Baggrund

Citat
”Jeg så dig sidde dér, og var det træernes bark, jeg så her, du så hele Universets kærlighed i? Jeg så dig sidde dér, og var det træernes grene, træernes kviste og træernes blade, jeg så her, du så hele Universets kærlighed i? Jeg så dig sidde dér, og var det træernes bark og træernes blade, jeg så her, du så hele Universets kærlighed i? Jeg så dig sidde dér, og var det mig, du så hele Universets kærlighed i?”
”Deep Purple”, s. 273-4.

“Jeg har altid vidst, at han ville blive min skæbne og var min skæbne. Altid. Han har fået mig i kontakt med følelser, som jeg ikke er sikker på, at jeg ville kunne nå alene.” Sådan sagde Christel Wiinblad (født 1980) i et interview, efter digtsamlingen om hendes lillebror, den sarte og drømmende rockmusiker Jannick Wiinblad, var udkommet i efteråret 2008 (Mads Fisker: Lillebror er den bedste i verden. Berlingske Tidende, 2008-11-24). På det tidspunkt var det næsten halvandet år siden, hun havde præsenteret den på DR2 i talkshowet ’den 11. time’, mens den endnu kun forelå i manuskriptform, og hun stadig gik på Forfatterskolen. Jannick Wiinblad var med i studiet og forløste seancen med sin og bandet Mother Sparrows “United”, lyrisk og nedtonet.

I 2009 mistede Christel Wiinblad sin lillebror til selvmord. Hun tog afsked med ham i essayet ”Min lillebror”, som findes på Politikens hjemmeside, og i 2024 udgav hun ”Deep Purple”, der er en art dødsmesse kredsende om sorgen efter broderens død. Bogen er skrevet som en bøn, og netop bønnen har altid været en fast bestanddel i Wiinblads liv: ”Jeg beder selv hver eneste dag. Det har jeg gjort, siden jeg var omkring fire år. Jeg forstod ikke ordene i Fadervor dengang, men jeg forstod, at der var noget utroligt i de ord. (…) Som barn forstår man jo kun det utrolige i troen, men det er også det vigtigste, at man er del af noget større, der er utroligt.” (Daniel Øhrstrøm: Efter et meget stort mørke kommer altid et pludseligt, helt utroligt, helt uventet lys. Kristeligt Dagblad, 2024-04-27).

Ifølge Christel Wiinblad selv går hendes skriverier helt tilbage til barndommen, der var kaotisk. Hun blev udsat for en del flytninger og uro, og det har givetvis givet næring til skriveriet og indstiftet den særligt urolige grundstemning, man finder i hendes bøger. Hun beskriver selv sin skrivelyst som en slags sygdom: “Det er der hele tiden. Og det er en mærkelig måde at leve på – i hvert fald for mig. Men jeg bliver også lykkelig af at skrive.” (Maria Skov: Fra Svendborg kommer vand og kærlighed. Information, 2008-07-17).

Siden Christel Wiinblad debuterede i 2008 med digtsamlingen ”49 forelskelser” har hun udgivet værker inden for rammerne af roman, lyrik, passionsspil mm. Forfatteren er efter en årrække i København bosat i Svendborg.