thøger jensen
Privatfoto

Thøger Jensen

Artikel type
voksne
cand.mag. Anne Vindum, iBureauet/Dagbladet Information, 2012.
Top image group
thøger jensen
Privatfoto
Main image
Jensen, Thøger
Foto: Thomas Knoop

Indledning

Thøger Jensen skriver bittesmå romaner og ultrakorte novellesamlinger, men på trods af værkernes diminutive omfang, er historierne storslåede og karaktererne rige. Jensen er eminent til at opfange de små og knap synlige ting, der definerer et menneske og ved at beskrive en bestemmende detalje udfoldes hele personen i fuldt flor. Med en særlig underspillet humor og et fortættet sprog giver Thøger Jensen liv til aparte personager og fortæller historier fra nogle af de randområder på f.eks. Hebriderne og ved Limfjorden, der vist slet ikke er så kedelige endda.

 

28456670

Blå bog

Født: 4. november 1960 i Næsbjerg ved Varde.

Uddannelse: Læreruddannelse ved Den Frie Lærerskole, humanistisk basisuddannelse på Roskilde Universitetscenter, Forfatterskolen (1992-94).

Debut: I vores familie kan vi ikke lide ubåde. Borgen, 1998. Noveller.

Litteraturpriser: Villy Vinbars litteraturpris, 2004.

Seneste udgivelse: Frokost i tyrens hoved. Gyldendal, 2012. Roman.

Inspiration: Peter Bichsel, Walter Benjamin, Torgny Lindgren, Marilynne Robinson m.fl.

Baggrund

”Hvad ville Odense være uden den å og stien som går lige ind gennem zoologisk have? Marabustorkene står og skutter sig i morgentågen. Zebraerne gungrer rundt på engen. Rolandas kigger inden gennem hegnet til løverne, og længere henne snakker han lidt med kamelerne. Da han har krydset gangbroen ved OB’s anlæg, finder han to små tujaplanter i sorte plasticpotter.”

”Så melder Rolandas sig ind i en faldskærmsklub”, s. 89.

Thøger Jensen er født i 1960 i landsbyen Næsbjerg ved Varde som søn af en skolelærerinde og en landbrugsteknikerelev og har de fleste af sine opvækstår boet i en lille landsby udenfor Nibe ved Limfjorden. Her lærte den unge Thøger Jensen at hakke roer og hovederne af naboens slagtekyllinger. “Og jeg så rigtig mange svaler flyve ind og ud af staldvinduerne,” som han selv fortæller (Interview med Forfatterweb, april 2011). Efter folkeskolen tog han studentereksamen fra Hasseris Gymnasium i Aalborg og har siden da boet mange steder i provinsen, nogle år på Hebriderne og er i dag bosat i Århus.

Adspurgt om der har været nogen bestemte begivenheder, der har været bestemmende for hans virke som forfatter, svarer Thøger Jensen: ”En stribe gode dansklærere gennem hele mit uddannelsesforløb og min far som naturvejleder hjalp mig til at indse, at litteraturen og naturen er de bedste steder at være.” I det hele taget spiller netop naturen og Thøger Jensens far en stor rolle som tema i forfatterskabet, men også som katalysator for, at Jensen overhovedet kom i gang med at skrive: ”Min far døde, da jeg var i først i tyverne. Senere har jeg fået fortalt, at han som ung skrev digte. Men biologien blev hans skæbne. Når jeg gør en vigtig iagttagelse og måske endda skriver om den, kan jeg stadig nogle gange tænke, at det her skulle min far lige have set.” (Interview med Forfatterweb, april 2011).

Udover at virke som selvlært gartner har Thøger Jensen brugt en del tid i Johannes Larsen og Achton Friis’ gamle ekspeditionsskib Rylen for bl.a. at researche til en sømandsroman. Thøger Jensen blev engang presset af en bibliotekar i Kerteminde til at skrive en sømandsroman, og han lovede hende, at hvis han nogen sinde ville skrive en sådan, ville den blive meget kort. Det har siden resulteret i den 111 sider lange (eller rettere – korte) sømandsroman ”Frk. Dissings blafrende sommerskørt”.  

Thøger Jensen har udgivet digte i forskellige tidsskrifter som Hvedekorn, Den Blå Port, Sentura og Ildfisken. Ved siden af sit forfattervirke har Jensen arbejdet inden for en lang række forskellige fagområder, spændende fra at være arbejdsmand på Aalborg Portland, højskolelærer og gartner på Hebriderne.

I vores familie kan vi ikke lide ubåde

”Så er hans bror Asger lige en tak heldigere. Konen er blid som et lam og svigersønnen er tysker. Da han og niecen forrige weekend kom et smut hjem fra Hamburg, hvor han er tandlæge, havde de et fjernsyn med. Asger fik det bare, uden beregning, et splinternyt fjernsyn. Man ved jo godt at de er billigere syd for grænsen, men alligevel …”
”I vores familie kan vi ikke lide ubåde”, s. 36.

Thøger Jensens debut, novellesamlingen ”I vores familie kan vi ikke lide ubåde” fra 1998, er en samling af 39 meget små noveller. De fleste kan være på en enkelt side, og mange af dem er lige så meget en situationsbeskrivelse eller et tableau, som det er en novelle. Fælles for novellerne er, at de beskriver en tilstand eller et afgørende øjeblik i et menneskes liv. Ofte er det hverdagslige elementer, der er genstand for novellerne, og vi hører om, hvordan en kvinde altid åbner flåede tomater på terrassen af frygt for eksplosive dåser, en pige der taber en tand i et tog og en mand, der deler sin vandseng med campingkøleskabet og konens symaskine, når hun ikke er hjemme. I titelnovellen giver de 11 linjers novelle forklaringen på, hvorfor de i den familie ikke kan lide ubåde: Da onkel Niels i 1942 var på havet ud for Shetlandsøerne, blev coasteren Monsunen torpederet af en ubåd. Efter ulykken måtte Niels klamre sig til skroget i det kolde vand, mens angrebslystne makreller spiste tre af hans tæer og en lille bid af skulderen.

Fortællingerne begynder alle in medias res, dvs. lige midt i fortællingen. Der gives ingen baggrundshistorier eller introduktioner til karaktererne, men fortælles bare løs i et uformelt hverdagssprog. Det giver en fornemmelse af genkendelse hos læseren: alle og enhver kunne have overværet disse optrin længere nede ad vejen eller i sommerhuset. Novellernes titler er alle taget ordret ud fra den gældende novelle og fungerer som en art nøgle til fortællingen. Mange af titlerne er som også samlingens titel hele sætninger, der i sig selv fortæller en historie, inden novellen overhovedet er begyndt.

De små fortællinger dækker over store dramaer, familiekrøniker og slægtshistorier, kærlighedsmøder og helt fredelige eftermiddage i baghaven. Det er helt småt fortalt, så læseren må selv fylde ud i det tomme rum omkring novellerne. Man får lov at se et enkelt billede fra sommerferien og må selv forestille sig resten.