I Hanne-Vibeke Holsts murstensroman ”Som pesten” fra 2017 følger vi den danske læge Karoline Branner, der netop er blevet ansat som koordinator i WHO’s afdeling for pandemibekæmpelse i Geneve. Hun når knap at lande i sit nye kontor, før en ny, dødelig influenza bryder ud.
”Som pesten” er en samtidsthriller, og både personer (som for eksempel den amerikanske præsidentkandidat Trump) og handlingstråde er særdeles aktuelle. Holst tager således temperaturen på sin samtid, og diagnosen er ærlig talt alarmerende: der er klimakrise, flygtningekrise samt en enorm influenzapandemi, der truer med at udrydde store dele af verdens befolkning. Og de, der burde gøre noget for at afhjælpe kriserne, tænker ofte mere på sig selv end på at redde verden: politikerne tænker på genvalg, embedsmændene på at avancere på karrierestigen, medicinalindustrien på at profitere mest muligt af influenzakrisen, og desuden spiller både overvågningstjenester og mafiaen en rolle.
53430260
Således er et centralt tema i romanen fællesskabets forfald samt en stadig stigende ansvarsforflygtigelse. Men heldigvis har vi Karoline Branner, hvis navn associerer til brænder, og det gør hun virkelig – brænder for at redde verden. Da hun opdager, at pandemien giver den særlige udfordring, at den går ekstra hårdt ud over verdens afrikanske befolkning, gør hun sit yderste for at få den viden på verdens dagsorden og skaffe vaccine. Også selvom hun mildest talt oplever store både arbejdsmæssige og private benspænd.
Det er oplagt at foretage en psykologisk læsning af karakteren Karoline. Hendes frelserkompleks er kodet ind i hende fra barnsben, hvor hun mistede sin bror til kræft. Nu vil hun frelse både verdens afrikanske befolkning og sin psykopatiske mand, som hun langt hen ad vejen undskylder med hans dårlige opvækst.
Ud over de store verdensomspændende kriser tematiserer romanen også privatlivets krise. Både Karoline og mange af romanens sidekarakterer har krise i kærlighedslivet.
I øvrigt spiller titlen på Albert Camus’ roman af samme navn fra 1947, hvor pesten fungerer som allegori over nazismen i Frankrig. I Holsts værk er sygdommen bogstavelig, men den er samtidig et billede på nihilismen, egoismen og ondskaben i os selv, der i romanen er medvirkende til, at influenzaen spreder sig langt mere end nødvendigt.