Stefan Zweig var en humanistisk forfatter i den forstand, at han anså det som digterens væsentligste mission at forsvare det fællesmenneskelige i mennesket. Han var en verdensborger, der i løbet af sit liv boede og rejste i det meste af verden. Især Paris, Berlin, fødebyen Wien og de intellektuelle venskaber, han knyttede i disse europæiske metropoler, kom til at forme hans arbejde som forfatter, oversætter og tænker.
Zweig blev født i Østrig-Ungarn i 1881 af jødiske forældre. Allerede i ungdommen tog han afstand fra det autoritære, og skolegangen var i højere grad pligt end fornøjelse. Det var ikke på skolebænken, men i venners lag, at hans viden og interesse for kunst, kultur og litteratur blev vakt. Han indskrev sig på filosofi ved Universitetet i Wien, men brugte de første år af sin studietid på at rejse og skrive. Fra 1897 havde han fået digte og noveller antaget i forskellige tidsskrifter, og i 1901 debuterede han med digtsamlingen ”Silberne Saiten”. Det blev dog især prosaen, der i mellemkrigstiden gjorde ham vellidt hos de europæiske læsere.
I 1930'erne var Zweigs egne værker blandt de mest oversatte tysksprogede i verden, men han arbejdede også selv flittigt som oversætter af bl.a. Charles Baudelaire og Émile Verhaeren. Her ud over skrev han enkelte teaterstykker og en lang række historiske romanbiografier om bl.a. Marie Antoinette, Maria Stuart og Erasmus von Rotterdam, samt serien ”Die Baumeister der Welt”, der er en samling essayistiske studier af Honoré de Balzac, Friedrich Nietzsche m.fl.
Under første verdenskrig gjorde Zweig tjeneste i det østrigske krigsarkiv. Krigens gru, som han så med egne øjne på tjenesterejser til fronten, gjorde ham til en dybtfølt pacifist. Ved anden verdenskrigs udbrud emigrerede han til hhv. England, Amerika og Sydamerika. Eksiltilværelsen fik et tragisk endeligt i Brasilien, da han i februar 1942 sammen med sin anden kone Lotte Altmann begik selvmord i desperation over Adolf Hitlers succes. Erindringsværket ”Verden af i går” (”Die Welt von gestern”), som Zweig skrev i årene frem til sin død, udkom posthumt i 1942.