Bjergtaget

Citat
”- Jeg vil aldrig nogensinde være voksen, hvisker Minna til Villy, som halser spændt, da hun kaster med grønne æbler (…) Minna danser. Han bider fat i hendes kjole, så der kommer en flænge. Minna falder og skraber knæet. Hun kan mærke Villy ved sin nakke, da hun ligger på maven og rejser sig hurtigt op igen.”
”Villy” i ”Skifting og Bjergtaget”, s. 263.

Charlotte Weitze udgav i 1999 sin anden novellesamling med titlen ”Bjergtaget”. På universitetet skrev Weitze bacheloropgave om den forestilling i nordisk folketradition, at mennesker kan lokkes ind i bjergene af forførende bjergfolk og herefter vender ganske forandrede tilbage. Denne folkemyte har lagt navn til forfatterens anden bog. Samlingen handler da også bl.a. om folk, der forsvinder ind i en anden verden og herefter er forandrede. For eksempel udvikler landmanden Mikkel efter et besøg i en rævegrav gule øjne og en ram lugt af dyr, og tante Inger bliver aldrig sig selv igen, efter hun en nat forsvinder i skoven.   

Også i denne bog udvisker Weitze grænserne mellem det realistiske og det fantastiske, så selv de mest fantastiske eller overnaturlige hændelser fremstilles som logiske og del af den realistiske fortælling. I fortællingen ”Vinter” hedder det f.eks.: ”Da mor ventede Kirstin, lå hun inde i maven uden at kunne se. Kirstin og maven voksede sig så stor, at mors hjerte til sidst faldt derned. Hjertet voksede sammen med Kirstin og gled med ud, da hun blev født. Idet jordmoderen klippede navlestrengen over, holdt mor vejret og havde ikke trukket det siden.” (”Vinter” i ”Skifting og Bjergtaget” s. 178). Kirstin bærer derfor rundt på sin moders hjerte, men mod slutningen af novellen skæres hjertet fri og lægges i fryseren – hvorefter det tilberedes i flødesovs og spises af Kirstins intetanende mand.

Novellen handler bl.a. om moderkærlighed, barnets selvstændiggørelse og overgangen til voksenlivet men på trods af den klare symbolik er det også et eksempel på den særlige tvetydighed, der kendetegner Weitzes skrivestil. Det realistiske og genkendelige kombineres med sære og groteske elementer på samme niveau i teksten, så det groteske fremstilles som logisk. Et andet gennemgående træk i forfatterskabet er intertekstuelle referencer – det vil sige implicitte henvisninger til andre fortællinger eller eventyr. I novellen ”Villy” henvises der f.eks. til den bibelske syndefaldsmyte, eventyret om Rødhætte og ulven samt bjergtagningsmyten.