Hamlet: Kilder

Der findes tre udgaver af “Hamlet”, den såkaldte “bad quarto” (“quarto” referer til størrelsen, hvor hver side er et kvart ark) fra 1603, den såkaldte “good quarto” fra 1604, som er den tekst, der normalt benyttes, og endelig Folio-udgaven fra den første samlede udgivelse af Shakespeares stykker i 1623. Teksterne adskiller sig væsentligt fra hinanden, og hvilken udgave, der er “den rigtige Hamlet” eller hvordan “den rigtige Hamlet” skal sammenstykkes ud fra de tre udgaver, er til stadighed genstand for debat. På grundlag af nogle henvisninger til begivenheder i samtiden mener man, at “Hamlet” første gang er blevet opført i nogenlunde den udgave, vi kender i dag, fra omkring 1599 eller måske senere. Desuden findes adskillige kilder, der tyder på eksistensen af en endnu tidligere udgave. Denne udgave, der i dag er ukendt, betegnes “Ur-Hamlet”, og normalt antages den at være skrevet af Thomas Kyd, mens enkelte forskere regner med, at forfatteren har været Shakespeare selv.

Figuren Hamlet stammer fra Saxo Grammaticus, men Shakespeare har sandsynligvis kendt til historien via den franske forfatter Francois de Belleforests “Tragiske fortællinger” (“Histoires Tragiques”). I begge fortællinger hører vi om en jysk konge, der efter en succesfuld krig mod Norge dræbes af sin bror, hvorefter broren gifter sig med dronningen. For at undgå selv at blive dræbt, lader den unge prins Amleth som om, han er sindssyg. En smuk kvinde ansættes til at afsløre, om Amleth virkelig er tosset, men han gennemskuer tricket og under en anklagende samtale med sin mor, dræber han en spion. Amleth bliver sendt til England sammen med to følgesvende, der medbringer et brev med anvisninger om at Amleth skal slås ihjel ved ankomsten. Amleth forfalsker brevet således, at det er følgesvendene, der bliver dræbt og vender selv tilbage til Jylland, dræber sin fars morder og bliver hyldet som konge.

Det grundlæggende plot i både Saxo og Shakespeares udgave af historien er altså det samme: mord, incest, vanvid, sex, spionage, forvisning, tilbagekomst og hævn. Den filosofiske dybde er derimod fraværende i det gamle danske sagn. Til gengæld er præmissen for den oprindelige historie mere logisk: Amleth er et barn, da hans far bliver dræbt, og derfor bliver han ikke selv konge. Han foregiver at være sindssyg for at beskytte sit eget liv, hvorimod Hamlet, der er en voksen mand i stykket, ikke har samme åbenlyse grund til at spille tosset.

Shakespeare har flyttet historien fra Jylland til Helsingør. Hvorfor Shakespeare har valgt at placere dramaet i Helsingør og ikke i landets hovedstad, kan man kun gætte om. En mulig forklaring kunne være, at Kronborg på grund af Øresundstolden har haft større international betydning end Københavns slot. En anden teori går ud på, at en del af skuespillerne i Shakespeares kompagni muligvis har været forbi Kronborg på turné, inden kompagniet slog sig ned i London. Muligvis har Shakespeare selv været med. Den sidste teori har dog vundet større fodfæste i Danmark end i England.