Jan Jakob Tønseth

Artikel type
voksne
cand. mag. Katrine Lehmann Sivertsen, iBureauet/Dagbladet Information. 2006.
Main image
Tønseth, Jan Jakob
Foto: Gustav P. Jensen / POLFOTO

Indledning

Kommunismens historie, indre stridigheder og endelige fald. Det er omdrejningspunktet i den norske forfatter Jan Jakob Tønseths romantrilogi om den tragikomiske antihelt Hilmar Iversen. Tønseth er også lyriker og gendigter af fransk poesi, men han fik sit egentlige gennembrud med fortællingen om Hilmar. I de tre romaner kombinerer Tønseth det små og det store: Det enkelte individs forhold til den abstrakte ideologi; hverdagsdramaet og skildringer af vigtige begivenheder i det 20. århundredes europæiske historie. Alt sammen fortalt i en indsigtsfuld og humoristisk tone.

 

26287081

Blå bog

  • Født: 1. september 1947 i Oslo, Norge.
  • Uddannelse: Cand. philol.
  • Debut: Digtsamlingen “Kimærer”, 1971.
  • Litteraturpriser: Gyldendals legat, 1977. Det Norske Akademis pris for sprog og litteratur, 1990. P2-lytternes romanpris, 1997. Cappelenprisen, 2002. Doblougprisen, 2007.
  • Seneste udgivelse: Resignation og portvin. Batzer & Co., 2006. Roman.

Baggrund

“Er jeg ikke selv en fuldkommen illustration af den dialektiske bevægelse. Jeg svinger frem og tilbage, frem og tilbage, som pendulet i vores stueur derhjemme, det ur gik aldrig i stå. Jeg svinger mellem lys og mørke, liv og død, nærvær og fravær, væren og intet, mellem ret og vrang. Men jeg kunne ikke overføre denne lovmæssighed til verden omkring mig. Maskineriet var begyndt at optræde på egen hånd”.
“Hilmar Iversens ensomhed”, s. 22.

Jan Jakob Tønseth tilbragte den første del af sin barndom i det hjem i Pilestræde i Oslo, som optræder i forfatterens romantrilogi om Hilmar Iversen. Her boede han med sine forældre og sin bror. Hans mors bror, onkel Gunnar, deltog i den spanske borgerkrig og slap i modsætning til forfatterens romanfigur ikke levende fra det. “– Hilmars svoger er min far, forklarer Tønseth. – Gift med min mor, Hilmars søster. Gunnar døde i den spanske borgerkrig, men i min første roman måtte han overleve for at kunne fortælle sin historie. Hilmars far er min morfar, Kristen Skjeseth, provst i Kabelvåg (…) Hilmar besøger sin søster og svoger i mit barndomshjem i Pilestræde. Det er mig og min bror, Hilmar læser højt for” . (Jan E. Hansen: “Godt skjult humorist”. Aftenposten 1997-08-09).

Den unge Jan Jakob flyttede siden hen til Nordstrand, hvor familien fik det hus med have, som Hilmars søster og svoger drømmer om i romantrilogien. Det er også her, Tønseths interesse for poesi opstod, da han faldt over en billigbog af forfatteren Claes Gill: “Da eksploderede det. Dette er ikke poesi, tænkte jeg. Eller også er der noget galt med alt det andet” . (Jan E. Hansen: “Godt skjult humorist”. Aftenposten 1997-08-09). Efter gymnasiet læste Jan Jakob Tønseth filosofiske fag på universitetet, og som bare 24-årig debuterede han med sin første digtsamling.

Jan Jakob Tønseth har ved siden af sin forfatterkarriere arbejdet som litteraturanmelder for Morgenbladet og Dagbladet. Han er desuden medlem af Det Norske Akademi for sprog og litteratur. Han lever med sin kone og sine børn i Oslo.

Præstesøn i krigens gru

“Lad én ting være helt klar: Jeg er ikke nogen digter. Og hvis nogen finder ud af, at denne min enetale så at sige er farvelagt af Shakespeare, så er det ikke urigtigt. Også Shakespeare havde jeg fundet i min fars bogreol. Jeg, Hilmar Iversen, hilste krigen velkommen. Jeg var rede til at give mig den i vold. Heldigvis, der var ingen der hørte mig. Min enetale forsvandt som et spurvepip i Østfoldnatten”.
Jan Jakob Tønseth: “Hilmar Iversens ensomhed”, s. 106.

Jan Jakob Tønseth debuterede i 1971 med digtsamlingen “Kimærer”, og i det følgende årti udgav den norske forfatter yderligere tre digtsamlinger. I 1980'erne fortsatte Tønseth sin forfatterkarriere som lyriker samtidig med, at han kastede sig over arbejdet med prosatekster og essays. Det var også i denne periode, at Tønseth slog sit navn fast som gendigter af fransk litteratur. Han er især kendt for at have gendigtet modernistiske, franske digtere som Stéphane Mallarmé, Arthur Rimbaud og Guillaume Apollinaire til norsk. Hans store gennembrud som forfatter kom dog først i 1992, da romanen “Hilmar Iversens ensomhet” (“Hilmar Iversens ensomhed”, 2004) kom på gaden.

I det første bind af Tønseths romantrilogi introduceres den gennemgående hovedperson, Hilmar Iversen. Den klassisk dannede og uhyre belæste unge præstesøn lever en ensom tilværelse som arbejdsløs akademiker i 1930´ernes Oslo, indtil han en dag tilskyndes til at melde sig under de antifascistiske faner i den spanske borgerkrig. Her oplever den unge kommunist krigens meningsløshed og brutalitet.

25475739

Han konfronteres med krigens gru i skyttegravene, som i romanen beskrives i springende tilbageblik. Bogen begynder nemlig, da Hilmar Iversen rammes af et vildfarent projektil fra en af sine egne. Fra sin hospitalsseng tænker han tilbage på krigen, som nu er forbi for hans vedkommende. Han indser her begyndelsen til det endelige sammenbrud. Idealerne og drømmene er ligesom Hilmars mave blevet ramt i krigen. Som det hedder i romanen: “Jeg kom i sikkerhed. Det står værre til med kongstanken, drømmen. Den blev tilbage på den anden side af floden Ebro. Den gik op i røg. Den forsvandt i slagtumlen. Min drøm og jeg skiltes i samme øjeblik, det projektil ramte mig. Det perforerede min tarm og forstødte min drøm.” (s. 17-18).