”Glem aldrig” (1974, da. udg. 1976) skildrer året 1972 frem mod den norske folkeafstemning om medlemskab af EF, med medlemmer af arbejderfamilien Nyland i centrum. Samtidig panorerer romanen hen over den norske arbejderklasses nyere historiske positioner, især som de kom til udtryk i skotøjsindustrien i Halden.
Det er en ganske bestemt fortolkning af den norske arbejderklasses historie, der kommer til udtryk her, nemlig opfattelsen af, at den er blevet svigtet. Da Håkon Nyland gik på arbejde efter krigen, var det i en sikker forvisning om, at hans arbejdsplads, konsul Halvorsens fabrik, snart ville komme på arbejdernes hænder.
Når det gik anderledes, skyldes det ifølge Solstad især, at arbejderbevægelsens ledere støttede sig til USA, en vej hvor prisen for materiel fremgang blev politisk magtesløshed. Men denne magtesløshed var ikke endegyldig. Solstad forstår nemlig Norges nej til EF som en morgenrøde for de ægte socialistiske kræfter.
Solstads fortolkning af den norske historie falder sammen med den, der blev opbygget i hans parti, det maoistiske AKP(ml), der fik ganske stor gennemslagskraft i norsk kulturliv. Solstads tilslutning til dette parti bliver af afgørende betydning for forfatterskabet.
Den store trilogi ”Svig: Førkrigsår” (1977, da. 1978), ”Krig – 1940” (1978, da. 1979) og ”Brød og våben” (1980, da. 1982) fortsætter denne ideologiske linje. Romanserien skildrer arbejderklassens kamp og lidelser fra 1938 til 1944. Ved at følge nogle familier i et arbejderkvarter i Oslo, får Solstad mulighed for at vise et spektrum af typer og politiske holdninger. Konflikten mellem socialdemokrater og kommunister er central, men i virkeligheden svigter begge lejre i denne fremstilling.
Denne del af forfatterskabet rejser et uomgængeligt spørgsmål: kan man overhovedet læse romaner, der bygger på for længst knuste drømme om den kinesiske revolutionsmodel som et mønster for resten af verden - i 1980’erne? Hvis agitationen stod alene, ville svaret være nej. Men trilogien er stadig et læseværdigt værk om almindelige menneskers liv. Vi følger beboerne i Grünerløkka på fabrikken, både i produktionen og ved stillingtagen til tidsstuderede akkorder. I arbejderidrætten, til lørdagsbal, som familiemennesker, soldater og aktive i modstandsbevægelsen i Norges krigsår, der var betydeligt barskere end de danske.