Tranströmers skrivestil forener enkle og klare hverdags- og naturbilleder med en bagvedliggende religiøs eller metafysisk storhed. Denne sidstnævnte dimension i hans digte kan også ses hos hans samtidige, svenske kolleger Majken Johansson, Bo Setterlind, Östen Sjöstrand og Birgitta Trotzig, der alle tilhører 1950’er-generationen af digtere i Sverige (sv.wikipedia.org/wiki/Tomas_Tranströmer). Ifølge Tranströmer selv er de mest slidte bøger i hans eget bibliotek de franske surrealister og den amerikanske, modernistiske digter T.S. Eliot (”Tomas Transtromer, the Winner of Golden Wreath - Translation Is the Means of Communication Between Cultures”, The Cultural life in The Republic of Macedonia). I en helt anden boldgade er han også blevet inspireret af middelalderlige mystikere som Augustin og Mester Eckhart uden dog selv at være religiøs mystiker, men han deler deres kærlighed til naturen, fortæller han. (Jenny Morelli: Interview with Tomas Tranströmer, Vi-magazine, november 2007). Tranströmer har selv været inspirationskilde for mange lyrikere over hele verden. I Danmark har Tranströmers digtning især påvirket lyrikere som Hans Otto Jørgensen, Pia Juul, Peter Laugesen, Katinka My Jones og Camilla Christensen. (Rasmus Bo Sørensen: Tranströmers tavse stemme. Information, 2007-11-21).