Østersøer

Digtsuiten ”Östersjöar” fra 1974 (”Østersøer”, 2011) betragtes som et centralt værk i Tranströmers forfatterskab (Jørgen Johansen: Øjet og stemmen. Berlingske Kultur, 2002-02-19). En suite er en musikalsk betegnelse for et værk, der består af en række forskellige musikstykker, der bindes sammen af en fælles toneart. Her er det temaet Østersøen, der binder de seks tekststykker i digtsuiten sammen. Den første del indledes med et erindringsbillede af morfaderen. Han er lods og laster og sejler skibe ud over Østersøen. På skibene er der et tvunget fællesskab blandt besætningsmedlemmerne, der trods forskellig sproglig baggrund skal nå frem gennem tågen og ”den vidunderlige labyrint af øer og vand”, mens kompoundmaskinen arbejder som et menneskehjerte i maskinrummet. Den udfordring, det er i fællesskab at få skibene sikkert frem over Østersøen, er temaet i første del. Den næste del er endnu et erindringsbillede, hvor en kvinde, der i digtets nutid har været død i 30 år, bekymrer sig om faren på havet. Hun hader, når vinden trækker op, fordi det kan koste liv blandt søfolkene.

28739877

Således er de fleste af delene i suiten erindringsbilleder med mennesker, der har levet deres liv med og tæt på det faretruende, eventyrlige og livgivende hav og dagligt mærker kampen mellem land og vand. Tranströmer tager også læserne med ned under havets ”stille uendelige tag” og beskriver blæretang, hornulk og heller, der lever hernede. I anden del af digtsuiten berører Tranströmer de politiske forhold i området omkring Østersøen: De baltiske lande hører under Sovjet, og her er medborgere under kontrol, og en samtale mellem venner ”bliver en prøve på, hvad venskab betyder”. Et andet vigtigt tema i ”Østersøer” er sprogets begrænsning i forhold til at sige noget sandt og varigt om verden: I femte del af suiten beskrives i et dagbogsnotat, at man kan vågne op om natten og nedfælde nogle ord på et stykke papir, som om morgenen intet betyder mere. Præcis som havet er i konstant bevægelse. Digterens længsel og søgen ligner den, som driver søfolkene ud på havet.