Ina Merete Schmidts romaner skriver sig ind i en realistisk tradition med deres mundrette dialoger, virkelighedstro miljøskildringer og genkendelige karakterer. Til tider kammer karaktererne over og bliver til karikaturer i stedet, men den rummelige og raske prosa indlemmer dem smidigt.
Mange af karaktererne har svært ved at begå sig socialt og åbne sig over for deres nærmeste, og det, der i første omgang forekommer komisk, viser sig ofte at være tragisk: ensomhed og følelsen af at være misforstået er udbredt i Schmidts karaktergalleri. Fælles for flere af dem er, at de ikke ved, hvad de vil eller hvorfor. De roder lidt tilfældigt rundt i tilværelsen uden at kunne tage de nødvendige beslutninger.
Tonen i romanerne er humoristisk og kærlig over for de lidt skæve karakterer, og særligt dialogerne er muntre og skarpe. I ”Du tror alt er godt” skildres forsikringsbranchen som et forlorent sted med ufine hensigter, ligesom ansatte ved politiet forekommer lettere aparte. Schmidt holder sig ikke tilbage for at tillægge karaktererne usympatiske og besynderlige træk, og på den måde kan mange forskellige holdninger og mennesketyper komme til orde.