Kaffekanden og sproget

I den første del af forfatterskabet er Knud Sørensen først og fremmest lyriker. Han har i essaysamlingen ”Danmark mellem land og by” (1988) skildret, hvordan han som ung fik øje på sprogets evne til at fastholde virkeligheden i læsningen af modernistisk digtning.

Knud Sørensen debuterede i 1961 og udsendte sin første selvstændige digtsamling i ”Den røde kaffekande” i 1965. Men det var med samlinger som ”Revolutionen i Tøving” (1972), ”Drømmen om græskar” (1974), ”Om vinteren hænger jeg Fur op på væggen” (1980) og ”Bondeslutspil” (1980/1985), han indtog sin særlige plads som en solidarisk og kritisk betragter af livet i industrilandet Danmarks ´udkanter´.

I den senere del af forfatterskabet har prosaen fået størst vægt. Han udsendte sin første novellesamling i ”Slutsedlen” (1977) fulgt af romanfragmentet ”Historie om Martin” (1979), men ellers folder fortælleren sig ud i den humoristiske radioroman ”En landsbyhistorie” (1986). Så følger en række novellesamlinger, der fanger den særlige tone og sproglighed, som knytter sig til livet på landet. Det er det uudtalte, det tavse, det fælles underforståede og derfor antydningens kunst, som demonstreres i ”Marginaljord” (1987), ”Historier fra engang” (1989), ”Naboskab” (1991) samt ”Rundt omkring” (1993).