Enhver betydning er også en mislyd

Citat
“Jeg er et nyliberalistisk lædersvin
med strålende, stjålne øjne
der læser gyldne bøger
Jeg er de vestlige lande
hældt over med sæd og honning”
“Enhver betydning er også en mislyd”, s. 16.

Forsidens betegnelse ‘genrer’ indprenter sig øjeblikkeligt ved første gennembladning af Skinnebachs mærkværdige, retningsforstyrrede bog, “Enhver betydning er også en mislyd” fra 2009. Der eksperimenteres med de litterære former, og både roman, erindring, notat, konebog (?), dagbog, katalog og popsang er repræsenteret på værkets 56 sider, hvoraf mange består af tomme stiplede linjer, der måske skriger efter læserens egne, videredigtende ord. “Enhver betydning er også en mislyd” galoperer ud af mange stier, men er mest af alt en poetisk undersøgelse af kunstens muligheder. Som det hedder på et af værkets første sider: “lad mig dog feste i moderniteten” (s. 4). Ord som metrik, sætningskonstruktion, grammatik, sprog, skrift, litteraturkritik og afsender- og modtagerforhold betegner lyrikkens mangefacetterede hus: “der er lækkert her at være i huset, du er velkommen” (s. 14).

27717683

Lig Skinnebachs andre værker er der adskillige inviterende læserhenvendelser, og han ønsker “at erobre, inddrage læseren / i en rituel sammenhæng som er skriftens” (s. 31), men i en mindre vrængende, fjendtlig tone end i “Din misbruger”. Pludselige udråb, udfordrende brud, insisterende spørgsmål og gentagelser bryder dog stadig enhver form for harmoni, men sikrer en fængslende dynamik: “Hvor mange fejltrin kan jeg mon begå før du lukker den her bog?” (s. 4).

Tematisk forsøger jeget stadig både at indordne sig og protestere mod såvel familie- og kærlighedsliv som den komplekse, systemfikserede virkelighed. Der tales med mange identitetssøgende stemmer og fra forskellige udsigelsesplatforme: et jeg, en mand, en kvinde, et hus eller naturen. Den politiske tone og kritik er om end endnu skarpere end “I morgen findes systemerne igen”, når Skinnebach skriver sig ind på “den kapitalinteresserede tidsalder” (s. 14). Kompleksiteten er ikke til at tage fejl af: “Lad os skilles i glæde og spise et æble / Lægge kostplaner for indsatte på landets fængsler / som en hobby, elske hinanden / med hinanden, mener jeg” (s. 15). Det bliver direkte erklæret, at netop “symptomer”, “den fornedrede”, “mislyden” er det mest interessante i den lyriske bearbejdning og undersøgelse af at finde ind til betydninger og førsproglige niveauer. Alt kan lade sig gøre – selv det at udnævne sig selv til nazist er ufarligt, for “sproget er alligevel hævet over de ideologier” (s. 42).