”Tristia” (”Ovids bitterligheder”, 2008) stammer fra tiden efter år 8 e.v.t., som var det år, hvor Ovid blev landsforvist. Ordet ”Tristia” kan oversættes til klagesang eller jammerklager, men oversætteren har valgt ”bitterligheder”, fordi det rummer samme dobbelthed som adjektivet ”tristis”, som kan betyde sorgfuld og trist, men også streng eller hård.
Fra sit eksil skrev Ovid digte, som han sendte hjem til Rom, og det er disse digte, som udgør ”Ovids bitterligheder”. Værket består af fem korte hæfter med en kronologi, der begynder med Ovids farefulde rejse ad søvejen mod Tomis og ankomsten til denne fjerne afkrog, og som slutter med en blanding af klagesange, taksigelser til de nære venner og hårde ord til dem, som svigtede.
27487165
I åbningsdigtet henvender digterjeget sig til den bog, han er ved at skrive og påtænker at sende hjem til Rom. Digtet er skrevet fra den fordrevnes perspektiv, og du’et er bogen. Han beder bogen om at rejse og bringe de steder, digterjeget elsker, en hilsen. Digterjeget bekender også til bogen, at selvom den gør, hvad den kan, bliver den nok kritiseret for at være under sin digters niveau. Digterjeget undskylder sig med sin ulykkelige situation, for fin poesi kræver tid til at skrive og rolige forhold, men han befinder sig på havet i vildt stormende vinterligt vejr. Eftersom fin poesi tager skade af angst, håber han, at den læser som vil dømme hans tekst også vil læse med venligt sind. Udover hjemve spekulerer digterjeget også i grundene til landsforvisningen ved blandt andet at hentyde til en skandale, som han absolut ønsker at tie med.
I en klar poetisk tone udtrykker digterjeget sin sorg over at være så langt borte fra sit hjemland. Stemningen er vemodig og sorgfuld, og ikke mindst anes der en bitter og ironisk tone, som bunder i uretfærdigheden over at forlade sit hjem mod sin vilje.
SE OGSÅ LÆSEKOMPAS.DK: Bøger, der minder om "Ovids bitterligheder"