Genrer og tematikker

Genremæssigt har Nikolaj Zeuthen en betragtelig bredde i sit virke. Han har både forskningen, musikken og forfattergerningen i aktivt samspil – og når man zoomer ind på sidstnævnte, er der også her flere genrer på banen: Lyrik, prosa, tegneserie.

De beskrevne værker er selvfølgelig forskellige i form, men har tematisk set en hel del tilfælles. Man kan endda gå så vidt, som Klaus Rothstein gør i sin anmeldelse af “Verdensmestre” (Klaus Rothstein: Skygger over Solvej. Weekendavisen, 2010-09-24), og kalde Zeuthen en “remake af sig selv” i den forstand, at romanen på mange måder er en gennemskrivning af digtsamlingen. Begge handler om en ung families genvordigheder i en krisepræget tid, hvor der skiftevis stilles skarpt på tilværelsens allermest petitesse-agtige problemstillinger, og større, sågar globale spørgsmål som forbrug og miljø – såvel som også mere principielle diskussioner af, hvordan man er sammen som mennesker i et moderne samfund.

Denne zoomen ind og ud bruger Zeuthen helt konkret i “Verdensmestre”, hvorved han blotlægger strukturen i strukturen: “Langt væk fra så man den periodeinddelte dag. Morgen og morgenmad, bringe, arbejde, hente, indkøb, madlavning, spisning, leg og højtlæsning, sengelægning, oprydning, madpakker, vasketøj. Gik man lidt nærmere, så man skemaet for hver periode........Stillede man endnu mere skarpt, så man at hver eneste lille handling inden for hver eneste periode udgjorde endnu et selvstændigt lille system........Gangede man op, blev det til titusindvis af små systematiserede bevægelser og kropshandlinger.....”. (s. 25-26).

En klaustrofobisk og genkendelig beskrivelse, som på skræmmende vis kan overføres til de fleste niveauer i et moderne, (vel?)struktureret liv, og som nok kan give stof til eftertanke, både som den udfoldes i Zeuthens digte og prosa.