zola
Foto: Mik Eskestad / Ritzau Scanpix

Robert Zola Christensen

journalist Martin Ravn, iBureauet/Dagbladet Information. Opdateret af cand.mag. Line Rasmussen, 2013.
Top image group
zola
Foto: Mik Eskestad / Ritzau Scanpix
Main image
Zola Christensen, Robert
Foto: Ulla Voigt

Indledning

Hvad er en historie, og hvad sker der med virkeligheden, når man fortæller om den? Denne undren over for verden og vores sproglige behandling af den ligger og skvulper lige under overfladen på alle Robert Zola Christensens udgivelser, hvad enten det drejer sig om korte noveller eller lange romaner. Humor og indlevelse præger fremstillingen af fortællingernes karakterer, der alle er kendetegnede ved, at de undrer sig. De undrer sig for eksempel over de mange og ofte ret tilfældige mellemmenneskelige forbindelser på tværs af geografiske grænser, som kommunikation på nettet fører med sig. I 2013 udgav Zola Christensen sin første egentlige spændingsroman, der markerer en ny retning i forfatterskabet.

 

46635957

Blå bog

Født: 15. juli 1964 i København.

Uddannelse: Mag.art. og ph.d. i nordisk filologi.

Debut: Kristinas tavshed, Borgen, 1997. Roman.

Litteraturpriser: Ingen kendte.

Seneste udgivelse: Det er Knud, som er død. Arabesk, 2019.

Inspiration: Milan Kundera.

 

 

Hør lydklip fra 'Is i blodet'

 

 

 

 

Artikel type
voksne

Baggrund

“Efter mødet i USA måtte Nikolaj væk for en tid. Bare væk. Og hvad var mere naturligt end at lede efter manden, der i ét væk bestiller legoklodser? Af Kirk Christiansens oprindelige slags. Nu sidder Nikolaj i en bil på vej gennem den gråmørke ødemark. På vej mod den mærkeligste mand i verden. Jouri Heikka i Parkalompolo.”
“Good Luck, Mr. Gorsky”, s. 42.

Robert Zola Christensen blev født den 15. juli 1964 i København, og han voksede op på Amager med en far, der var smed, og en ufaglært mor. Da Robert Zola Christensen var 12 år, flyttede familien til Frederiksværk i Nordsjælland. Allerede som barn viste Robert Zola Christensen interesse for forfattergerningen, og barneværelset var klistret ind i små lapper med digte, han selv havde skrevet. Noget, der absolut ikke huede hans far.

Zola Christensen har i interviews ikke lagt skjul på, at han kommer fra en ikke-boglig familie, hvor det at være bogorm gjorde én til lidt af en sær snegl. Men Robert Zola Christensen fortsatte digtskriveriet helt op i gymnasiets skoleblad, hvor nogle af dem kom forfatteren Rolf Bagger for øje. Hans dom faldt prompte: Det var noget værre lort. Herefter holdt Zola Christensen op med at skrive overhovedet, og de næste ti år brugte han på sine akademiske studier. Som ung student flyttede han tilbage til København, hvor han startede på danskstudiet på Københavns Universitet.

I perioden 1987-89 boede Robert Zola Christensen i den franske by Aix-en-Provence, hvor han studerede sociologi. Herefter boede han i ti år i Lund i Sverige, hvor han studerede litteraturvidenskab og siden underviste i dansk sprog. Robert Zola Christensen skrev i den forbindelse en lærebog i dansk grammatik for svenskere.

Først da Forlaget Centrum i midten af 1990’erne udskrev en romankonkurrence, begyndte Robert Zola Christensen igen at skrive prosa. Her fik han den besked, at hans roman var god, men at forlaget gerne ville have en anden i stedet. Derfor skrev han den egentlige debutroman ”Kristinas tavshed”, der blev begyndelsen på et særdeles produktivt forfatterskab.

Udover flere romaner tæller forfatterskabet også en spændingsroman, den nævnte grammatikbog, en ph.d.-afhandling om vandrehistorier, en samling af vandrehistorier fra Kolding-området og en manual til skrivekunsten. Derudover har Robert Zola Christensen arbejdet på en billed/tekst-bog sammen med Dorthe Nors, hvor de har fotograferet mennesker på gaden i New York, interviewet dem og skrevet mere eller mindre sandfærdige historier om dem.

 

Kristinas tavshed

“Det kan ikke forklares. Det forstår jeg nu. Tingene er som tingene er. Jeg forstod knap selv, hvorfor jeg netop efter julefrokosten fik en sådan kolossal lyst, en lyst der blev større og større. Og i stedet for at forsvinde og gå i sig selv igen, som den plejede, når den havde fyldt mig helt, fandt den noget uden for mig selv at fortsætte i.”
“Kristinas tavshed”, s. 231.

Robert Zola Christensen debuterede i 1997 med romanen ”Kristinas tavshed”, som er inddelt i 33 dele, der hver bærer en dato fra den 23. juni til den 29. juli 1990. Romanen har som sådan karakter af dagbog, og optegnelserne gøres af den yngre pædagog Johan, der befinder sig i et selvvalgt eksil på Island.

I de datomærkede optegnelser fortæller Johan om nogle begivenheder, der i udgangspunktet ligger et par år tilbage, men som på uhyggelig vis også har forbindelse til Johans barndom. Johan har allerede som 26-årig fået hvervet som forstander på en institution for udviklingshæmmede og har således gjort lynkarriere i en gren af behandlingssektoren, der netop i de år, romanen foregår i, er ved at blive forvandlet fra gammeldags opbevaring af ‘idioter’ på dertil indrettede anstalter til moderne pædagogisk motiveret behandling og aktivering.

Den samvittighedsplagede Johan kommer i løbet af de 33 optegnelser i et alvorstungt, patosfyldt sprog tættere og tættere på at sætte ord på den skelsættende begivenhed, der har ført ham alene til Island og tvunget ham, fornemmer man, til skrivemaskinen for at bearbejde sin brøde.

21812781

Johan bliver i begyndelsen af sin forstandertid af forskellige grunde tvunget til at ansætte den mystiske Erik, som han kender særdeles indgående fra barndommen, hvor de to var naboer i drengeårene, indtil den islandske Erik som teenager rejser tilbage til sit fødested med sine forældre. Johan fortæller detaljeret om den mareridtsagtige besættelse, som han allerede dengang havde af Erik, og langsomt afsløres det, hvordan begivenhederne i barneårene har givet Johan varige ar på sjælen. Erik, der som en skygge følger Johan i selv de mest intime afkroge af hans families liv, bliver vidne til Johans moders tiltagende psykiske sygdom, og et fordækt og incestuøst forhold mellem de to antydes.

Som voksne kolleger på anstalten tiltrækkes den dæmoniske Erik og den stadig mere utilregnelige Johan begge af den udviklingshæmmede beboer Kristina, og det er denne tiltræknings konsekvenser, Johan langsomt afslører. Igennem de 33 afsnit afslører Johan mere og mere af sit forhold til Kristina, og snart står det klart, at noget er helt galt med jeg-fortællerens moralske dømmekraft.

”Kristinas tavshed” er en art thriller, hvor gerningsmanden langsomt og terapeutisk afslører sig selv. Derudover er romanen en form for dobbeltgængerfortælling i den forstand, at Eriks indflydelse på Johans gøren og laden kan læses som Johans desperate bearbejdning af sit eget sinds og sin egen seksualitets afkroge.

 

Good Luck, Mr. Gorsky

“Et sted i nærheden skal en gruppe kæmpeøgler på mellem tre og fire meter til at gå til angreb på nogle forskræmte artsfæller. Og sådan er det hele vejen igennem, opdager Nikolaj nu; alting er i bevægelser, selv om det står stille. Disse legokreationer overgår alt hvad han tidligere har set.”
“Good Luck, Mr. Gorsky”, s. 49.

I 1999 udgav Robert Zola Christensen ”Good Luck, Mr. Gorsky – fortællinger fra en lille klode” der, som undertitlen afslører, er en samling fortællinger, der ikke er begrænsede til en enkelt geografisk lokalitet, men foregår vidt forskellige steder på kloden. Flere af dem er dog bundet sammen på den måde, at personer går igen i forskellige roller. En histories hovedperson kan være biperson i en anden og i en bisætning hentyde til en tredje person, der i en helt anden historie spiller rollen som protagonist. Og så videre. Man fatter på den måde forfatterens intention: at gøre opmærksom på, at de historier, mennesker er indviklet i på kryds og tværs, kan danne netværk og mønstre på vilkårlige måder og endog overskride oceaner.

22624229

Samlingens bedste novelle, ”Lego Classic”, følger Nikolaj, der føler sig udbrændt i sit job i legetøjskoncernen Lego. For hvordan kan koncernen udvikle nye legetøjskoncepter, hvis den oprindelige, helt enkle firkantede plasticklods med sine nærmest ubegrænsede byggemuligheder i virkeligheden er alt andet legetøj overlegent?

Nikolaj har brug for en pause fra en virkelighed, der har mistet sin oprindelige uskyldighed, og derfor rejser han fra en konference i USA i bil til en lokalitet i vildmarken nord for Polarcirklen. Rejsen har karakter af pilgrimsrejse, idet Nikolajs mål er at finde frem til samen Jouri Heikka i Parkalompolo, der bærer tilnavnet verdens mærkeligste mand. Heikka er nemlig berømt i Legokoncernen for som privatperson at bestille umanerligt store mængder legoklodser hjem, og Nikolajs ærinde er at bese Heikkas sagnomspundne mini-Legoland. I vanlig Robert Zola Christensen-stil skal Nikolaj på sin vej forcere en skov af historier om den outrerede nordbo, inden han kan træde indenfor i den lade, hvor Legobyggerier af vidunderlig fantasi og livagtighed giver hans hjerne det friske pust, han og den firkantede verden trængte så gevaldigt til.

 

Biologen der tabte hovedet

“Det blege vinterlys gjorde bydelen koksgrå. Pelle havde spadseret fra centrum og ud til Kartoffelrækkerne, hvor H.C. Andersen boede ifølge telefonbogen. Det var anden juledag, og i morgen gik turen til Riga. Men før han rejste, blev han nødt til at finde ud af, hvad fanden manden havde prøvet at fortælle ham. Ville ikke kontakte ham på Politigården, turde ikke af en eller anden grund.”
“Biologen der tabte hovedet”, s. 111.

Pelle Beck er molekylærbiolog og hovedperson i Robert Zola Christensens roman ”Biologen der tabte hovedet” fra 2000. Han har et forskerjob på Panum i København, et par enkelte venner, en fornuftig hustru og to børn, og han keder sig ikke så lidt. Derfor har han anskaffet sig en elskerinde, den unge lette Ieva, og det er under et besøg hos hende, at Pelle overværer en begivenhed, der skal få fatale konsekvenser for hans liv. Pelle kigger tilfældigt ned i et buskanlæg under Ievas vindue og ser en mystisk mandsperson, som gemmer noget af vejen i buskene. Senere på dagen finder han ud af, at et voldtaget barnelig er fundet i buskene, og Pelle lægger to og to sammen: han har fået et kig på gerningsmanden og kan indtelefonere en beskrivelse til politiet. Desværre har gerningsmanden også fået øje på Pelle igennem vinduet, og nu tager den vilde jagt sin begyndelse. Det trygge liv, som Pelle hidtil har følt som snærende kedsommeligt, skal han snart komme til at savne.

23213567

Pelle lader sig nemlig drage ind i en sag, der peger i retning af organiseret seksuelt misbrug af børn, og langsomt går det op for Pelle, at sagens manglende opklaring skyldes en modvilje hos politiet, der på mareridtsagtig vis også er indblandet i sagen.

Undervejs i opklaringen, som Pelle gradvist tager mere i sine egne hænder, forsvinder elskerinden Ieva, og søgningen efter hende bringer Pelle til Letland. Samtidig forsømmer Pelle sin forskning i gensplejsning, og hans ægteskab med Anna får en uventet afslutning, da hun kommer Pelles dårlige samvittighed i forkøbet og afslører, at også hun har en affære. Intet i Pelles liv er, hvad det så ud til ved første øjekast, og hver gang han mener at have fast grund under fødderne, åbner endnu en lem i gulvet sig, og han ryger ned i et endnu sortere mørke. Der er således ikke noget at sige til, at han taber hovedet, og selvom bogens genrebetegnelse blot er ‘roman’ er ”Biologen der tabte hovedet” en ganske effektiv kriminalroman eller thriller.

 

Fancy og andre dyr

“– Bonderøv, hviskede Simon og bremsede ind, men bilen lystrede ikke. Cola-flasken var rullet ind under bremsepedalen og havde lagt sig til rette. Han lænede sig fremover, som om han et kort øjeblik overvejede at lirke den fri med hænderne. Men det kunne der selvfølgelig ikke være tale om, og der var bestemt heller ikke tid til det.”
“Fancy og andre dyr”, s. 118.

Robert Zola Christensens novellesamling ”Fancy og andre dyr” fra 2003 består af ni noveller, der hver især er afsluttede enheder, men som alligevel alle er forbundne på forskellig vis. Gyserhistorien ”Postterminalen” følger en ung kvindelig studentermedhjælp, der deltager i en julefrokost i de enorme kældre under postterminalen ved Hovedbanegården i København. Her løber en selskabsleg løbsk, en umiddelbart uskyldig spøgelseshistorie viser sig ikke at være så uskyldig endda, og i de labyrintiske gange støder studentermedhjælpen på nogle kasser med gamle breve. Hun følger sin nysgerrigheds impuls, og det viser sig, at brevene alle fortæller om begivenheder, man som læser på en eller anden måde hører om i de andre historier.

24614913

Samlingens brogede persongalleri tæller blandt andet et par indbrudstyve, som overraskes af husets ejer, der til den enes forbløffelse viser sig at være hans småtumpede makkers ekskæreste. En hundekendelejer ved navn Klavs, der lider af den sjældne lidelse apotemnophilia, der giver den sygdomsramte en sådan lede ved en af sine kropsdele, i Klavs’ tilfælde den venstre fod, at han får den amputeret bort. I titelnovellen om Fancy bliver en ældre mand brutalt halshugget, og hovedet dukker først op igen i novellen ”Life is a bitch and then you die”, hvor Klavs’ ven Jacob i en flugt fra rockerreprimander laver et indbrud i den grillbar, hvor hans ekskæreste arbejder.

I det hele taget har historierne i “Fancy og andre dyr” det med at ende fatalt for deres personer, og der er gennemgående i historierne en truende, urolig undertone, der afgiver sit faresignal lige under de mere eller mindre genkendelige hverdagsscenarier, historierne alle tager udgangspunkt i.

 

Jysk Fitness

“Vi bilder os ind, at vi lever i Kolding, at vi har job, at livet er gennemskueligt, og at der findes morgenaviser og aftensmad og kærester. Og imens lader vi som ingenting, og når familiehemmeligheden poser ud, trykker vi den på plads med en finger, og holder øje med, om den skulle bule ud et andet sted.”
“Jysk fitness”, s. 175.

Den nogle-og-tredive-årige Kenneth Kirkholt flytter efter endt cand.merc.-eksamen fra København til en by i nærheden af Kolding, hvor han har fået arbejde i den lokale fitness-kæde, og således er scenen sat i Robert Zola Christensens ”Jysk Fitness” fra 2004. Kenneths eksamensresultater giver ham ikke de helt store muligheder for selv at vælge sin arbejdsplads, og samtidig bidrager det mildest talt anstrengte forhold til en dominerende kæreste i København til motivationen for Kenneths jyske eksil. Men integrationen foregår ikke smertefrit, og den menneskesky, tilbageholdne og i fitness-henseende ret uduelige ny økonomiansvarlige fra København bliver ikke taget vel imod af de lokale. Der er dog en undtagelse, fitness-instruktøren Liselotte, der allerede på første date introducerer Kenneth for sin søn, hvilket bliver begyndelsen på Kenneths indrullering i de komplekse, nærmest labyrintagtige, jyske familierelationer. Billedet af Jylland som et sted, hvor alle er i familie med hinanden, og grisene lever under bedre forhold end menneskene, danner den barokke baggrund for romanens kriminalintrige.

25439554

En tidlig aften forsvinder Kenneths ærkefjende, Liselottes fætter Uffe fra fitness-centret, hvor Kenneth har vagt. Kenneth har ikke slået ham ihjel, men har uheldigvis lukket Uffe inde i en sauna, uden at vide, at han i forvejen var død. At gå til politiet er derfor udelukket, og Kenneth må af indirekte vej søge at vise sin uskyld. Spørgsmålene står i kø: Hvor er Uffes lig, som Kenneth så, inden han i panik forlod åstedet? Hvem har haft motivet til at tage ham af dage, og kan svarene have noget at gøre med de lyssky forretninger, som Uffe gjorde i ledtog med sin bror Bent? Hvis blot det var så vel, fristes man næsten til at sige, for langsomt går det op for Kenneth, at de mærkelige jyske familierelationer har en direkte betydning for sagen. Det gælder i særdeleshed Kenneths spirende kærlighedsforhold til Liselotte samt relationen til hendes søn.

Intet er, hvad det ser ud til ved første øjekast i det halvkedelige Jylland, og Liselotte udgør et samlingspunkt i de mange dobbeltbundne hemmeligheder, Kenneth konfronteres med undervejs mod løsningen af mordgåden. Samtidig handler romanen i lige så høj grad om Kenneths forsøg på at løse nogle af de knuder, der har domineret hans eget liv og bestemt hans forhold til sin forslåede moder og fordrukne fader – og nu til Liselotte.

 

Tennis

"– Ja?
Jeg kan høre, hun drikker et eller andet. Der er sikkert meget varmt derovre. Hun skal først sige noget mere, men når det bliver min tur, vil jeg sige, at jeg synes, vi skal starte på en frisk, at det slet ikke er min livsstil at give op.
– Måske er det bedst, at jeg ikke flytter hjem igen, men ind hos en veninde, før jeg finder noget andet.”
“Tennis”, s. 81.

Robert Zola Christensens jegfortalte roman ”Tennis” fra 2006 har den cirka fyrreårige Morten som hovedperson. Morten lever et almindeligt borgerligt liv i Virum med sin hustru og deres datter, han har job i Statens Center For Kompetence og Kvalitetsudvikling og en fast tennisaftale med meteorologen Henrik. Og så keder han sig. Men under overfladen ligger der noget andet og alvorligere og spreder sig: Morten griber sin kone i at være sammen med Henrik, og deres datter, Trine, har sandsynligvis fået en hjerneskade på grund af en dårligt kontrolleret diabetes.

Kort tid efter, at Mortens kone Iben har forladt familien og er flyttet sammen med Henrik, møder Morten den underlige Göran på en studietur til Sverige. Göran får efterhånden karakter af en slags skytsengel for Morten, og efterhånden også for Trine.

26480477

Hvert af romanens korte kapitler afsluttes med en kort faktaboks, hvor et begreb uddybes eller kommenteres, og på denne måde får den ikke særligt muntre historie om en familie i krise et vist barokt, humoristisk præg. Mortens hustru Iben forsvinder ind i sit forhold til Henrik, hvilket blandt andet giver trioen Morten, Trine og Göran lejlighed til et roadtrip til det nordlige Tyskland, hvor Morten på afstand kan kæmpe med Iben om, hvad de skal stille op med Trine, der ikke virker til at trives overhovedet. Skal de sende hende på institution eller tage sagen i egen hånd? Morten hælder til det sidste og begynder efter hjemkomsten at undervise hende derhjemme.

Mortens mål er hele tiden at erobre Iben tilbage og få sat skik på tilværelsen igen, og den ægteskabelige krise bliver gengivet i stort og småt.

Alt i alt er ”Tennis” en roman om al den ualmindelighed, der findes i al tilsyneladende almindelighed, og den giver en livagtig skildring af en mand, der forsøger at få sit liv på ret køl igen. Der er tale om, hvad man kunne kalde en moderne kriseroman, men det lette toneleje afslører effektivt den dårskab, der ofte udgør kernen i menneskers desperate handlinger i krisetider.

 

Aldrig så jeg så dejligt et bjerg

“Det føles jo som så længe siden, og for tre dage siden tog jeg metroen til Islands Brygge og kom op af jorden, for jeg ville se KUA igen, og det er så mærkeligt at tænke på, at det blev bygget som en midlertidig løsning, da de store årgange væltede ud af gymnasierne i 1970’erne. Humaniora, det er ikke noget problem, det lægger vi da bare ude på Lorteøen sammen med Soyakagen, lossepladsen og flyvepladsen.”
“Aldrig så jeg så dejligt et bjerg”, s. 30.

I 2009 udgav Zola Christensen ”Aldrig så jeg så dejligt et bjerg”, hvor jegfortælleren er en udbrændt, fordrukken gymnasielærer ved navn Allan Ringel. Han sidder i sin lejlighed i Slagelse og tænker over den tid, der er gået, siden han kom til verden i tressernes København som barnebarn af den vakse Hurtig-Carl. Faderen var mekaniker og moderen hjemmegående, og i Allan Ringels familie var det okay at blive akademiker, hvis der altså var tale om at blive ingeniør. Men Allan, der fra barnsben skrev digte på tapetet i sit værelse, ville studere litteratur og sprog, og det blev mildt sagt betragtet med skepsis.

Romanen er ikke fortalt kronologisk, men i en slags bevidsthedsstrøm, og det er på hulter-til-bulter-facon, at historien om Allans barndom, ungdom og voksenliv udfolder sig. Allan Ringel er en mønsterbryder. Efter studentereksamen tager han i Kibbutz i Israel, mens forholdet til gymnasiekæresten Sara sættes på stand-by derhjemme. Hun har søgt ind på Litteraturvidenskab på Københavns Universitet, og det samme gør Allan, da han kommer hjem. Han har dog ikke eksamenssnittet til at komme ind og begynder i stedet på danskstudiet. Nogenlunde samtidig møder han den unge franske kvinde Céline, og forholdet til Sara går i stykker. Allan tager til Aix-en-Provence med Céline og er fra nu af udfordret af sin egen eventyrtrang, der gang på gang har det med at smadre tingene for ham.

27576567

Tilbage i Danmark har Allan igen svært ved at finde ud af, hvilket ben han skal stå på. Han forsøger sig som forfatter, men har nok hverken talentet eller viljen, det kræver. Da han omsider får afleveret sit speciale, tager han et vikarjob som gymnasielærer, men vikartjansen kommer til at vare i syv år. Herefter får han job på et gymnasium i Slagelse, hvorfra han fortæller sin historie, sammenstykker de billeder, der dukker op mellem alkoholtågerne og brokker sig over mangt og meget, blandt andet den kedsommelige danske samtidslitteratur, som den praktiseres af forfattere som Helle Helle. 

”Aldrig så jeg så dejligt et bjerg” er et portræt af en opvækst i et arbejderklassehjem i København i tresserne og halvfjerdserne, mens Danmark hastigt stiger i velstandsniveau. Den tematiserer det sorte ungdomsliv i firserne, der er præget af arbejdsløshed og desperation samt et voksenliv, der synes at være ebbet ud, inden det er kommet rigtigt i gang. Allan plages således konstant af tankerne om, hvordan tingene kunne have været, hvis han havde truffet nogle andre beslutninger.

 

Is i blodet

”Men for helvede. Ingen af de omkomne har mærker efter fysisk vold, og det så heller ikke ud til, at de på anden måde var kommet til skade. De er frosset ihjel, nøgne. Det er det, de er. Intet menneske i verden behøver at dø på den måde.”
”Is i blodet”, s. 53.

Robert Zola Christensens første spændingsroman, ”Is i blodet” (2013), handler om en videnskabelig ekspedition på indlandsisen, der ender katastrofalt.

I sommeren 2011 tager Theis, der er isforsker på Niels Bohr Instituttet, til Grønland for at tage prøver af indlandsisen. Han ankommer lidt senere end sine kollegaer og finder i første omgang lejren tom. Efter kort tids søgen finder han samtlige kollegaer liggende livløse og nøgne på isen. Alle er der, undtagen én, nemlig forskerkæresten Vibe, som Theis mødte sidste år samme sted. Hvor er hun? Det spørgsmål bliver omdrejningspunkt for resten af historien, for både Theis og PET er stærkt interesserede i at finde Vibe og forklaringen på det døde forskerhold. Er de ramt af maveforgiftning, et epidemisk angreb eller har de begået kollektivt selvmord?

29882290

Sandheden viser sig at være en anden og af storpolitisk karakter med tråde tilbage til 1960’erne, hvor amerikanerne tabte atombomber over indlandsisen. Vibe findes i live, men har været i lommen på en amerikansk industrigigant, og Theis har blot været en lille brik i hendes forsøg på at overleve under konstante trusler.

”Is i blodet” bliver fortalt i realtid fra ulykken til opklaringen og med jævnlige flashbacks til de forgangne år, hvor den godtroende Theis møder den hemmelighedsfulde kollega. Det viser sig, at den tidligere miljøaktivist Vibe har fusket med sine forskningsresultater i sandhedens tjeneste og derved bragt sit – og sin tætknyttede brors – liv i fare.

Zola lader historien og suspensen udspille sig i krydsfeltet mellem Alaska, den grønlandske indlandsis og et dansk forskningsmiljø med hovedpersonerne Theis og Vibe og deres kærlighedsforhold som det hverdagslige omdrejningspunkt for et storpolitisk spændingsplot. ”Is i blodet” fremstår som en velresearchet og vidensstærk spændingsroman, der – som titlen tvetydigt markerer – både følger et hold passionerede og politisk bevidste isforskere og skaber isnende spænding hos læseren, der løbende ved mere end både politi og hovedperson, hvilket giver rig mulighed for at gisne og gyse undervejs.

 

Genrer og tematikker

Robert Zola Christensen debuterede med en roman, der ligesom Martin A. Hansens halvtreds år ældre “Løgneren” er en dagbogsroman, der fortælles af en mand på en ø. Sproget i “Kristinas tavshed” havde ikke så lidt af den alvorstyngde, som karakteriserer Martin A. Hansen, og det er iøjnefaldende, at Robert Zola Christensen senere er kommet over denne tendens til cementtung alvor og med tiden har fundet sin egen lettere ironiske og humoristiske tone.

Den stilistiske udvikling havde på dette område taget et kvantespring allerede med debutens opfølger “Good Luck, Mr. Gorsky”, der også på andre områder indvarslede elementer, der har præget resten af Zola Christensens forfatterskab. Det gælder interessen for de små historier, der er i omløb mellem mennesker, og som har en evne til at skabe forbindelse mellem fremmede – nemlig vandrehistorien. Allerede samlingens titel refererer til en sådan vandrehistorie, nemlig historien om den mærkværdige hilsen, Neil Armstrong afgav fra månen i 1969, lige inden han gik tilbage til rumskibet. Ifølge diverse mere eller mindre obskure websites, sagde han nemlig ikke blot de berømte ord om “et lille skridt for et menneske, men et kæmpe skridt for menneskeheden”, men også sætningen “Good luck, Mr. Gorsky”.

I de næste romaner fjernede Zola Christensen sig yderligere fra debutromans gravtunge alvorssprog, men det er i “Jysk Fitness” og “Tennis”, at han for alvor finder sin helt egen stil både i sprog og indhold. 

Her er fællestrækket, at det, der på overfladen er et typisk dansk hverdagsscenarie, er rigt på ualmindeligheder, hvis man kigger efter. I “Biologen der tabte hovedet” og “Jysk Fitness” er det endog kriminalgåder, hverdagen skjuler under sin tilsyneladende begivenhedsløshed. Det er dog ikke kriminalgåderne, der er det centrale i de to romaner, for det er ikke gåderne, forfatteren har sin opmærksomhed rettet mod. Den er derimod fokuseret på de mange og mærkelige forbindelser, der findes mellem mennesker, og som knyttes sammen af de historier, der vandrer fra menneske til menneske.   

I “Aldrig så jeg så dejligt et bjerg” møder Christensens skrivestil kongenialt sit stof, og der fortælles naturligt og uforceret i fortid og nutid, om de historier i et liv, der brager ind i hinanden. Imellem mennesker og i mennesker. Menneskehistorier.  

Med spændingsromanen ”Is i blodet” fra 2013 lader forfatteren for første gang et reelt kriminalplot styre sin fortælling. Genremæssigt bevæger han sig derfor lidt udenfor sit sædvanlige spor og ind i den afart af krimigenren, der betegnes som videnskabskrimien. Zola Christensen berører i sin bog det aktuelle og politisk sprængbare tema: klodens klimaforandringer.

 

Beslægtede forfatterskaber

Robert Zola Christensens romaner folder sig ud som en form for moderne socialrealisme. Han har en stor forkærlighed for de virkelighedsnære skildringer og for at dykke under overfladen i de mennesker, der befolker virkeligheden. Romanen “Aldrig så jeg så dejligt et bjerg” kan læses i en litteraturhistorisk forlængelse af Martin Andersen Nexøs klassiker “Pelle Erobreren”, men hvor sidstnævnte er en klassisk udviklingsroman om en fattig bondedreng, der kæmper sig fri af sine fattige kår og bliver i stand til at forsørge sin familie, så ender “Aldrig så jeg så dejligt et bjerg” knap så lykkeligt. Ganske vist får hovedpersonen Allan forceret bjerget, men ensomheden og et enormt indre kaos holder Allan fast og gør, at bruddet aldrig bliver en forløsning.

Det indfølte tidsportræt i “Aldrig så jeg så dejligt et bjerg” er ligeledes indholdsmæssigt tæt beslægtet med romaner af de norske forfattere Lars Saabye Christensen og ikke mindst Karl Ove Knausgård.

Robert Zola Christensens optagethed af fortællingen i alle dens udformninger giver hans bøger en form for slægtskab med Peter Seeberg, der ligeledes interesserede sig for de historier, der er tilstede overalt, men som ikke nødvendigvis gør meget væsen af sig.

Med sin kreative brug af krimigenren i romanerne “Biologen der tabte hovedet” og “Jysk Fitness”, minder Robert Zola Christensens leg med genrer om Pia Juuls i romanen “Mordet på Halland”.

Selv nævner Robert Zola Christensen, at han er inspireret af internationale forfattere som Milan Kundera, Moravia, Paul Auster, Kerstin Ekman, James Ellroy og Beate Grimsrud.

Med ”Is i blodet” træder forfatteren ind i en nyere tradition af videnskabskrimer, der kendetegnes ved at plottet udspiller sig i et videnskabeligt forskermiljø. På dansk er der indenfor de seneste år udgivet en del krimier med et videnskabeligt felt i fokus. I 1992 kombinerede Peter Høeg underholdning og encyklopædi i bestselleren ”Frøken Smillas fornemmelse for sne”. I 2003 udgav den amerikanske forfatter Dan Brown sin historiske thriller og verdenssucces ”Da Vinci Mysteriet” og gav hermed genren et gevaldigt boom – og den er siden blevet fortolket og udført på vidt forskellige måder. Den danske forfatter Sissel-Jo Gazan har udgivet ”Dinosaurens fjer” (2008) og ”Svalens graf” (2013), der begge forener et videnskabeligt plot med et psykologisk drama. Forfatterparret Bille & Bille har udgivet to titler af en forventet trilogi med videnskabsjournalisten Thea Vind som hovedperson. I ”Gudindens sidste offer” fra 2012 bliver journalisten involveret i en intrige blandt internationale arkæologer – og i ”Nattens gerning” fra 2013 er det astrofysiske forskningsmiljø omdrejningspunkt for et dramatisk plot. 

Robert Zola Christensens spændingsroman ”Is i blodet” er første bog i en planlagt serie.

 

Bibliografi

Romaner

Zola Christensen, Robert:
Kristinas tavshed. Borgen, 1997.
Zola Christensen, Robert:
Biologen der tabte hovedet. Borgen, 2000.
Zola Christensen, Robert:
Jysk fitness. Gyldendal, 2004.
Zola Christensen, Robert:
Tennis. Gyldendal, 2006.
Zola Christensen, Robert:
Aldrig så jeg så dejligt et bjerg. Gyldendal, 2009.
Zola Christensen, Robert:
Glenn Wiedemanns forsvinden. Armé, 2012. Kortprosa.
Zola Christensen, Robert:
Is i blodet. Gyldendal, 2013. Roman.
Zola Christensen, Robert:
Adams forbandelse. Gyldendal, 2015.
Zola Christensen, Robert:
Larverne, Ansaldo og Krydderihandlerens søn. Gyldendal, 2016.
Zola Christensen, Robert: Balloner forbudt. Arabesk, 2017.
Zola Christensen, Robert: Gæsten. Gyldendal, 2017. Krimi.
Zola Christensen, Robert: Det er Knud, som er død. Arabesk, 2019.

Fortællinger

Zola Christensen, Robert:
Good luck, mr. Gorsky! Borgen, 1999.

Noveller

Zola Christensen, Robert:
Fancy og andre dyr. Borgen, 2003.

Digte

Zola Christensen, Robert:
To præsidenter i en juniorkano. Adressens forlag, 2004.

Børnebøger

Bacquin, Mari, Robert Zola Christensen og Lilian Brøgger:
Melodi og kuglerne. Gyldendal, 2014. Illustrator: Lilian Brøgger.
Bacquin, Mari, Robert Zola Christensen og Lilian Brøgger:
Melodi og den gule regnfrakke. Gyldendal, 2015. Illustrator: Lilian Brøgger.
Bacquin, Mari, Robert Zola Christensen: En hat med grønne vinger. Arabesk, 2016. Illustrator: Allan Christian Hansen. Billedbog.

Andre udgivelser

Zola Christensen, Robert & Svend Allan Sørensen:
Samlerne. 2005. Ord og billedkunst.
Zola Christensen, Robert:
Manual til skrivekunsten. Gyldendal, 2005.
Zola Christensen, Robert:
Hævn. FADL, 2013. (13.17).

Om forfatterskabet

Links

Om Robert Zola Christensen

Søgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på Robert Zola Christensen

Kilder citeret i portrættet

Kilder

Robert Zola Christensen.
Fangel, Gitte:
Forfattere i dialog.
Aagaard, Jørgen:
Litteratur, tennis og fodbold. Fyns Stiftstidende. 13-10-2006.