Ludwig

I Thøger Jensens lille roman ”Ludwig” fra 2004 flytter den knap 40-årige Niels Winckler til Århus, hvor han i sin etageejendom fungerer som vicevært. På første etage bor vinterbaderen Katja, på anden bor islandske Ásta og tættest på himlen bor pianisten Åke Hällevik. Åke underviser Niels i Bachs 15 inventioner, som Niels – på trods at et rytmisk brist – har sat sig for at lære inden sin 40 års fødselsdag. Åke er samtidig ejer af den småneurotiske schäfer, Ludwig og, skal det vise sig, indehaver af en ekskone, som senere skal blive Niels' kæreste. Hun hedder Hanne Lauritzen og er Niels' læge. Niels bliver hendes havemand, og så er roman(c)en kørt i stilling.
”Ludwig” er en minimal roman, der understreger Thøger Jensens evne til at generere maksimal betydning ud af stort set ingenting. På trods af den temmelig knappe information, der gives, er romanen fint sammensat og nuanceret, så man får et indblik i Niels Wincklers lille liv. Thøger Jensen indfanger med sin særegne humor karakterernes særheder og kendetegn, og fortælleren lader romanens karakterer udlevere sig selv: Når Hanne Lauritzen har kaldt sin bil en 'Alfa Romero', så hedder det Alfa Romero i resten af den klejne roman. Som Thøger Jensens andre værker, er denne meget underspillet: De små hints, der er lagt ud til at forstå karakterernes psykologiske udvikling, er så subtile, at de næsten forsvinder på de ellers luftige sider.
Også i ”Ludwig” er tonen ret fjollet. I Jensens univers forekommer mærkelige ting helt almindelige og hverdagsagtige. Da skilsmissehunden Ludwig dør af et håndkantsslag midt i Bachs Invention nummer 7, er det blot beskrevet med en tør konstatering. Det er hele tiden op til læseren at folde episoder, karakterer og handling ud, men med romanens få og præcise informationer, kan puslespillet nemt lægges. Romanen kommer rundt om forskelligartede emner som spirende kærlighed, danske småøer, islandsk eliksir, ukrudt og stakitter der er så pæne, at de kommer på forsiden af Århus Stiftstidende.