I Steinbecks første politiske roman “In Dubious Battle” fra 1936 (“Det ukuelige sind”, 1940), der handler om en frugtplukkerstrejke, går han til angreb på de elendige vilkår, som arbejderklassen lever under. Dette engagement hvad angår samfundets svage og udsatte fører han videre i de følgende værker.
Sentimentaliteten fra de tidligste bøger er bestemt ikke at finde i “Of Mice and Men” fra 1937 (“Mus og mænd”, 1937), en tragisk historie om venskabet mellem George og den enfoldige Lennie, der begge lever som omstrejfende rancharbejdere. George optræder som en faderfigur for Lennie, der altid kommer i problemer på grund af sin store muskelkraft. Steinbecks dystre fortælling er bygget på knugende ensomhed og bristede drømme, for folk som George og Lennie, der rejser fra gård til gård i håb om arbejde, har sjældent nogen at se op til for kammeratskab og beskyttelse. Og mange af de andre karakterer i bogen indrømmer også at være dybt ensomme. Alle søger de efter en kammerat, nogen til at hjælpe dem med at klare menneskets grundlæggende isolation.
George og Lennie drømmer sammen om en dag at have penge nok til at købe en gård. De få tønder land som George hele tiden beskriver for Lennie, hvor de vil dyrke deres egne afgrøder og passe deres egne kreaturer, repræsenterer et paradis, hvor de kan leve et frit, selvstændigt og idyllisk liv beskyttet mod verdens grusomheder. Men til slut er verden alligevel for barsk og skånselsløst et sted til at bære sådan et utopisk drøm, og Lennie og George adskilles i romanens voldsomme slutning.