j r r tolkien
Fotograf ukendt.

J. R. R. Tolkien

cand. mag. forfatter, redaktør Jakob Levinsen. 2003.
Top image group
j r r tolkien
Fotograf ukendt.
Main image
Tolkien, J. R. R.
Foto: POLFOTO

Indledning

Engelsk forfatter og professor.
Har skrevet Hobbitten og Ringenes herre, men ikke ret meget andet, men Tolkien har mere end nogen anden enkeltperson bragt ældre tiders mytologiske traditioner ind i den moderne tid. Snart sagt alt inden for utallige computerspil med middelalderligt-mytologisk inspireret handling står i gæld til Tolkien. For slet ikke at tale om store dele af fantasy-litteraturen.

 

47505321

Blå bog

Født: 1892 i Sydafrika; opvokset i England

Død: 1974 i England

Uddannelse: Professor i oldengelsk

Debut: Hobitten. 1937

Hjemmeside: The Tolkien Society

Seneste udgivelse: Ringenes herre og filosofien : én bog er over dem alle. Frydenlund, 2019. (The lord of the rings and philosophy). Redigeret af: Gregory Bassham og Eric Bronson.

 

 

 

 

 

Hør J.R.R Tolkien læse digtet Namárië

Artikel type
voksne

Baggrund

21812765

John Ronald Reuel Tolkien var så meget som 45 år, da han i 1937 debuterede som romanforfatter med ”The Hobbit” (dansk titel Hobbitten ). I de resterende 37 år af sit liv udsendte han kun yderligere én roman samt enkelte småfortællinger. Han levede aldrig professionelt som forfatter.

Til gengæld er Oxford-professoren i oldengelsk på mange måder blevet efterkrigstidens mest indflydelsesrige forfatter overhovedet, uanset hvor mange kritikpunkter skeptikere i øvrigt måtte have rejst mod hans ekstremt maskuline univers og, set med nutidige øjne, stærkt diskutable racedyrkelse. Også længe før Peter Jacksons succesrige filmatisering af Tolkiens hovedværk ”The Lord of the Rings” (1954-55, Ringenes Herre) havde biografpremiere i december 2001 havde Hobbitten og frem for alt Ringenes Herre etableret Tolkien som et af de største litterære fænomener nogensinde, med et samlet salg på – altså før filmen – over 200 mio. eksemplarer verden over.

21812765

Men ud over den rent kommercielle succes er Tolkien også dén forfatter, der mere end nogen anden enkeltperson har bragt ældre tiders mytologiske traditioner ind i den moderne tid, som middelalderdyrkeren Tolkien i øvrigt i alt væsentligt var imod. Romanerne er ikke blot fortællinger i sig selv, de er punktnedslag i et ekstremt detaljeret mytologisk univers, som Tolkien igennem årene konstruerede helt ned i enkelte årstal, med flere komplette kunstige sprog, en omfattende geografi med detaljerede kort, et kolossalt persongalleri og en lang række illustrationer.

Derfor er det også Tolkien, som snart sagt alt inden for rollespil, Dungeons & Dragons og utallige computerspil med middelalderligt-mytologisk inspireret handling står i gæld til. For slet ikke at tale om store dele af fantasy-litteraturen, hvis universer såvel som fortællemåder ligger i direkte forlængelse af hans verden.

Det gælder også J.J.K. Rowlings Harry Potter-serie, hvis overtroldmand Dumbledore har lånt navn fra et digt af Tolkien, ligesom ordet Mugglere er et lån fra ham. Og hvor Rowling ofte – og med fuld ret – krediteres for på ny at have gjort det hipt for børn at læse store romaner, kan det med lige så stor ret hævdes, at Tolkien i de foregående årtier siden hans store gennembrud i 1960erne havde en lignende rolle i forhold til lidt ældre aldersklasser, fra hippie-generationen og fremad. - I øvrigt også i Danmark. Her har Tolkiens fanskare igennem årene omfattet såvel Dronning Margrethe II., der sågar selv har illustreret Ringenes Herre, til kollektivet Kløvedal og kammerorkestret Athelas, der begge har taget navne fra romanen.

J.R.R. Tolkien (1892-1974)

I en alder af blot 28 bliver Tolkien i 1920 ansat ved universitetet i Leeds, og fem år senere bliver han professor i Oxford. Herefter sker der, bortset fra hans to romaner og hvad deraf følger, ingen ydre begivenheder af betydning i hans liv, der udelukkende er helliget tre ting: en harmonisk familie med hustruen Edith og deres efterhånden fire børn, hans universitetskarriere, og hans fritidsskriverier.

Det er derfor alle traditionelle biografier om ham dels bliver kedelige, dels alle på dette tidspunkt går over til i primært at diskutere hans litterære produktion. For uanset at han forbliver fritidsforfatter, bliver det fortællingerne og konstruktionen af det enorme mytologiske univers de foregår i, der mere og mere opfylder hans liv. Dramaerne i hans liv, som man ud fra en biografisk indfaldsvinkel godt kan finde en del kilder til hans fortællinger i, har fundet sted forinden. De skal til gengæld ikke undervurderes.

Tolkien bliver født i 1892 i Bloemfontein i Sydafrika, der på dette tidspunkt endnu er engelsk koloni. Hans far, en bankfunktionær, dør imidlertid da Tolkien kun er fire, hvorefter hans mor flytter tilbage til England med John og hans bror.

Men i det omfang der ligger personlige oplevelser bag den stemning af en tabt harmonisk verden, eller i hvert fald en verden der er ved at forsvinde, som gennemsyrer begge hans romaner, handler det ikke kun om Sydafrika. Det handler også om den tid, Tolkien senere som stor dreng tilbringer i landlig idyl lige uden for Birmingham, der allerede på dette tidspunkt er en brølende industriby.

Da Tolkien er 13 år gammel, dør også moderen, og det er næppe tilfældigt at så mange af hans romanpersoner er forældreløse. Heller ikke, at de typisk også i andre henseender er outsidere: ved hjemkomsten til England er moderen konverteret til katolicismen, blandt andet med den umiddelbare følge at hendes øvrige familie slår hånden af hende. Tolkien bliver af samme grund opdraget katolsk, og forbliver troende katolik hele livet. Til gengæld skyldes det også en nærtstående katolsk præsts indflydelse, at der går adskillige år fra Tolkien som purung møder sin Edith, til de endelig kunne blive gift – ikke for ingenting bliver årlange forlovelser reglen snarere end undtagelsen i hans fortællinger.

Endelig er der 1. verdenskrig. I forordet til den 2. udgave af Ringenes Herre skriver Tolkien selv om, hvordan han her mistede så godt som alle sine ungdomsvenner, og uanset at han kun nåede at være aktiv soldat i få måneder – dog inklusive slaget ved Somme – er man ved læsning af slagscenerne i hans romaner ikke i tvivl om, at de grusomheder og den uoprettelige sorg der skildres, er selvoplevet.

Vejen til Middle-Earth: De tidlige tekster

At Tolkien først debuterer som romanforfatter i 1937 betyder imidlertid ikke, at han først er begyndt at skrive sent. Hvad der også gør hans forfatterkarriere så enestående, er nemlig at den – uanset de få realiserede udgivelser – er så konsistent som den er. Allerede som teenager er den sproginteresserede Tolkien begyndt at flirte med at konstruere sine egne middelaldersprog. Og bogstavelig talt mens han ligger i skyttegravene ved Somme begynder han at nedfælde de første skitser til sit mytologiske univers, de første af de fortællinger der senere kom til at indgå i hele det enorme kompleks af fortællinger om Middle-Earth eller Midgård.

Som sønnen Christopher Tolkien har dokumenteret i sin 12 bind lange gennemgang af faderens manuskripter, ”The History of Middle-Earth”, ligger der bogstavelig talt tusindvis af manuskriptsider før Hobbitten ser dagens lys. Gradvis begynder de enkelte fortællinger, hvoraf nogle fremstår som ret direkte lån fra ældre mytologi som de islandske eddaer og den tyske Nibelungenlied, at føje sig sammen i et større, kronologisk kompleks om verdens skabelse, kampen mellem gode og onde kræfter, og de tre magiske juveler kaldet Silmarils, som med årene giver navn til hele denne del af Tolkiens produktion – The Silmarillion. Intet af dette bliver imidlertid udgivet i Tolkiens levetid. Det gør heller ikke de fortællinger, han fra 1920erne begynder at lave til sine børn, breve fra Julemanden eller hundehistorierne i ”Roverandom”.

Endnu langt op i 1920’erne er der tale om to helt separate spor i en universitetsprofessors private skriverier. Først omkring 1930 føjes de for første gang sammen i en lang fortælling, der nok i første omgang er henvendt til børn – og som den første af Tolkiens børnehistorier foregår i Middle-Earth - men hvor det også konstant er som om større og dybere historier trænger sig på. Tolkien har selv bidraget til sin egen litterære mytologi ved at fortælle om hvordan romanens indledning blev til. En dag sad han og rettede eksamensopgaver, da han spontant på en blank side skrev sætningen: ”I et hul i jorden levede der en hobbit”.

Hobbitten: En antihelt bliver til

Og hvad er så en hobbit? – spørger også den myndige fortæller i romanens åbningsscene. Ja det er, finder man gradvis ud af nogle små menneskelignende væsener med pelsklædte fødder, som lever i velnæret harmoni med hinanden, men i øvrigt helst holder sig for sig selv, og i øvrigt i vore dage meget sjældent lader sig se.

Hobbitterne er Tolkiens helt egen opfindelse, og omdrejningspunktet for begge hans romaner. Ved at indføre disse forsigtige, gemytlige antihelte med deres knæhøje perspektiv på alle de store og dramatiske begivenheder i verden, får Tolkien givet sine eventyr en moderne dimension af tvivl og usikkerhed, som hans middelalderlige forbilleder slet ikke har.

Det svarer til at de islandske sagaer var fortalt fra trællenes synsvinkel. Det gælder også langt ind i Tolkiens egen fortællemåde og antydningsvise, underfundige sprogtone, der nok videreudvikler ældre tiders traditionelle eventyr og højstemte stil, men gør det med en ironi og en humanisme som er umiskendeligt nutidig. Selv om Hobbitten ofte er en bemærkelsesværdigt sikker debut, er romanen imidlertid ikke helstøbt, hverken sprogligt eller som litterær konstruktion. Det er til gengæld i høj grad i dens brudflader, at meget af dens fascinationskraft ligger.

Selve hovedhandlingen om tretten dværge, der sammen med troldmanden Gandalf drager gennem en fiktiv verden for at generobre deres guldskat fra dragen Smaug, ligner i det ydre et konventionelt eventyr. Oven i købet er samtlige dværges navne hentet direkte fra de islandske sagaer, mens dragen på sit guld har en direkte forfader i den tyske Nibelungenlied.

Men samtidig er den en atypisk dannelseshistorie om Bilbo, der meget mod sin vilje kommer af sted med dværgene, og gradvis lærer at klare sig med list, også langt udover hvad dværgene selv havde forestillet sig. Mens de for deres del viser sig at være drevet af materielt begær i et omfang, der bliver fatalt – et tema som Tolkien senere udfolder i stort format i Ringenes Herre.

Mest mystik knytter der sig imidlertid til Gandalfs rolle. For i virkeligheden er han kun sjældent involveret i dværgenes og Bilbos rejse; det meste af tiden er han væk for at deltage i større og, kan man forstå, vigtigere begivenheder længere sydpå, som kun omtales i dunkle vendinger. Det er som om der, sådan har Tolkien også selv senere beskrevet det, hele tiden er andre og større historier der trænger sig på. Det er dem der efter Hobbitten optager ham de næste 15 år.

Ringenes Herre: Det store begær

Ringenes Herre er en bedrift uden sidestykke i verdenslitteraturen. Hvis Tolkien havde fået sin vilje og fået romanen udsendt i ét bind i stedet for de mere håndterlige og nu alment udbredte tre, ville den have været den længste samlede roman der nogensinde var udgivet på engelsk, endnu i vore dage med Vikram Seths ”En passende ung mand” (1993) som den eneste tilnærmelsesvise konkurrent. Ydermere er selve romanen enestående tæt og kompleks, på en måde som den bogstavelig talt ud-af-landevejen-fortalte Hobbitten slet ikke var. Under arbejdet med Ringenes Herre udvikler Tolkiens sin antydningsvise fortællemåde til virtuos perfektion.

22315285

Figurer i det talstærke persongalleri, steder blandt de vidtforgrenede lokaliteter eller begivenheder fra flere tusinde års historie, som der ét sted blot hentydes dunkelt til, viser sig at få afgørende betydning mange hundrede sider senere. Der springes med raffineret virkning mellem mange forskellige tidsplaner, og på romanens højdepunkt er så meget som fire parallelle hovedhandlinger i gang samtidig.

Titelpersonen er ondskabens inkarnation, troldmanden Sauron, som aldrig selv optræder i fortællingen. For flere tusinde år siden har han smedet en ring, som kan kontrollere alle andre magiske ringe, og dermed hele verden. Ad mange veje er den havnet først hos Bilbo i Hobbitten, der - ligesom tilsyneladende sin forfatter - dengang ikke var klar over dens betydning. Nu er det op til Bilbos nevø Frodo og hans gartner Sam at ødelægge Ringen ved at kaste den tilbage i den vulkan, den er blevet smedet af.

Omkring de to små hobbitter grupperer sig på deres færd en mængde andre personer, der alle spejler romanens grundlæggende tema: om man giver efter for det magtbegær, Ringen formår at vække i så godt som alle der kommer i nærheden af den – eller man formår at give afkald på det. Derfor er det netop den ydmyge hobbit Frodo, der bliver den udvalgte Ringbærer. Omvendt viser det sig også igen og igen i løbet af historien, at det er de store og mægtige, der lettest falder for Ringens tiltrækningskraft.

Sideløbende med selve konstruktionen af kæmperomanen får Tolkien i forbindelse med Ringenes Herre definitivt styr på sit baggrundsmateriale. I romanens mange tillæg finder man blandt andet en komplet kronologi over Middle-Earths historie, fra verdens skabelse over udviklingen af de forskellige dynastier og store krige til den altafgørende cæsur, ødelæggelsen af Ringen bliver til.

Malerens blad og elvernes verden. Sene småtekster

Mens Tolkien kæmper med at få udformet Ringenes Herre og dens baggrund, skriver han også to tekster som er helt afgørende for at forstå hans romanværker, ja hele hans livsprojekt. Ikke for ingenting valgte han selv senere at udgive dem som en helhed i bindet ”Tree and Leaf” (på dansk oversat til både ”Træer og blade” og det lige så upræcise ”Træ og blade”).

Det er dels essayet ”On Fairy-Stories” (1939, dansk titel ”Om eventyrhistorier”), dels den lille fortælling ”Leaf by Niggle” (1943, dansk titel ”Nørkles blad”). Essayet, som oprindelig blev holdt som forelæsning, er en lang, passioneret og velargumenteret gennemgang af forholdet mellem sprog og fantasi, og ikke mindst hvad Tolkien kalder ”The World of Faërie”, den verden hvor eventyrene finder sted.

”Leaf by Niggle” handler om en lille forsagt maler, der en dag begynder at male et blad. Bladet bliver til flere, til et træ, og efterhånden til et stort fantasilandskab, som Niggle til slut selv forsvinder ind i – mens i denne verden intet bliver tilbage af hans værk.

Bortset fra pessimismen, som er forståelig nok, i betragtning af at Tolkien på dette tidspunkt var mere eller mindre gået i stå, overvældet af sit eget materiale, er historien også nærmest profetisk i forhold til hans eget videre forfatterskab. Endda i hele to henseender.

For dels bliver Tolkien selv til sit værk, efterhånden som udbredelsen af Ringenes Herre tager til, og ikke mindst på grund af hvad man kan læse som romanens magtkritik og økologiske synspunkter antager global kultstatus specielt i 1960’ernes alternative kulturer – i en grad, så Middle-Earth i ramme alvor er foreslået optaget i FN. Selve navnet Tolkien bliver ensbetydende med et helt univers.

Dels går han også efter Ringenes Herre mere eller mindre i stå, og bruger de sidste knapt 20 år af sit liv på at nørkle videre med utallige revisioner af Silmarillion-materialet, uden nogensinde at blive færdig med det. I et sent brev fremsætter han selv det synspunkt, at Silmarillion-materialets direkte parafraser over middelalderlig saga-stil og deslige er blevet overhalet indenom af de kvaliteter som romanforfatter han har udviklet i løbet af Hobbitten og Ringenes Herre.

Udover Træ og blade udgiver han efter ”Ringenes Herre” kun to bøger. ”The Adventures of Tom Bombadil” (dansk Tom Bombadils eventyr ) er en samling helt tidlige smådigte, hvoraf enkelte senere er blevet genbrugt i Ringenes Herre, mens ”Smith of Wootton Major” ( Smeden fra Store Wootton ) er en lille eventyrfortælling, der sammen med den lidt tidligere ”Farmer Giles of Ham” ( Niels Bonde fra Bol ) og Nørkles blad udgør Tolkiens eneste fortællinger med handling udenfor Middle-Earth.

Forord til Bibliografien

Tolkiens videnskabelige tekster er, bortset fra ”On Fairy-Stories”, ikke medtaget. En komplet bibliografi findes hos Humphrey Carpenter. Hvor andet ikke er anført, er alle originaludgaver udkommet på George Allen & Unwin (nu opkøbt af HarperCollins), og alle danske udgaver på Gyldendal. Ingen af de oprindelige oversættelser er blevet revideret i senere oplag, hvad der blandt andet betyder at op mod 50 sider af Ringenes Herre aldrig er blevet oversat.

De posthume udgivelser er, hvor intet andet er anført, redigeret af Christopher Tolkien.

Litteraturen om Tolkien er enorm, både hvad opslagsværker og fortløbende tekster angår. En særlig rolle i visuel henseende spiller tegneren Alan Lee’s værker, da de er det direkte forbillede for Peter Jacksons filmatisering af Ringenes Herre. De er udsendt i dansk oversættelse på Gyldendal. Derudover omfatter nedenstående dels de to mest gængse biografier af Humphrey Carpenter og Michael White, dels en håndfuld læseværdige introduktioner til og analyser af selve værkerne.

Bibliografi

Tolkien-værker, udgivet i hans levetid

Tolkien, J. R. R.:
Hobbitten eller Ud og hjem igen. 1969 (1937) The Hobbit, or There and Back Again.
Tolkien, J. R. R.:
Niels Bonde fra Bol. 1979 (1949) Farmer Giles of Ham. Roman.
Tolkien, J. R. R.:
Ringenes Herre. 1968 (1954-55) The Lord of the Rings. Roman. Den danske oversættelse er med enkelte forkortelser.
Tolkien, J. R. R.:
Tom Bombadils Eventyr. 1979 (1962) (sammen med Niels Bonde fra Bol). The Adventures of Tom Bombadil and other verses from the Red Book. Sange og digte, hovedsagelig fra 1920’erne og 1930’erne, udgivet 1962.
Tolkien, J. R. R.:
Træ og blade. 1998 (1943, 1931) Tree and Leaf. Omfatter foredraget ”On Fairy-Stories” (holdt i 1939), og novellen ”Leaf by Niggle” (1943), samt fra og med 1988-udgaven også digtet ”Mythopoeia” (1931).
Tolkien, J. R. R.:
Smeden fra Store Wootton. 1985 (1967) Smith of Wootton Major. Roman.

Tolkien-værker udgivet posthumt

Tolkien, J. R. R.:
Julemandens breve. 1995 (1975) The Father Christmas Letters. Børnebog sammensat af breve fra 1920-35, udgivet 1975.
Tolkien, J. R. R.:
Silmarillion. 1978 (1977) The Silmarillion. Roman.
Tolkien, J. R. R.:
Poems and stories. 1980 Samlet udgave af The Adventures of Tom Bombadil, On Fairy-Stories, Leaf by Niggle, Farmer Giles of Ham, Smith of Wootton Major m.m. Det samme udvalg, dog undtagen On Fairy-Stories, er i 1997 genudgivet under titlen Tales from the Perilous Realm.
Tolkien, J. R. R.:
Unfinished Tales of Númenor and Middle-Earth. 1980 Kommenterede manuskripter.
Tolkien, J. R. R.:
Letters. 1981 Breve udvalgt og redigeret af Humphrey Carpenter med assistance af Christopher Tolkien.
Tolkien, J. R. R.:
Finn and Hengest. 1982 Episk fragment.
Tolkien, J. R. R.:
Hr. Fryd. 1983 (1982) Mr. Bliss. Børnebog skrevet i midten af 1930’erne, udgivet 1982 ved Alan Bliss.
Tolkien, J. R. R.:
The Monsters and the Critics and other Essays. 1983 Udvalgte forelæsninger og essays.
Tolkien, J. R. R.:
The History of Middle-Earth 1-12. 1983-96 Kommenterede, redigerede manuskripter.
Tolkien, J. R. R.:
Roverandom. 1998 Roverandom. Børnebog, skrevet 1925.
Tolkien, J. R. R.:
Efterladte historier. 2004
Tolkien, J. R. R.:
Sagnet om Sigurd og Gudrun. Gyldendal, 2010 (The legend of Sigurd and Gudrún). Sagn.

Om Tolkien

Carpenter, Humphrey:
J.R.R. Tolkien. A Biography. 1977 Den autoriserede og fortsat den definitive, mest detaljerede biografi.
Shippey, Tom:
The Road to Middle-Earth. How Tolkien created a new mythology. 1982
Curry, Patrick:
Defending Middle-Earth. Tolkien, Myth & Modernity.
Pearce, Joseph:
Joseph Tolkien. Man and Myth. A Literary Life. 1998
Pearce, Joseph (red.):
Tolkien. A Celebration. Collected writings on a literary legacy. 1999
Shippey, Tom:
J.R.R. Tolkien: Author of the Century. 2000
Chance, Jane:
Lord of the Rings. The Mythology of Power. 2001
Chance, Jane:
Tolkien’s Art. A Mythology for England. 2001
White, Michael:
Tolkien. En biografi 2002 2002 (2001) Tolkien. A Biography. 2001. Den seneste generelle biografi, som dog ikke føjer væsentligt nyt til Carpenter.
Levinsen, Jakob:
Helte og Hobbitter. Veje omkring J.R.R. Tolkien og Ringenes Herre. 2002
Skogemann, Pia:
En jungiansk fortolkning af Tolkiens Ringenes herre. 2004
Ringenes herre og filosofien : én bog er over dem alle. Frydenlund, 2019. (The lord of the rings and philosophy). Redigeret af: Gregory Bassham og Eric Bronson.

Filmatiseringer

J.R.R. Tolkien - et portræt. 1998
Ringenes herre. 1999 (1978)
Ringenes herre - eventyret om ringen. 2002 (2001)
The lord of the rings – the fellowship of the ring. 2003 Writer/producer Kathleen Phelan. National Geographic.
Ringenes herre- eventyret om ringen. 2003 Directed by Peter Jackson m.fl.
Ringenes herre - De to tårne 2003 Directed by Peter Jackson
The lord of the rings - the return of the king. 2004 Written by Helen Fitzwilliam, John Bredar, Rachel Allen

Musik

24 songs from The lord of the rings. 2001 2 cd´er. Poems: J.R.R. tolkien, music: Caspar Reiff & Peter Hall, The Tolkien Ensemble.
Indspillet i København 21. april-2. maj 1997 og 1998-1999. Tidligere udgivet som 2 separate dc´er.
Skovbye, Kim: The ring, vol. 2. Instrumental music inspired by J. R. R. Tolkien’s “The lord of the rings”. 2003 1 cd.

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på J. R. R. Tolkien

Links

Engelsk fanside af Ringenes Herre
Filmsite.
Anmeldelser og artikler om forfatterens bøger.
Omfattende artikel om forfatteren med links videre

Emnesøgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på J.J.R. Tolkien