I Thøger Jensens længe ventede sømandsroman, ”Frk. Dissings blafrende sommerskørt” fra 2010, følger vi Margrethe, der er pensioneret skolelærer og enke efter først Helmuth og siden Jens (bror til Helmuth), der dør i løbet af romanen. Med rollator går hun glad og taknemlig gennem tilværelsen, som mestendels befolkes af Posten, der ofte kommer ind til kaffe og en snak om blomster. Da Posten en dag bringer Margrethe et brev, hvor der står, at hun har arvet afdøde Jens’ fiskekutter, er Posten hurtig til at lokke hende med på langfart på Limfjorden. Margrethe pakker sit citrontræ og sine syltetøjsglas (’Der er næsten ikke noget, man ikke kan opbevare i et syltetøjsglas’), og de stryger af sted.
Hovedfortællingen om Margrethe, Posten og fiskekutteren brydes op af små fortællinger fra omegnen af Margrethes liv. Skiftende synsvinkler og fortællerstemmer gør det svært at afkode, hvem stykkerne handler om, men fælles tematikker og personkreds får dem til at hænge sammen. Bogens 50 nummererede kapitler og 30 tekststykker fylder højst to sider hver og er alle afrundede helheder eller scener. Trods knapheden kaster de tilsammen lys over Margrethes liv og historie, som langsomt oprulles gennem romanen. Jensens umiskendeligt tørre humor og indiskrete politiske kommentarer får også i denne bog frit spil: ”Måske skulle hun bare give frimærkerne til Posten. Men hvor er han blevet af? Han forsvandt med trækfuglene, og nu er det november. – Bare han ikke er blevet privatiseret, siger hun til sin søster i telefonen.” I løbet af fire sætninger hører vi om Margrethes overvejelser om Helmuths gamle frimærker, om postens mystiske forsvinden, trækfugle og tidens gang, og vi får et vigtigt udpluk af en formodentlig noget længere telefonsamtale, inklusiv en ikke upartisk holdning til privatisering. På trods af den konstaterende tone, nærmer sproget sig poesi (’Han forsvandt med trækfuglene, og nu er det november’) med plads til politisk agitation.
Thøger Jensen er lige så tilbageholdende med information som i sine tidligere udgivelser, men igen videregiver han lige præcis den information, der er brug for, for at læseren selv kan folde den småt orkestrerede roman ud til et mægtigt drama.