Det siges om ”The Hobbit, or There and Back Again”, 1937 (”Hobbitten, eller Ud og hjem igen”, 1997), at J.R.R. Tolkien begyndte at skrive den som godnathistorier for sine børn, og den er også i dag at betragte som et hovedværk inden for børnelitteratur på linje med C.S. Lewis’ ”Narnia”-bøger, som Tolkien selv var meget inspireret af, og meget senere ”Harry Potter”, som er meget inspireret af Tolkien.
”Hobbitten” er historien om Bilbo Baggins, der modvilligt drager afsted på et eventyr med troldmanden Gandalf og 13 dværge for at generobre den guldskat, dragen Smaug har taget fra dværgene. Bilbo er hobbit, et folkeslag der udmærker sig ved deres klejne statur og forkærlighed for god mad, fest og afslapning, det vi på dansk ville kalde hygge. Han er udset til at fungere som togtets tyv, og igennem fortællingen udvikler han en sans for list, der overrasker både ham selv og dværgene.
62932996
På den måde kan man næsten læse bogen som en omvendt dannelseshistorie, hvor Bilbo går fra at være en troværdig og rar person til at blive mere og mere egoistisk og drevet af den ærgerrighed, han også lærer fra dværgene. Historien er fortalt meget direkte og uden mange svinkeærinder og kan i sin fulde ret læses som et selvstændigt værk. Alligevel tjener den både som en forhistorie for ”Ringenes Herre”-trilogien og en introduktion til universet.
Vi introduceres for hobbitterne og deres land Herredet, og mange af karaktererne går igen i bøgerne, men Gandalf er den eneste af hovedpersonerne, der går igen på tværs af bøgerne. I ”Hobbitten” fungerer han lidt som en mystisk fraværende figur, der enten driver plottet fremad eller er fraværende, fordi han er ude og gøre andre og, forstår man, vigtigere ting, som med andre ord bliver forudanelser om den næste fortælling i det samme univers.
Vi introduceres også for de forskellige racer. De distancerede og skovresiderende elvere og deres by Rivendell. Vi møder selvsagt også dværgene, som er ærgerrige og driftige og ikke så gode til at håndtere forandring. De 13 dværge, som Bilbo rejser med, er desuden opkaldt efter de islandske Eddaer, og dragen har tydelige mindelser om det tyske folkesagn ”Niebelunglied”.