern-Svendsen findes myrdet på sit gods Frydenholm.
Hans Scherfig har i et interview sagt, at han har brugt det gale persongalleri til at understrege den filosofiske, ideologiske forskel mellem en fornuftsbetonet og en romantisk livsbetragtning.
I 1953 udkom Skorpionen, der er inspireret af to virkelige hændelser i efterkrigstiden, nemlig dobbeltmordet på Peter Bangs Vej og "Edderkopsagen". Den både latterlige og uskyldige lektor Karelius arresteres ved et tilfælde og bliver en belejlig syndebuk som mistænkt i en indviklet korruptions- og mordsag. Det viser sig, at det er samfundets spidser hånd i hånd med underverdenen, der er de skyldige og for Hans Scherfig bliver denne korruptionsskandale et eksempel på det borgerlige samfunds opløsningsproces - demokratiet er i realiteten underlagt kapitalmagten. Skorpionen blev i 1979 omskrevet til opera med Henning Christiansens musik og opført som føljeton i TV med meget ringe succes.
Frydenholm fra 1962 er på mange måder en fortsættelse af Idealister. Romanen giver i fiktionsform et billede af Danmark under besættelsen, men er for en stor del baseret på virkelige hændelser.
Hans Scherfigs sidste roman hedder Den fortabte abe (1964). Her er det igen fiduskunsten, der er skydeskiven. Den ydre handling tager fart, da aben Primus, der er tidens førende infra-humanistiske maler, bortføres fra en toldstation i Helsingør.
Hans Scherfigs humor er i denne roman uforlignelig, når han "opfinder" fiduskunstretninger og satiriserer over tidens kunstnermiljø.