I 2001 udkom Charlotte Weitzes første roman. Den har titlen “Fandekke” og balancerer ligesom forfatterens tidligere udgivelser mellem eventyr og realisme. Romanen er både en skæbnefortælling, en bog om at blive voksen og finde hjem, en kærlighedshistorie og et familiedrama alt sammen tilsat skyggemennesker, talende rotter og en ufødt søster med englevinger.
Da hovedpersonen Ursulas barndomshjem brænder, flygter hun gennem kloaknettets labyrintiske gange til storbyen. I kloakkerne møder hun en flok skyggemennesker, der er fanget i deres sorg, og et engleagtigt væsen, der viser sig at være hendes ufødte søster. Ligesom Dante i Den Guddommelige Komedie får hun de fordømte skygger til at tale. Da hun ankommer til den store by, lever hun blandt hjemløse og ensomme eksistenser, mens hun søger efter manden, der er far til hendes søn Theis, der har været stum siden fødslen.
Fandekke er i historien den sømand, som viser sig at være far til Ursulas barn. Titlen henviser til myten Den flyvende hollænders Vanderdecken, spøgelsesskipperen, som blev dømt til at sejle på havet til evig tid.
23400499
Weitze forklarer, at romanen bl.a. er en udviklingshistorie om en pige, der finder hjem: “Ursula har været ude for så traumatiske oplevelser, at hun kunne få samme skæbne som skyggerne i kloakken, men hun bryder ringen. Hun finder vel hjem til sidst, men jeg ved ikke, om det er helt lykkeligt. Der er måske få øjeblikke, hvor det hele bare er perfekt.” (Henning Thøgersen: Eventyrpigen. Weekendavisen, 2002-01-04).
Charlotte Weitze foretog en del research i forbindelse med udarbejdelsen af romanen. Hun var bl.a. på besøg i kloakkerne under København: “Det er fantastisk, at man går i byen, og der er fint og rent, men lige nedenunder ligger lortet. Det er jo også meget symbolsk (...) Jeg fik dem til at lægge kloakdækslet på, så der blev helt mørkt, og jeg ikke kunne se og blev tvunget til at bruge mine andre sanser for at beskrive følelsen af at være dernede.” (Henning Thøgersen: Eventyrpigen. Weekendavisen, 2002-01-04).
”Fandekke” blev indstillet til Weekendavisens litteraturpris i 2001.