I 2009 udgav Zola Christensen ”Aldrig så jeg så dejligt et bjerg”, hvor jegfortælleren er en udbrændt, fordrukken gymnasielærer ved navn Allan Ringel. Han sidder i sin lejlighed i Slagelse og tænker over den tid, der er gået, siden han kom til verden i tressernes København som barnebarn af den vakse Hurtig-Carl. Faderen var mekaniker og moderen hjemmegående, og i Allan Ringels familie var det okay at blive akademiker, hvis der altså var tale om at blive ingeniør. Men Allan, der fra barnsben skrev digte på tapetet i sit værelse, ville studere litteratur og sprog, og det blev mildt sagt betragtet med skepsis.
Romanen er ikke fortalt kronologisk, men i en slags bevidsthedsstrøm, og det er på hulter-til-bulter-facon, at historien om Allans barndom, ungdom og voksenliv udfolder sig. Allan Ringel er en mønsterbryder. Efter studentereksamen tager han i Kibbutz i Israel, mens forholdet til gymnasiekæresten Sara sættes på stand-by derhjemme. Hun har søgt ind på Litteraturvidenskab på Københavns Universitet, og det samme gør Allan, da han kommer hjem. Han har dog ikke eksamenssnittet til at komme ind og begynder i stedet på danskstudiet. Nogenlunde samtidig møder han den unge franske kvinde Céline, og forholdet til Sara går i stykker. Allan tager til Aix-en-Provence med Céline og er fra nu af udfordret af sin egen eventyrtrang, der gang på gang har det med at smadre tingene for ham.
27576567
Tilbage i Danmark har Allan igen svært ved at finde ud af, hvilket ben han skal stå på. Han forsøger sig som forfatter, men har nok hverken talentet eller viljen, det kræver. Da han omsider får afleveret sit speciale, tager han et vikarjob som gymnasielærer, men vikartjansen kommer til at vare i syv år. Herefter får han job på et gymnasium i Slagelse, hvorfra han fortæller sin historie, sammenstykker de billeder, der dukker op mellem alkoholtågerne og brokker sig over mangt og meget, blandt andet den kedsommelige danske samtidslitteratur, som den praktiseres af forfattere som Helle Helle.
”Aldrig så jeg så dejligt et bjerg” er et portræt af en opvækst i et arbejderklassehjem i København i tresserne og halvfjerdserne, mens Danmark hastigt stiger i velstandsniveau. Den tematiserer det sorte ungdomsliv i firserne, der er præget af arbejdsløshed og desperation samt et voksenliv, der synes at være ebbet ud, inden det er kommet rigtigt i gang. Allan plages således konstant af tankerne om, hvordan tingene kunne have været, hvis han havde truffet nogle andre beslutninger.