”Ovids metamorfoser” er måske verdenslitteraturens mest indflydelsesrige digtværk, og antallet af kunstnere og forfattere, der har læst og ladet sig inspirere af Ovid, er uhyre omfattende. Alene i ”Ovids metamorfoser” findes der, ifølge Otto Steen Due, referencer til stort set alt inden for den græsk-romerske litteratur. Otto Steen Due nævner ligeledes nogle stykker ud af tusinder, som gennem tiden har fundet inspiration hos Ovid, heriblandt Saxo, Shakespeare, Thomas Corneille, Goethe og Karen Blixen.
Af andre værker med intertekstuelle referencer til Ovid kan nævnes Ludvig Holbergs værk ”Metamorphosis eller Forvandlinger” fra 1726. I St. St. Blichers ”Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog” fra 1824 er der en direkte henvisning til Ovid, idet hovedpersonen Morten Vinge køber bøgerne ”Ovids elskovskunst” og ”Midler mod elskov”.
Af nyere, danske forfattere, der inddrager motiver fra ”Ovids metamorfoser”, kan nævnes Per Højholts gennembrudssamling ”Poetens hoved” (1963), som trækker på Orfeus-myten, som den skildres i 10. og 11. sang. Peer Hultbergs debutroman ”Mytologisk landskab med Daphnes forvandling” (1966) henter sine referencer fra 1. sang i ”Ovids metamorfoser”. Anders Abildgaard har i sit digtværk ”Ibis” (2016) hentet inspiration i digt- og henvendelsesformen fra Ovids spottedigt af samme navn.
Af eksempler på historiske og nutidige forfattere, som skriver om en selvoplevet eksilerfaring og har fundet inspiration i Ovids eksildigtning, kan nævnes den tyske lyriker Bertolt Brecht og den spanske forfatter Pablo Montoya, der har skrevet romanen ”Langt fra Rom” (2017), som handler om eksilet fortalt fra Ovids perspektiv. I en artikel skriver den russiske forfatter Maria Stepanova om Ovids eksildigtning som inspirationskilde for sit eget og andre russiske digteres arbejde: ”Ovids digtning blev en afgørende reference for Aleksandr Pusjkin, Osip Mandelstam og Joseph Brodsky, der alle blev drevet i eksil som ofre for den russiske statsmagts politiske forfølgelse.” (Maria Stepanova: OVID VOID. Information, 2023-06-23). Hun skriver ligeledes, at Ovids eksildigtning spiller en vigtigere rolle i den russiske poetiske tradition end i den engelsksprogede, fordi russisksprogede digtere oftere er blevet landsforvist og har større erfaring med sortehavskysten.