Robert Zola Christensen

Artikel type
voksne
journalist Martin Ravn, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af cand.mag. Line Rasmussen, 2013.
Main image
Zola Christensen, Robert
Foto: Ulla Voigt

Indledning

Hvad er en historie, og hvad sker der med virkeligheden, når man fortæller om den? Denne undren over for verden og vores sproglige behandling af den ligger og skvulper lige under overfladen på alle Robert Zola Christensens udgivelser, hvad enten det drejer sig om korte noveller eller lange romaner. Humor og indlevelse præger fremstillingen af fortællingernes karakterer, der alle er kendetegnede ved, at de undrer sig. De undrer sig for eksempel over de mange og ofte ret tilfældige mellemmenneskelige forbindelser på tværs af geografiske grænser, som kommunikation på nettet fører med sig. I 2013 udgav Zola Christensen sin første egentlige spændingsroman, der markerer en ny retning i forfatterskabet.

 

51965523

Blå bog

Født: 15. juli 1964 i København.

Uddannelse: Mag.art. og ph.d. i nordisk filologi.

Debut: Kristinas tavshed, Borgen, 1997. Roman.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Larverne, Ansaldo og Krydderihandlerens søn. Gyldendal, 2016. Roman.

Inspiration: Milan Kundera.

 

 

Hør lydklip fra 'Is i blodet'

 

 

 

 

Baggrund

“Efter mødet i USA måtte Nikolaj væk for en tid. Bare væk. Og hvad var mere naturligt end at lede efter manden, der i ét væk bestiller legoklodser? Af Kirk Christiansens oprindelige slags. Nu sidder Nikolaj i en bil på vej gennem den gråmørke ødemark. På vej mod den mærkeligste mand i verden. Jouri Heikka i Parkalompolo.”
“Good Luck, Mr. Gorsky”, s. 42.

Robert Zola Christensen blev født den 15. juli 1964 i København, og han voksede op på Amager med en far, der var smed, og en ufaglært mor. Da Robert Zola Christensen var 12 år, flyttede familien til Frederiksværk i Nordsjælland. Allerede som barn viste Robert Zola Christensen interesse for forfattergerningen, og barneværelset var klistret ind i små lapper med digte, han selv havde skrevet. Noget, der absolut ikke huede hans far.

Zola Christensen har i interviews ikke lagt skjul på, at han kommer fra en ikke-boglig familie, hvor det at være bogorm gjorde én til lidt af en sær snegl. Men Robert Zola Christensen fortsatte digtskriveriet helt op i gymnasiets skoleblad, hvor nogle af dem kom forfatteren Rolf Bagger for øje. Hans dom faldt prompte: Det var noget værre lort. Herefter holdt Zola Christensen op med at skrive overhovedet, og de næste ti år brugte han på sine akademiske studier. Som ung student flyttede han tilbage til København, hvor han startede på danskstudiet på Københavns Universitet.

I perioden 1987-89 boede Robert Zola Christensen i den franske by Aix-en-Provence, hvor han studerede sociologi. Herefter boede han i ti år i Lund i Sverige, hvor han studerede litteraturvidenskab og siden underviste i dansk sprog. Robert Zola Christensen skrev i den forbindelse en lærebog i dansk grammatik for svenskere.

Først da Forlaget Centrum i midten af 1990’erne udskrev en romankonkurrence, begyndte Robert Zola Christensen igen at skrive prosa. Her fik han den besked, at hans roman var god, men at forlaget gerne ville have en anden i stedet. Derfor skrev han den egentlige debutroman ”Kristinas tavshed”, der blev begyndelsen på et særdeles produktivt forfatterskab.

Udover flere romaner tæller forfatterskabet også en spændingsroman, den nævnte grammatikbog, en ph.d.-afhandling om vandrehistorier, en samling af vandrehistorier fra Kolding-området og en manual til skrivekunsten. Derudover har Robert Zola Christensen arbejdet på en billed/tekst-bog sammen med Dorthe Nors, hvor de har fotograferet mennesker på gaden i New York, interviewet dem og skrevet mere eller mindre sandfærdige historier om dem.

 

Kristinas tavshed

“Det kan ikke forklares. Det forstår jeg nu. Tingene er som tingene er. Jeg forstod knap selv, hvorfor jeg netop efter julefrokosten fik en sådan kolossal lyst, en lyst der blev større og større. Og i stedet for at forsvinde og gå i sig selv igen, som den plejede, når den havde fyldt mig helt, fandt den noget uden for mig selv at fortsætte i.”
“Kristinas tavshed”, s. 231.

Robert Zola Christensen debuterede i 1997 med romanen ”Kristinas tavshed”, som er inddelt i 33 dele, der hver bærer en dato fra den 23. juni til den 29. juli 1990. Romanen har som sådan karakter af dagbog, og optegnelserne gøres af den yngre pædagog Johan, der befinder sig i et selvvalgt eksil på Island.

I de datomærkede optegnelser fortæller Johan om nogle begivenheder, der i udgangspunktet ligger et par år tilbage, men som på uhyggelig vis også har forbindelse til Johans barndom. Johan har allerede som 26-årig fået hvervet som forstander på en institution for udviklingshæmmede og har således gjort lynkarriere i en gren af behandlingssektoren, der netop i de år, romanen foregår i, er ved at blive forvandlet fra gammeldags opbevaring af ‘idioter’ på dertil indrettede anstalter til moderne pædagogisk motiveret behandling og aktivering.

Den samvittighedsplagede Johan kommer i løbet af de 33 optegnelser i et alvorstungt, patosfyldt sprog tættere og tættere på at sætte ord på den skelsættende begivenhed, der har ført ham alene til Island og tvunget ham, fornemmer man, til skrivemaskinen for at bearbejde sin brøde.

21812781

Johan bliver i begyndelsen af sin forstandertid af forskellige grunde tvunget til at ansætte den mystiske Erik, som han kender særdeles indgående fra barndommen, hvor de to var naboer i drengeårene, indtil den islandske Erik som teenager rejser tilbage til sit fødested med sine forældre. Johan fortæller detaljeret om den mareridtsagtige besættelse, som han allerede dengang havde af Erik, og langsomt afsløres det, hvordan begivenhederne i barneårene har givet Johan varige ar på sjælen. Erik, der som en skygge følger Johan i selv de mest intime afkroge af hans families liv, bliver vidne til Johans moders tiltagende psykiske sygdom, og et fordækt og incestuøst forhold mellem de to antydes.

Som voksne kolleger på anstalten tiltrækkes den dæmoniske Erik og den stadig mere utilregnelige Johan begge af den udviklingshæmmede beboer Kristina, og det er denne tiltræknings konsekvenser, Johan langsomt afslører. Igennem de 33 afsnit afslører Johan mere og mere af sit forhold til Kristina, og snart står det klart, at noget er helt galt med jeg-fortællerens moralske dømmekraft.

”Kristinas tavshed” er en art thriller, hvor gerningsmanden langsomt og terapeutisk afslører sig selv. Derudover er romanen en form for dobbeltgængerfortælling i den forstand, at Eriks indflydelse på Johans gøren og laden kan læses som Johans desperate bearbejdning af sit eget sinds og sin egen seksualitets afkroge.