Synnøve Søes omdiskuterede roman “Fars” blev udgivet i 1989 og handler om en unavngivet kvinde, som bogen igennem omtales som enten 'hun' eller 'barnet'. Handlingen finder sted skiftevis i hovedpersonens barndom og i hendes yngre voksenliv. I barndommen følger man pigen i sin iver efter at behage sine følelsesmæssigt fraværende forældre, først og fremmest faderen. Forældrene er skilt, og pigen håber konstant, at hendes far skriver, ringer eller kommer og besøger hende. Moderen giver hende ingen følelsesmæssig nærhed, men er altid sur og bebrejdende.
Sex spiller en stor rolle i hele bogen. Allerede som barn er hovedpersonen opmærksom på sit køn og på de voksnes optagethed af sex, for eksempel naboens pornoblade, og hun flirter med tanken om, at hun ad denne vej kan få faderens opmærksomhed. Det står ikke klart, om der på noget tidspunkt sker noget seksuelt mellem pigen og faderen, men det antydes, for eksempel da pigen skal massere faderen, og da faderen – efter pigen er blevet ældre og har fundet en kæreste – rører ved sit køn i badet og derefter råber, at nu må hun ikke se på ham længere, nu må hun se på sin kæreste.
29818428
I voksenlivet ses konsekvenserne af en barndom uden anerkendelse. Den voksne kvinde behandler ikke sig selv med respekt, og således gør andre heller ikke, for eksempel 'betjener' kvinden seksuelt en række mænd, selvom mange af dem behandler hende dårligt, heriblandt hendes noget ældre kæreste. Ligesom i sin barndom er den voksne kvinde på en evig jagt efter anerkendelse, et enormt ønske om kærlighed, der gang på gang ender uopfyldt.
Romanens titel er dobbelttydig og kan både henvise til en sammenæltet kød- og benmasse og til at være fars (pige), at tilhøre far. Fars er en hyppig ingrediens i det danske køkken, for eksempel i frikadeller, og kan symbolisere, at det er en hverdagslig og gængs problematik, der er på spil i romanen. Ligesom frikadeller er også omsorgssvigt på forskellige måder en hverdagslig del af den danske kultur. En tabubelagt problematik som ofte ikke ses i det ʻpæneʼ velfærdssamfund, ligesom den uappetitlige fars ikke ses i de færdige frikadeller, der sættes på det pænt dækkede middagsbord.
Titlen læst som noget eller nogen, der tilhører en far kan være med til at understrege, at romanen kredser om et incestuøst forhold og om det store ønske om at være fars pige. Pigen i romanen ønsker at være en del af sin fars liv, hun ønsker at høre til ham, tilhøre ham. Der er noget omklamrende og identitetsberøvende over titlen forstået som et tilhørsforhold. Pigen er ikke sin egen, hun er sin fars. Hun er kun noget i kraft af faderens lejlighedsvise opmærksomhed, som hun romanen igennem længes og stræber efter. På den måde bliver det til noget negativt at være fars (pige), mens det for pigen i romanen opfattes som noget positivt, det hun ønsker.
“Fars” er skrevet i nutid, hvilket gør handlingen meget nærværende og skaber en høj grad af identifikation, som gør det lettere at sætte sig ind i det dilemmafyldte forhold, hovedpersonen har til sin far.