Den største del af “Yu-Gi-Oh!” foregår i et magisk spilunivers. Det magiske er dog integreret i et almindeligt hverdagsliv i Japan, hvor vi hører historier fra Yugi og hans venners familieliv, skolegang og første erfaringer med kærlighed og forelskelse. Det er et udmærket blik ind i japansk skole- og ungdomsliv, og mange af de nye “diller”, som florerer blandt Japans børn og unge, bliver taget op og flettet ind i plottet – eksempelvis digitale kæledyr eller små plasticmonstre i kapsler, som man kan trække i en automat og spille med sine venner. Hverdagslivet bliver først afbrudt, når Yugi udfordres, og herfra kører det som på skinner: Yami træder frem, der spilles, og modstanderen overvindes.
Hvor man i mange andre mangaserier ser en udvikling over tid – figurerne bliver ældre, eller historierne udvikler sig over flere generationer – ser man i “Yu-Gi-Oh!” hverken Yugi eller nogle af de andre blive ældre. Til gengæld sker der en udvikling af selve plottet og figurerne. I løbet af serien bliver spillene mere indviklede og sværere at vinde, hvilket gør venskabet mellem Yugi og hans venner stærkere og deres evner til at spille større. Stemningen i serien bliver undervejs også mere dyster og alvorlig, efterhånden som det endelige opgør i den såkaldte “Battle City” nærmer sig. Til sidst er der ikke meget overladt til små fortællinger og scener fra hverdagen. Vennerne må bruge al deres energi på at holde sammen og være stærke mod fjenderne.