Rollen som gammel liberalist med tiltagende socialistiske sympatier huer ikke Holger Mikkelsen. Sammen med Bente når han imidlertid et godt stykke vej og tør vedgå meget af det, han egentlig længe inderst inde har ment. Det næste skub på vejen frem mod sig selv får han af aktivistpigen Eva i Den hårde frugt (1977). Her er den politiske dimension, samfundsaspektet, fuldt udfoldet for første gang, men samtidig knytter Skou-Hansen romantråden tilbage til De nøgne Træer , idet Eva er datter af Gerda og Christian. Hun sidder fængslet som medlem af en gruppe, der er sigtet for at ville sprænge Jyllands-Posten i luften, og Holger bliver hendes forsvarer. Det er en af de sager, han bliver klogere af. Det er ikke sandheden, Eva kæmper for; den kan ikke bruges til noget. Hun er ikke bare med på protestgenerationens modeflip, men har oprøret i sig. Og det oprør bliver - sammentænkt med sabotørholdningen under Besættelsen - en afgørende udfordring for Holger Mikkelsen. Samme tema og samme kobling mellem den gang og nu videreudvikles i skuespillet Nedtælling (1978), hvor forfatteren går direkte ind i aktivist/terroristgruppen og udnytter de dramatiske muligheder dér.
Med Over Stregen (1980) satte Tage Skou-Hansen et flot punktum for Mikkelsen-serien. Eva er kommet igennem, har lært at leve, uden at oprøret i hende er knust; Bente er nu lærer på Vestkysten, mens Holger har afslået et dommerembede på de kanter for i stedet at blive solidarisk socialsagfører i Århus. I hans insisteren på handling trods al modsigelse og tvivl løber modstandskampen og Evas engagement sammen. Det store romanværk går op. Fortælleren har ført sine personer derhen, hvor det virkelig gælder. Selv træge Holger har flyttet sine grænser - er kommet over stregen. Det har taget fem romaner, der samtidig har fået et stykke danmarkshistorie til at hænge sammen for Skou-Hansens store og stigende læserskare. De sidste to bind udløste Kritikerprisen, Akademiets og De Gyldne Laurbær. Det lignede en værdig afrunding af et vigtigt og vægtigst prosaforfatterskab, der på sjælden vis forener kunstnerisk kvalitet med bred appel til de såkaldte almindelige læsere.