Daniel Zimakoff blev født som nummer otte ud af ti søskende den 20. december klokken 17.10 i 1956. På trods af sit navn er han pæredansk og er vokset op i Tingbjerg i udkanten af København. Navnet stammer fra hans lettiske bedsteforældre. Som ung var han ikke et af guds bedste børn og blev engang anholdt da han var femten år og havde smadret en butiksrude og stjålet cigaretter. Den vilde dreng har prøvet at tjene til livet og vejen som hattebud, piccolo, arbejdsdreng, lagermand, truckfører og sygehjælper. Daniel Zimakoff blev uddannet bibliotekar i 1983, men gik for en tid som skuespiller, indtil han begyndte at skrive som trediveårig. Det har han så gjort siden; for børn, unge, voksne og for TV. Og i en årrække har Zimakoff desuden undervist i at skrive. Når han ikke skriver, spiller han fodbold, volleyball, squash, tennis, læser bøger, ser fjernsyn og kører på motorcykel. Han bor nu i Espergærde sammen med sin kone og deres tre drenge.
Zimakoff har primært skrevet bøger for børn og unge, hvor han især er kendetegnet ved sit mundrette sprog, hårdtpumpede humor og sin store solidaritet med børnene. Der er fart over feltet i alle hans bøger, der ofte henvender sig til drengene og svage læsere, som er en meget svær målgruppe at skrive gode historier til. Blandt andet derfor modtog forfatteren undervisningsministeriets Skriverpris i 2003. Men han har også skrevet et par meget roste voksenlitterære titler i krimigenren. Også når han skriver for voksne er Zimakoff blottet for sentimentalitet og har herudover en meget sjælden evne til at beskrive kontroversielle og tabubelagte oplevelser, holdninger og miljøer uden at forarges eller at virke fordømmende.
Se også børneportrættet af Daniel Zimakoff.