Eros

Citat
”Angsten er værre end straffen, for den er jo noget bestemt og (…) altid mere end det forfærdelige ubestemte, det grufuldt uendelige ved spændingen. Så snart hun kendte sin straf, blev hun lettet.”
”Eros”, s. 51.

”Eros” er en dansk udgivelse, der samler tre af Stefan Zweigs erotiske noveller. Den første, ”Angst” (1920), var en af Zweigs første læsesucceser inden for genren. Den beskriver fru Irene, en kvinde fra det pænere borgerskab, hendes angst og desperation. Irene har, uden helt at kunne retfærdiggøre det for sig selv, indledt en affære med den yngre kunstner Eduard. Hun konfronteres indledende med sin ugerning af en kvinde, der påstår at være elskerens fattige kæreste. Kvinden truer med at røbe Irenes utroskab for hendes mand. For hver dag der går, hæves de beløb kvinden afkræver, og Irenes opførsel ændrer sig ligeledes i takt med hendes stigende angst for at blive afsløret. Irenes mand bemærker, at hun er forandret, hvilket kun forstærker skyldfølelsen. Skammen over at lyve for sin mand overskygger til sidst det forkastelige i hendes utroskab, og novellens morale bliver, at man kommer længst med ærlighed.

I ”Geschichte in der Dämmerung”, 1911 (”Tusmørke”) udvikler en ung, skotsk dreng sig til en mand over et par uger i en følelsesladet forvekslingshistorie. Drengen tilbringer sommeren på et slot hos sin fine, engelske familie og mødes om aftenen i tusmørket med en ung, anonym kvinde. Disse hemmelige, erotiske møder pirrer hans seksualitet, og han forelsker sig voldsomt i sin kusine Margot, men skuffes, da det viser sig ikke at være hende, som møder ham i mørket.

”Die Frau und die Landschaft” (”Regn”) er fortalt af en mandlig jeg-fortæller, der tilbringer en sommer på et hotel i Tyrol. Det er hedebølge, og både mennesker og natur hungrer efter et regnskyl. Novellen er en lang sansemættet observation af den omkringliggende, udtørrede natur. Naturens bevægelser, varmen, lyde og dufte beskrives som en drømmende erotisk akt med orgasmen som klimaks.

Novellerne bruger karakterernes indre følelser, hhv. angst, forelskelse og begær, som et dramatisk virkemiddel til at opbygge spænding. Karaktererne er ikke altid dem, man tror de er, og handlingen tager ofte en usædvanlig drejning, der sætter fortællingerne og deres karakterer i et nyt lys.