”Ars Amatoria” stammer fra omkring år 1 e.v.t. (”Ovids elskovskunst”, 2019). Værket bærer undertitlen ”Håndbog i hor” og kan genrebetegnes som en poetisk lærebog i kærlighed, erotik og flirt. Digterjeget indleder med at skrive, at hvis der findes nogen i byen, som ikke kan kunsten at elske, kan man studere det her digt for at blive ekspert. Det er altså et værk, der henvender sig til de uerfarne ud i kunsten at elske. Ligeledes bliver det i åbningsdigtet understreget, at det kun handler om legal erotik og sikre affærer, og at der intet kriminelt er i digtene.
Værket er skrevet i elegiske versemål, såkaldt disticha, vekslende mellem heksametre og pentametre. I løbet af værkets tre dele udfolder digterjeget sine praktiske råd vedrørende hygiejne, tøj, frisure, kosmetik og samlejestillinger, ligesom han giver vejledninger i gode manerer og erobringsstrategier. De to første dele er rettet til unge mænd, den sidste til unge kvinder.
26450918
Første del handler om erobringsjagten, og de poetiske råd går på, at man skal tro på, at enhver kan erobres, hvis man formår at vælge den rette tid og sted. Derudover hjælper det at se velsoigneret ud og charmere ved festlige anledninger, og så er det bedst at slå til, når damen er allermest glad og fornøjet.
Et andet råd lyder, at jægeren ved, hvor han bedst sætter net for springende hjorte, som et metaforisk billede på, at man ikke bare skal sidde og vente på den rette, men begive sig derud, hvor der er en chance for at møde hende. Man behøver dog ikke rejse langt væk, i Rom finder man noget for enhver smag. Selv på et simpelt sted som torvet kan man være heldig, men især teatrene er lovende steder at få nye kontakter og indlede både korte og længerevarende affærer. Digterjeget understreger dog, at et helt katalog over pigejagtsgunstige steder kan han ikke give. Anden del handler om vanskeligheden ved at fastholde kærligheden. Her lyder rådene blandt andet at skrive digte til den udkårne og ikke spare på komplimenterne. Den tredje del henvender sig til kvinden, og her får hun råd om frisure, valg af tøj, optræden ved gilder og i sengen.
Det erotiske, elegiske læredigt er skrevet i en letsindig tone med en snert af selvironi og parodi. Billedsproget er rigt på mytologiske gude- og dyremetaforer.