”Die Welt von gestern”, 1976 (”Verden af i går”) er titlen på Stefan Zweigs erindringer, der udkom posthumt i 1942. Kronologisk beretter han om sit liv fra barndommen i en velhavende jødisk Wienerfamilie frem til det nu, hvor bogen skrives: Anden verdenskrigs første år, der blev hans livs sidste. Tilbageblikket på ungdommen, studietiden, rejser i Europa, hans første udgivelser, den første verdenskrig og mellemkrigstiden er præget af, at bogen er nedskrevet i en periode, hvor de tyske nazister havde forbudt og brændt Zweigs værker, og han selv var fordrevet fra Europa og levede i eksil i Brasilien.
Zweig tegner et generationsportræt med udgangspunkt i sig selv. Han skriver i forordet: ”Tiden selv leverer Billederne, jeg kommer blot med de ledsagende Ord, og det bliver ikke i første Række min egen Skæbne, jeg fortæller, men en hel Generations, min Generations.” (s. 5). Denne generation tæller mange af de forskellige kulturpersonligheder fra hele verden, som Zweig mødte på sine mange rejser: den østrigske grundlægger af antroposofien Rudolf Steiner, den tyske politiker Walther Rathenau og digteren Rainer Maria Rilke, den franske skulptør Auguste Rodin, den irske forfatter James Joyce m.fl.
Erindringerne kan inddeles i tre perioder: Barndommen og ungdommen i Østrig-Ungarn, hvor han sammen med sine venner nørdede poesi, begyndte at arbejde som oversætter, samt hans debut som forfatter. Det første vendepunkt kommer med første verdenskrig. Befolkningen er stadig uskyldig af sind og tror naivt, at krigen vil være hurtig slut og glemt. Det andet vendepunkt indtræffer, da Adolf Hitler kommer til magten i Tyskland, og antisemitiske og dogmatiske holdninger spreder sig i Europa. Verden har, i Zweigs øjne, mistet sin uskyld.
Forfatterens brede bekendtskabskreds, hans mange rejser og krigenes barske vilkår bruges som afsæt for analyser og refleksioner over verden og menneskets situation. Bogen diskuterer frihed, autoritet og menneskelige relationer i et internationalt perspektiv. Personlig og kunstnerisk frihed er, for Zweig, et uundværligt gode.