Samtale med sneglene

Citat
“Det var varmt i vejret. Jordbunden var fugtig efter nattens regn. Tilværelsen var ligetil for sneglen. Den trak sig sammen og stødte fra. Trak sig sammen og stødte fra. Den havde alverdens tid. Den var suveræn. Gik i ét med det ydre. Såre umoderne. – Signe, jeg tror, den har forstået meningen med livet. – Hvordan det? – Den har resigneret. Den stræber ikke. Den er tilfreds med tingenes tilstand. Den er simpelthen lykkelig”.
Jan Jakob Tønseth: “Resignation og portvin”, s. 32.

I romantrilogiens tredje bind, “Resignasjon og portvin” fra 2002 (“Resignation og portvin”, 2006), har Hilmar giftet sig med Oscars søster, Signe, efter vennens selvmord, og de har slået sig ned i et lille landsbysamfund. Hilmar er ganske uerfaren, når det kommer til kærlighedslivet, og må ty til tidsskriftsartikler for at lære sig lidt om elskovskunsten. Han lider desuden af nervøse anfald, som kun kan lindres med portvin i store mælkeglas. Anfaldene siges at hænge sammen med en kugle i Hilmars krop, som han har gået rundt med siden borgerkrigen i Spanien. Som titlen antyder, er der kommet en vis resignation over trilogiens hovedperson. Han er blevet en mand, der fokuserer på de nære ting i tilværelsen. Han passer sin have, gør sig umage med at forarge naboerne ved at klippe hæk under højmessen om søndagen og diskuterer filosofi med havens snegle. De dramatiske europæiske begivenheder i 1956 når dog også den lille have, og det får Hilmar til at tage definitivt afsked med sin tro på kommunismen.

Stil og tematik i Tønseths sidste bind i romantrilogien hænger sammen med de to foregående bøger. Men Hilmar ender som en lettere alkoholiseret skikkelse, som trækker sig væk fra de store politiske diskussioner for at hellige sig livet som ægtemand og haveejer.

26287081

Der er kommet en apati over vor anti-helt, men også en ro og et fokus på de små glæder, der giver tilværelsen mening. Hilmar vedbliver med at være lidt af en særling – men en rørende en af slagsen. Den indholdsmæssige forandring hos hovedpersonen understreges af små stilskift. I “Resignation og portvin” har Tønseth valgt at benytte sig af kapitelinddelinger med overskrifter, og de enkelte kapitler er kortere og kendetegnede ved en lettere fortællestil sammenlignet med de to første bind i trilogien. I et enkelt kapitel bryder Tønseth også den generelle fortælleposition, der giver os historien fra Hilmars synsvinkel. I dette ene kapitel ser man pludselig begivenhederne fra Hilmars nevøs synsvinkel: Ordet gives til nevøen, som skildrer en familiemiddag, hvor onkel Hilmar bliver overstadigt begejstret for et torskehoved.