Det runde bord

I første halvdel af 1980´erne var der da også en tænkepause i romanværkstedet. Ikke sådan at forstå, at Tage Skou-Hansen hvilede på laurbærrene - han skrev skuespillet Nedenom og hjem (1982) og lavede TV-dramatik og -film sammen med John Carlsen - men Holger Mikkelsen fik ikke noget come-back. Det gjorde hans forfatter til gengæld. Og det med en så nyvunden episk frihed, at samtiden måtte gnide sig i Øjnene. I en romansuite på fire bind - Springet (1986), Krukken og stenen (1987), Det andet slag (1989) og Sidste sommer (1991) - præsterer Tage Skou-Hansen det kunststykke at gå ind i sin tid ved at se tilbage. Det er nemlig en flok kammerater forsamlet til 40-års studenterjubilæum i Århus, der er udgangsmiljøet. Snakken kredser om ham, der ikke er mere: Aksel, den glødende idealist, som ikke ville "have et uvæsentligt liv", men tog springet og meldte sig under Hitlers faner. Hans valg og skæbne optager stadig vennerne fra dengang. Aksel er krumtappen i alle fire historier fra det runde bord, som det - med en reference til stambordet i Studenterforeningen dengang - hedder i romanernes fællestitel.

I Det andet slag læser lægen Sigurd Aksels gamle breve og forstår i lyset af sin egen krise efter hustruens selvmord mere af vennens motiver. I sidste bind vender præsten Herman hjem efter mange års ophold i Argentina og kan konstatere, at det ikke står bedre til med den nationale bevidsthed i det gamle land, end da han i frustration flygtede fra det. Også i den eksistentielle nattesamtale mellem Herman og den anløbne EF-pamper Helge er Aksel usynligt til stede; handlingens vestjyske egn er hans og Hermans fælles barndomsland.