Skrevet i anledning af 100-året for den franske maler Paul Cézannes død opererer Thøger Jensens femte roman ”Fugle i frostvejr” fra 2006 på mange måder efter Cézannes metode: at studere virkeligheden nøgternt og forsøge at overføre betragtningerne til kunstværket; værket skal ikke være et billede af virkeligheden, men være parallel med virkeligheden. Thøger Jensen iagttager virkeligheden og dens mange detaljer og bruger disse betragtninger til at fortælle de bagvedliggende historier. Ud fra det vi kan se, må vi slutte os til det, vi ikke kan se.
I et kort præludium får vi skolelæreren Oles historie: hans mor er skolelærerinde og hans far pedel, og de bliver gift på skolens lærerværelse i 1957. Efter to år forsvinder faderen og efterlader mor Sonja med lille Ole. Som voksen er Ole taget til Provence for at tilbringe et par vintermåneder tæt på bjerget Mont Sainte-Victoire, som Cézanne malede utallige gange. I løbet af vinteren bruger Ole en del tid med naboen, den distingverede englænder Elizabeth, der kommer tættere på Ole, end hans kone Ellen derhjemme er det. På romanens handlingsplan sker der ikke alverden, andet end at Ole kigger på Mont Sainte-Victoire, øver sig i at tale fransk og drikker kaffe med Elizabeth. Ole har tid til erindringer om barndommens sansninger og synsindtryk, og både fortalt og fortællende tid udspringer af det sansende menneske.
Der er en grundlæggende tabserfaring skrevet ind i romanen. Mantraet hedder ’Alting forsvinder’, og det gør det – både konkreter som Oles paraply og en vinhandel i Provence, men også Oles far, ægteskabet med Ellen og drømmen om kærligheden. Forgængeligheden er omdrejningspunkt for både kunst og liv.
Den lille roman har kunstdiskussioner indlejret i sig og bliver på den måde både en roman om Ole i Provence og et essay om kunst, om fortolkning og formidling af virkeligheden.
Thøger Jensens tætte forhold til naturen, der gør sig gældende i alle hans værker, kommer i ”Fugle i frostvejr” til udtryk i bogens to mottoer af hhv. Cézanne og Peter Seeberg og i motivkreds og tema. Beskrivelser og betragtninger over naturen, særligt fugle, fylder meget, og titlens fugle i frostvejr får en afgørende betydning i bogen.
Som Thøger Jensens øvrige romaner er ”Fugle i frostvejr” komponeret af korte tekststykker og drevet frem af indfald fra før og nu. Erindringer og sansninger blandes med handling, møder og betragtninger over forholdet mellem liv og kunst.