For levende og døde

Tranströmer modtog Nordisk Råds Litteraturpris i 1990 for digtsamlingen ”För levande och döda” (1989) (”For levende og døde”, 2011).  Den består af 17 digte. Ét af dem, ”Vermeer”, bliver i Morten Søndergaards forord til ”Samlede Tranströmer” (2011) fremhævet som meget karakteristisk for Tranströmers forfatterskab. Slutningen på det lyder således: ”Og det tomme vender sit ansigt mod os og hvisker ’jeg er ikke tom, jeg er åben’.” Herved tager Tranströmer afstand fra sin modernistiske arv: Verden er ikke hul og tom, den er fyldt op af både det konkrete og det, vi ikke umiddelbart kan se og begribe. ”Vermeer”, der er på syv strofer og ét af de længere digte i samlingen, viser, at der altid befinder sig noget bag ved dét, som vi kan se med det blotte øje: ”Bag væggen begynder larmen begynder kroen med latter og kævl”, og to hjerter sparker inde i en gravid kvinde på et maleri. Selvom verden er ét, skriver Tranströmer i digtet, så sanser vi, at den er delt op af ”vægge”, som vi bliver nødt til at gå igennem. Herved vil vi erfare, at verden ikke er tom, men åben. Der gives ikke nogen endegyldige svar på noget. Det eneste svar er, at der altid er noget bagved det, som vi fatter lige nu. Digtet ”Madrigal” fra ”For levende og døde” tematiserer også den ringe viden, som mennesker har om verden. Jeg-personen i digtet går i en lys skov, hvor det er forår, og hvor luften er stærk. Han har ”eksamen fra glemslens universitet og er lige så tomhændet som skjorten på tørresnoren”. Men han har også arvet en mørk skov, hvor han sjældent går ind. I den mørke skov holder de døde til. Her er også svarene på de alvorligste, uopklarede forbrydelser og på stor uopklaret kærlighed. De to skove eksisterer side om side, og det står jeg’et frit for at bevæge sig ind i den mørke skov, hvor han med al sandsynlighed ikke vil finde nogen svar – på grund af mørket. Verdensbilledet i ”For levende og døde” er således åbnet for mennesker. Vi kan bevæge os længere og længere ind uden dog at finde andre svar end spørgsmål, der rækker ind bag den næste væg, vi kan gå igennem.