Louise-trilogien

Citat
”Da han endelig gav hende lov, ville han ikke males nøgen. Kun med tøj på. - Tror du, jeg vil udstilles? affærdigede han hende. - Hva’ så med mig? indvendte hun. - Det er noget andet, sagde han bare. Punktum.”
”Til sommer”, s. 132.

Trilogien om Louise, der indledes med romanen ”Til sommer” fra 1985, fortsættes med ”Nattens kys” fra 1986 og afsluttes med ”Hjertets renhed” fra 1990, er en romanserie for unge. Vi møder hovedpersonen, da hun er 17 år og bor i en stille nordjysk provinsby. Hun går i 3.g og forsøger at holde hovedet oven vande sammen med den spraglede og sjove veninde Stine. Lige indtil mændene kommer imellem dem: Begge falder for klassens pæne og stille fyr, Anders, og det er jo kun en af dem, der kan løbe af med sejren!

De to veninder fascineres også af den noget ældre, tilflyttende kunstner Gregers, som præsenterer dem for erotikkens væsen ved at male nøgenbilleder af dem og berette om seksuelle udskejelser. Da veninderne er på interrailtur i "Nattens kys", forelsker Stine sig over hals og hoved og vælger at ‘forlade’ Louise og blive i Paris. Hun vender dog hjem til Danmark senere i trilogien, hvor de to slyngveninder atter forenes.

20928794

I sidste del af trilogien er Louise i København, hvor hun læser på Arkitektskolen og har svært ved at finde sig tilrette i Storbyen. Det bliver straks nemmere, da hun flytter samen med ungdomskæresten Anders. Men den idylliske tosomhed bliver snart en kvælende dyne, og den farverige og fascinerende Jesper kommer til at fremstå stadig mere attraktivt.

Louise-romanerne handler om at blive voksen og finde sig selv. Holst skildrer, hvordan den proces involverer en erkendelse af, at man er alene om at træffe sine livs valg, og det betyder, at ensomheden er en faktor, der må tages højde for. Hele tiden lurer den som et uhyggeligt monster under overfladen og mellem linjerne. Personerne tager de helt store ture, de svigter og svigtes, de fortvivler, og de flyver opstemte af sted. Men ensomheden får aldrig ordentligt fat, og livslysten angribes aldrig ved roden. Således vælger Louise mod slutningen eventyret frem for trygheden.