Tomas Tranströmer er født og opvokset i Stockholm og tilbragte mange af sine somre på øen Runmarö. Naturen her har en særlig plads i hans digtning. Hans far var journalist og hans mor lærer. De blev skilt, da Tranströmer var lille. Han flyttede sammen med sin mor ind i en lejlighed på 5. sal i et boligkompleks for den lavere middelklasse og så kun sjældent sin far. I ”Minderne ser mig” (”Samlede Tranströmer”, side 308) beskriver Tranströmer, at han en dag med gru fik at vide, at hans lærer havde sagt til de øvrige elever, at de ikke måtte drille ham med, at han ikke havde en far. Tranströmer ville ikke være anderledes, selvom han godt var klar over, at han var det. Han var seriøs amatørzoolog og samlede på insekter, frem for alt biller. Senere blev han interesseret i geografi og antropologi og læste kun fagbøger, som han fik sin storebrors hjælp til at låne på voksenbiblioteket. Tranströmer gik i gymnasiet på Södre Latinskole, hvor han fik øjnene op for Catuls og Horats poesi og for alvor fik interesse for at skrive. Han debuterede som 23-årig med digtsamlingen ”17 Digte” (1954). Samtidig gennemførte han en uddannelse til psykolog på Stockholm Universitet, hvor han blev færdig i 1956. Som psykolog kom han blandt andet til at arbejde på en institution for ungdomsforbrydere, med stofmisbrugere og med arbejdsløse. Fra midten af 1960’erne besluttede han sig for at arbejde deltids som psykolog for at hellige sig skrivningen. I 1965 flyttede han med sin kone Monica og sine to døtre Emma og Paula til Västerås omkring 100 kilometer fra Stockholm. Her bor han stadig sammen med sin kone. I sin tidlige ungdom drømte Tranströmer om at blive professionel pianist eller komponist. Selvom han professionelt ændrede planer, er passionen for klaverspil og musik fortsat intakt. Som 57-årig fik Tranströmer en hjerneblødning, der lammede ham i højre side af kroppen og beskadigede hans talecenter. Han fortsatte med at skrive og også med at spille klaver, dog kun med venstre hånd. Blandt andet har han indspillet cd’en ”Klangen säger att friheten finns” (Bonniers Forlag, 2002) med én hånd - uden akkompagnement.
I 2011 udkom hans samlede digte på dansk, og litteraturhenvisningerne i dette portræt refererer til dette værk.