Ovids eskapader

Citat
”Ankom før end din mand!/ Når han skal til at ta plads, og du selv med dit artigste ansigt/ følger ham, se da dit snit til at berøre mit ben!/ Følg mine sigende nik, hvert træk i mit talende ansigt:/ opfang hvert et signal, send det tilbage i smug!/ Med mine bryn skal jeg sige dig kærlige ord uden stemme,/ læs de notater jeg gør i en sjat vin på mit bord.”
”Ovids eskapader”, s. 15.

Ovid var omkring 18 år gammel, da han debuterede som digter. De første fem hæfter af erotiske elegier blev samlet under titlen ”Amores”. De blev omkring år 1 e.v.t. omskrevet af Ovid, og dette udvalg er oversat til dansk under titlen ”Ovids eskapader” (2005).

”Ovids eskapader” består af 15 elegier med versemål opbygget som elegiske disticha, skiftende mellem lange daktyliske heksametre og kortere pentametre. Det daktyliske heksameter er en rytmeform, der består af seks rytmiske led. Pentametret er en verslinje bestående af fem versefødder som kaldes daktyl. En daktyl er én trykstærk stavelse plus to tryksvage stavelser.

25961811

Første hæfte åbner med en elegi, som handler om at være digter og blive ramt af Amors pil. Digterjeget mediterer over kærlighedslængsel som inspirationskilde og om at fortsætte digtningen, selvom man møder modstand. Digterjeget benytter sig af grebet apostrofe, der betyder bortvending, ved at henvende sig til et fraværende du. Du’et er genstand for digterjegets kærlighed, og han udtrykker blandt andet sin længsel efter at få du’et som et lykkeligt stof for sin digtning. Forholdet mellem digterjeget og duet udfoldes i de efterfølgende elegier. Det kommer frem, at du’et har en ægtemand. Digterjeget betragter dem fra afstand og pines ved at se den pige, han elsker, sammen med en anden. I digtet giver han pigen gode råd om, hvordan de kan komme hinanden nær, uden at ægtemanden opdager det.

Den erotiske stemning kommer især til udtryk i tilbageholdelsen af detaljer, der levner plads til, at læserens fantasi kan få frit løb, f.eks. i en elegi med siestaen som scene. Digtet begynder med beskrivelsen af digterjeget, der hviler sig i eftermiddagsheden, og ind kommer Corinna kun klædt i sin chemise. De efterfølgende betragtninger af hendes krop bygger op til en erotisk kulmination, men i stedet rundes digtet af, og læseren må tænke sig til resten.

Elegierne er skrevet i et flydende og virkelighedsnært sprog. Tonen er intim med et rigt billedsprog, der er hentet fra den græske mytologi. Læseren er tilskuer til trekantsdramaet, der udspiller sig i selskabelige scener, hvor digterjeget forfører den gifte kvinde krydret med stemningsbeskrivelser og livskloge refleksioner.