Beslægtede forfatterskaber

Peter Seeberg var blandt de første i Danmark, der læste og lod sig inspirere af den franske eksistentialisme. Denne litterære og filosofiske retning havde sin storhedstid i Paris i 1940’erne og 50’erne, da bl.a. Jean-Paul Sartre og Albert Camus moderniserede Søren Kierkegaards tanker om menneskets eksistens. Mennesket adskiller sig fra dyret ved at kunne reflektere over sin egen eksistens, men når man som Sartrevar ateist, kan meningen med livet ikke tillægges Gud. Derfor står den enkelte tilbage med både friheden til og ansvaret for at realisere sig selv, hvilket sjældent lykkes for Seebergs karakterer.

Også Samuel Becketts absurde teater gjorde indtryk på Seeberg. Hans anden roman, ”Fugls føde”, kan læses som en intertekstuel reference til Becketts mest kendte drama, ”En attendant Godot” (1953, ”Venter på Godot”). Seebergs hovedperson, Tom, er en selvopgivende nihilist, der i sin impotente adfærd og fremmedgjorte tilgang til sin egen tilværelse også har en del lighedstræk med hovedpersonen i den norske forfatter Knut Hamsuns ”Sult” (1890). En roman, som Peter Seeberg skrev manuskriptet til, da Henning Carlsen filmatiserede den i 1966.

Peter Adolphsens kortprosatekster i ”Små historier” (1996) og ”Små historier 2” (2000) deler den sproglige præcision og forkærligheden for det bizarre med Seeberg. En helt realistisk hverdagsskildring kan hos begge med ét tage en spøjs drejning, og virkningen bliver komisk og hos Adolphsen ofte også ekstrem grotesk. Hvor jeg-fortælleren i Peter Seebergs novelle ”Patienten” lider af sygdommen ”almindeligt bortfald”, er hele Adolphsens roman ”Rynkekneppesygen” (2017) en kollektiv roman, der følger en række helt almindelige københavnere, der bliver smittet med den ubehagelige og meget smitsomme lidelse MIWD, der gør dem sygeligt liderlige, indtil de dør.  

Viggo Bjerring er en anden yngre forfatter, der har ladet sig inspirere af Peter Seebergs noveller og kortprosa. I hans samling ”Balancekatten” fra 2016 er sidste tekst et appendiks vedrørende det mystiske dyr balancekatten og dens herkomst. Stilen er encyklopædisk og filosofisk. Efter at have opremset dyrets særlige kendetegn stiller teksten spørgsmål til hele dyrets eksistens. For hvilken eksistensberettigelse har en skabning, der ikke ligner de dyr, vi kender, og som ikke har et fornuftigt formål med sin væren.